1 Bypolitisk strategi

Den bypolitiske strategi rummer byrådets hovedidé for Aalborg Kommunes fysiske udvikling frem til 2020 og på længere sigt.

• Som Nordjyllands handlekraftige hovedstad markerer Aalborg sig både nationalt og internationalt.
  
• Aalborg er drivkraften i regionens udvikling. En nordjysk hovedstad, der er attraktiv at besøge, bo og arbejde i.
  
• Byerne i Aalborg Kommune skal indgå i et dynamisk samspil. Byudvikling og service baseres på behov og muligheder i den enkelte by og bydel.
  
• Aalborg Kommune skal bidrage til udviklingen af levende og bæredygtige byer og lokalsamfund.
  
• Hovedanvendelsen af det åbne land skal fortsat være jordbrug herunder landbrug, skovbrug og gartnerier, men også råstofindvinding, natur og friluftsliv.
  
• Levestederne for det naturlige dyre- og planteliv skal beskyttes og forbedres - også i byområderne.
  
• Befolkningens adgang til det åbne land som skove, kyster, landbrugs- og naturområder skal gøres bedre.

Den fysiske udvikling af Aalborg Kommune skal baseres på en balanceret, bæredygtig udbygning af Aalborg som tæt by og de omkringliggende mindre byer med mere lave og åbne boligformer. Aalborg og Nørresundby Midtbyer - omkring Limfjorden - skal spille hovedrollen i Aalborgs funktion som landsdelscenter.

Byudviklingen i Aalborg tilrettelægges med henblik på tæthed, variation, storbykvaliteter og gadekultur. Hermed kan Aalborg fortsætte som dynamo i Nordjylland, med fokus på videns- og oplevelsesøkonomi. Som et vigtigt supplement til storbyens vækst skal der sikres udviklingsmuligheder i de øvrige byer. Alle byer og bydele skal kunne udvikles som velfungerende og bæredygtige lokalsamfund og bygge videre på deres identitet og særpræg. Ikke alle byer vil få dog få byvækst. Hvor der er potentiale og muligheder planlægges arealudvidelser til boliger - og visse steder erhvervsbyggeri. Andre byer og bydele skal kun afrundes, og deres styrker og særpræg skal primært videreføres indenfor eksisterende rammer. Dette skal ske i overensstemmelse med de enkelte byers og bydeles rolle. Samtidig tages der udgangspunkt i landskabets overordnede strukturer, for at skabe en bæredygtig indpasning af byudviklingen, tilpasset naturgrundlaget og som samtidig også danner et grundlag for tilpasningen af klimaforandringer.

I forhold til bolig- og erhvervsudbygning skal der skabes rummelighed til en vækst svarende til den tilvækst, vi har set over de seneste 10 år, fremskrevet til en 12 års periode. Det vil sige rummelighed på 716 ha boligareal (ca. 9.000 boliger), og et erhvervsarealudlæg på 512 ha. Endvidere arbejder kommuneplanen med en angivelse af byudviklingsperspektiver for nogenlunde tilsvarende arealer, ud over kommuneplanens 12 årsperiode (perspektivområder).

En række byer indgår i 5 udpegede byvækstkorridorer. Disse byer får en særlig rolle i forhold til, at kunne tilbyde bæredygtige og klimatilpassede arealer til lavt boligbyggeri. Hermed skabes et supplement og alternativ til den meget store andel af kommunens samlede boligudbygning, der hidtil har været planlagt i Aalborgs byomdannelsesområder i form tætte boligtyper (fx etageboliger).

Erhvervsudviklingen stiller krav om koncentration af både arbejdskraft, bymiljø, investeringer og beslutninger. Det danner udgangspunkt for den strategi og de retningslinjer, der indgår i hovedstrukturen. Helt overordnet er der 3 områder, hvor der sikres meget stor rummelighed til nye virksomheder i nye bygninger: Svenstrup, Østhavnen og Bouet. I en række andre byer vil der også fortsat være mulighed for erhvervsudvikling af mere lokal karaktér.

