I Aalborg handler bæredygtig udvikling om både miljø, social, og økonomisk bæredygtighed. At inddrage alle aspekter er en vigtig forudsætning for at kunne blive ved med at udvikle Aalborg som en attraktiv by at besøge og bo i.
Bæredygtig udvikling handler om at skabe gode livsbetingelser for vores borgere og sikre vores miljø og natur bedst muligt.
Bæredygtighed er en integreret del af vores arbejde, men byrådet har besluttet at øge indsatsen ved underskrivelsen af Aalborg Commitments, som udstikker rammerne for den fremtidige indsats.
Her på siden finder du relevante links til planer og projekter vedr. bæredygtig udvikling i Aalborg:
Aalborg Charteret der blev vedtaget i 1994, er i dag underskrevet af 2500 lokale myndigheder i hele Europa. Aalborg Charteret definerer byernes og de lokale myndigheders ansvar for en bæredygtig udvikling og startede den europæiske kampagne for bæredygtige byer.
Aalborg Commitments blev vedtaget ved Aalborg+10 konferencen i 2004, som opfølgning på Aalborg Charteret. Aalborg Commitments forpligter de tilsluttede lokale myndigheder til at fastlægge konkrete mål og handlinger for en bæredygtig udvikling. Aalborg Commitments er underskrevet af ca. 300 lokale myndigheder i Europa og tallet er støt stigende. Aalborg underskrev som den første by Aalborg Commitments.
Se mere om Aalborg Charteret og Aalborg Commitments på www.aalborgplus10.dk (engelsk udgave).
Aalborg Commitments statusrapport, som beskriver Aalborgs status for den hidtidige indsats, som udgangspunkt for en kommende diskussion om fremtidige målsætninger og mål for en bæredygtig udvikling. Statusrapporten indeholder udvalgte mål og en generel vurdering af Aalborgs status indenfor Aalborg Commitments 10 bæredygtighedstemaer.
Bilaget til Aalborg Commitments statusrapport, bygger på en samlet kortlægning af eksisterende mål med tilhørende indsats indenfor Aalborg Commitments temaer.
Liveable Cities
Liveable Cities er et internationalt netværksprojekt. Deltagerne er foruden Aalborg 8 andre europæiske byer samt EUROCITIES og Det Hollandske Ministerium for Bolig, Fysisk Planlægning og Miljø samt Universiteterne i Groningen og Newcastle. Projektet tager sigte på dels at bidrage til en vejledning for europæiske byer i at udarbejde en Bæredygtig Byforvaltningsplan og dels at lave Aalborgs egen version. I Aalborg har vi valgt ikke at lave en ny plan, men i stedet at bruge projektet til at få skabt et overblik over foreliggende og manglende planer og værktøjer til realisering af de miljø- og bæredygtighedsmål, der findes via Aalborg Commitments.
Læs mere om Liveable Cities på Liveable Cities vs Aalborg Commitment og Projektbeskrivelse.
Bæredygtighedsrapport, Status 2007
I forbindelse med udarbejdelsen af kommunens Bæredygtighedsstrategi 2008-11 "Lokal indsats for en bæredygtig udvikling", er der udarbejdet en "Bæredygtighedsrapport, Status 2007", der supplerer tidligere statusrapporter med de seneste indsatser og kommunens nye opgaver på miljø- og naturområdet som følge af kommunesammenlægningen. Samtidigt tydeliggøres status for den faktiske miljøtilstand i Aalborg Kommune. Find Bæredygtighedsrapport, Status 2007 her.
"Lokal indsats for en bæredygtig udvikling" - Bæredygtighedsstrategi 2008-11
Byrådet vedtog d. 24. juni 2008 "Lokal indsats for en bæredygtig udvikling" - Bæredygtighedstrategi 2008-11, som fastlægger mål og indsatser for en lokal bæredygtig udvikling på miljø- og naturområdet i Aalborg Kommune, for de kommende 3 år. Bæredygtighedsstrategien er udarbejdet i henhold til planloven og kommunens forpligtigelser i forhold til Aalborg Commitments.
Find Bæredygtighedsstrategi 2008-11 her