Den erhvervsmæssige omstilling har efterladt centrale byområder til nye anvendelser, efterhånden som tidligere industriproduktion mv. er forsvundet, og i disse områder er byomdannelsen et anvendt middel til udvikling af nye funktioner i en moderne oplevelsesby med stort indhold af service, viden og kultur. Samtidigt med at de vigtigste bygninger og anlæg, som udgør byens industrielle kulturarv, bevares i videst mulige omfang. Indholdet bliver naturligvis en umiddelbar ressource for de mange borgere, der bor i områderne, men tætheden kommer også oplandet til gavn, idet infrastrukturen gennem massive investeringer tilrettelægges, så der skabes let adgang hertil fra oplandet.

Der opstilles spilleregler for udviklingen i Aalborg Kommunes landdistrikt. Udenfor byerne har de erhvervsmæssige interesser højeste prioritet nogle steder, andre steder skal der primært tages hensyn til naturen eller friluftslivet.

Klimaændringer vil fremover få stor betydning for såvel byerne, som for natur, landskaber, landbrugets fremtidige driftsmuligheder m.m. I byen er det tilpasningen og udbygningen af en fysisk grøn struktur af arealer, skov og beplantning mellem land og by, som skal være med til at kunne tilpasse de større klimaforandringerne. I byen er bevarelsen af de eksisterende grønne områder og indpasning af nye grønne områder og beplantning, et af de vigtigste redskaber til at nedsætte effekterne af klimaforandringerne. Denne kommuneplan tager første skridt i retning af at indtænke klimaforandringerne i planlægningen for byerne, men der vil fremover være behov for løbende, og i højere grad at indtænke både klimaforebyggelse og -tilpasningen i planlægningen.

Bæredygtighedsstrategien udpeger en række områder, hvor bl.a. kommuneplanlægningen skal følge op: Vindmøller, biogasanlæg, kollektiv trafik, regnvand, oversvømmelse af arealer, sammenhængene naturarealer, lokal nedsivning af regnvand, sikring af rent drikkevand, planlægning for lavenergibyggeri, øget skovrejsning, bæredygtige dam- og landbrug og cykelparkering. I redegørelsen fremgår det, hvordan de enkelte punkter er behandlet i kommuneplanen. Udover indsatsområderne, der er formuleret i bæredygtighedsstrategien, skal der i planlægningen arbejdes for at skabe sunde byer og fysiske rammer for et godt liv. Byrum og bygninger i høj arkitektonisk kvalitet, høj energieffektivitet, sunde, holdbare materialer og konstruktioner er det byplanmæssige udgangspunkt.

Planstrategien fra 2007 er det overordnede udgangspunkt for denne kommuneplan.

Bæredygtighedsstrategien.

Aalborgs rolle som Nordjyllands landsdelscenter har afgørende betydning for kommunens byudvikling. Der stilles krav og forventninger til Aalborg fra de øvrige nordjyske byer og fra regionen.

For Aalborgs regionale rolle har det betydning, at væksten koncentreres om byen. Det er videns- og oplevelsesøkonomien, der driver erhvervsudviklingen, og mennesker er en »knap ressource«. For Nordjylland er det helt afgørende, at Aalborg udvikles som vækstdynamo, der er i stand til at fastholde og tiltrække arbejdskraft til regionen.

Aalborg-Nørresundby Midtby skal spille hovedrollen i Aalborgs funktion som landsdelscenter. Aalborg skal tilbyde service- og kulturudbud af høj karat, velfungerende og moderne infrastruktur, tilgængelighed med højklasset kollektiv transport og et differentieret arbejdsmarked. Det er her, det urbane liv skal udvikles. Aalborg skal være det regionale detailhandelscenter med en levende historisk bymidte og City Syd som aflastningsområde med et meget stort handelsopland.

Den centrale del af Aalborg-Nørresundby Midtby skal intensiveres og gøres mere attraktiv. Der skal være tilgængelighed til alle de offentlige og private funktioner, som hører til i en moderne by. Midtbyen skal alene aflastes for funktioner, der ikke harmonerer med storbymiljøet som fx særligt pladskrævende butikker og varegrupper. Samtidig tilstræbes dog også en decentral forsyning med hverdagens andre servicefunktioner i byer og bydele. Bymidterne orienteres stadigt mere mod Limfjorden.

Med til et attraktivt bymiljø hører, at der bor mennesker, og boligtallet i Aalborg og Nørresundby midtby skal fastholdes, gerne øges.

Aalborg spiller en særlig rolle i den nordjyske region

Et bymønster er et netværk af byer, beskrevet med udgangspunkt i byernes overordnede funktion og opland. Bymønsteret giver det helt overordnede billede på kommunens funktionelle struktur. Den rolle et bysamfund spiller i borgernes dagligdag og den funktion den udfylder i bystrukturen kalder vi byrollen. I byrollen fokuseres på både lokale styrker og svagheder, samt den enkelte by's identitet. Byernes roller indarbejdes i kommuneplanens bybeskrivelser i rammedelen. Bybeskrivelserne er grundlaget for at vurdere, hvilke udviklingsinitiativer eller projekter, der kan understøtte den ønskede udvikling i hver enkelt by. Indtil bybeskrivelserne er opdateret med byroller, kan der søges viden i Plan09-projektet 'Nye Byroller i Aalborg Kommune', klik her. Plan09-projektet er et selvstændigt arbejde, der ikke indgår som en del af den politisk godkendte kommuneplan09.

Bymønster og blå-grøn struktur. Klik for at se en forstørrelse.

Definitioner
Landsdelscenter  Aalborg betjener hele Nordjylland med specialiseret service.

Hovedby - byen tilbyder fuld funktionsdækning i hele oplandet og har potentiale for flersidet udvikling (fx erhverv, turisme, sundheds- og institutionsområdet, bosætning mv.)

Servicebyer, Forstadsbyer og Boligbyer er alle forskellige, men fælles for dem er muligheden for egentlig byvækst. For at give et overblik over forskelligartetheden antydes en karakteristik af byen, i form af serviceby, forstadsby og boligby.

Landsby - mulighed for udbygning med enkelte boliger, samt huludfyldning. Betjener kun undtagelsesvist et mindre opland med enkelte funktioner. Landsbyer kan være både i byzone og landzone.

Aalborgs byvækst har i en periode taget udgangspunkt i indre vækst, i form af omdannelse af ældre industriområder, uden større nye arealer til ydre vækst. Byomdannelsen kan ikke på sigt løfte behovet for nye byggemuligheder, og samtidigt begrænses mulighederne for traditionel 'løgringsvækst' af stærke arealinteresser, fx natur, infrastruktur og grundvandsbeskyttelse. Derfor er Aalborgs fremtidige byvækst i høj grad afhængig af byudvikling i oplandsbyerne. Byudviklingen balanceres mellem en lang række modstridende faktorer, for eksempel:

• Beskyttelse af arealressourcen > < benyttelse af arealressourcen
• Tætte boligformer i storbyen > < åbne boligformer i oplandsbyerne
• Udvikling af oplandsbyer > < intensiv udnyttelse af infrastruktur
• Attraktive oplandsbyer > < stærk nordjysk hovedstad
• Storbykarakter i Aalborg > < levende landdistrikt

I perspektivperioden forventes især i AAU-Klarup-Storvorde området at blive et væsentligt vækstområde, med en nærhed til midtbyen, der sikrer mulighed for god sammenhæng.

Aalborgs byvækst placeres ved byer med nærhed til overordnet infrastruktur (byvækst korridorer).

Fremtidens byudvikling skal bygge på kommunens eksisterende struktur: Dels den overordnede funktionelle struktur i form af jernbanen, motorvejene, Nibevej, Hobrovej, Egensevej, Thistedvej, Hjørringvej og Halsvej. Dels den landskabelige og naturgivne struktur med Limfjorden, ådalene, bakkerne, vådområderne, skovene osv.

Aalborgs funktionelle knudepunkter er: Lufthavnen med de nationale og internationale trafikrelationer, Nørre Uttrups erhvervsfunktioner omkring motorvejssammenfletningen, Universitetsområdet med koncentrationen af uddannelse, administration og erhvervsfunktioner, Aalborg Øst med havnen og de tunge, arealkrævende erhvervsfunktioner, Skalborg med lettere erhverv og City Syd's indkøbsfunktioner, de store boligkoncentrationer i Øst- og Vest Aalborg og Nørresundby, erhvervsarealerne ved Svenstrup og endelig Midtbyen med havnefronterne og den historiske bykerne med stor koncentration af indkøbs-, service- og kulturtilbud, arbejdspladser og boliger. Disse knudepunkter danner en bærende struktur for Aalborgs udvikling, og forbindelsen imellem dem er afgørende.

Oplandet har ikke den samme funktionstæthed som Aalborg, men de øvrige byers forskellighed og variationen i landskabets karakter definerer tilsvarende en funktionel struktur i hele kommunen, med Nibe, Svenstrup, Storvorde Vodskov og Hals som hovedbyer og centre for livet i oplandet.

En letbane, i første omgang mellem centrum og universitetsområdet, vil kunne understøtte byudviklingen og evt. et nyt sygehus i Aalborg Øst. Senere kan en letbane udvides til at omfatte lufthavnen og nye (endnu ikke planlagte) byudviklingsområder ved Klarup og Storvorde.

Aalborgs funktionelle struktur

Mulig linieføring for letbane.

Særligt i storbyen er tilgængelighed meget væsentlig for at udnytte ressourcerne bedst muligt. Funktioner med stort transportbehov - arbejdspladskoncentrationer, indkøbsfunktioner og funktioner med ønsker om stor synlighed - samler sig om områder med høj tilgængelighed: Motorvejstilslutninger, overordnede veje, togstationer og overordnede busruter og lufthavn.

De overordnede, regionale trafikstrømme er orienteret nord-syd. Det gælder både motorvejs- og jernbanetrafikken. Den planlagte øst-vestudbygning af vejnettet, Egnsplanvej m.fl., skal understøtte byudviklingen.

Busterminalen i Aalborg

Ingen byer kan fungere som gode levesteder uden forbindelse til det omgivende landskab og natur. Kommuneplan09 er første kommuneplan for Aalborg Kommune, hvor natur, landskab og by behandles i en og samme plan. Det åbne land skal benyttes under hensyn til behovet for beskyttelse og mere natur. Der skal sikres økologisk og rekreativ sammenhæng og tilgængelighed med hensyn til skovrejsning, naturgenopretning, naturbeskyttelse og friluftsliv. Værdifulde landskaber og naturområder skal bevares, beskyttes og plejes og sammenhæng og spredningsmuligheder for planter og dyr udbygges. Ådalene skal styrkes og kunne bruges til at opfange næringsstoffer og fungere som bufferzone for store mængder regnvand, når det er foreneligt med ådalens naturpotentiale.

En meget stor andel af det åbne land er i drift, som jord- og skovbrug. Kommuneplanlægningen er ikke længere først og fremmest byernes planlægning, men varetager også de jordbrugsmæssige interesser - og 'beskytter' landbrugsarealer mod fx byvækst.

Mere skov skal være med til at styrke friluftslivet og beskytte grundvandet. Offentlighedens muligheder for adgang og ophold skal forbedres.

Den skarpe grænse mellem by og land skal fastholdes, og spredt bebyggelse skal undgåes.

Det varierede dyre- og planteliv har en værdi i sig selv, og det udgør samtidig en kilde til oplevelse og formidling af, at mennesker også er en del af naturen. Kvaliteterne i det åbne land skal være med til at gøre Aalborg Kommune til et attraktivt sted at bo og arbejde.

Det vurderes at følgende mål i bæredygtighedsstrategien fremmes: Reduktion af CO₂, reduktion af trafikkens luftforurening, sikring af attraktiv natur og rekreative muligheder.