4 Erhverv

Hovedstrukturen skal sikre de fysiske rammer for, at erhvervsplanen kan realiseres. Det vil sige udpege områder, hvor virksomheder kan lokaliseres i harmoni mellem behov og miljøbeskyttelse. Aalborg Kommunes erhvervspolitik er fastlagt i Erhvervsplanen. Hovedstrukturen er i overensstemmelse med denne.

• Aalborg skal som en attraktiv, erhvervsaktiv og kulturelt dynamisk by stå i spidsen for den nordjyske erhvervsudvikling.
• Der skal skabes flere og stærkere virksomheder og arbejdspladser til alle.
• Erhvervsbyggeriet skal understøtte byomdannelsen.
• Der skal sikres et bredt udbud af erhvervslokaliseringsmuligheder.
• Konflikter mellem forurenende virksomheder og deres omgivelser skal forebygges.
• Uacceptable gener fra eksisterende, forurenende og støjende virksomheder skal undgås.
• Det skal forebygges at forurening opstår, ved anvendelsen af bedst tilgængelig teknik.

Som led i den bypolitiske strategi skal der i Aalborg satses på udvikling og omdannelse af de eksisterende erhvervsområder i kombination med udlæg af nye.

Aalborg skal udvikles som en international by og være regionens vækstcenter. De fysiske styrkepositioner byomdannelsesmulighederne, universitetet og nærheden til lufthavn, motorvej og Limfjord skal udvikles og udnyttes til fordel for regionens erhvervsliv.

Der foregår løbende en strukturomlægning i erhvervslivet. Derfor vil Byrådet løbende overveje, hvilke typer arealer der efterspørges, hvilke placeringer virksomhederne ønsker og sikre en sammenkædning mellem udlæg af erhvervsarealer og planlægning af infrastruktur. Derfor er det i denne kommuneplan et mål, at skabe attraktive, fysiske rammer for et bredt spektrum af virksomheder inden for både viden, oplevelse, handel, service, produktion og transport.

Eksisterende virksomheder skal sikres muligheder for vækst og udvidelse i de eksisterende erhvervsområder såvel i Aalborg som i oplandsbyerne. Etableringsmuligheder for fremtidens videns- og oplevelsesprægede virksomheder skabes primært i storbyen, mens andre, traditionelle virksomhedstyper skal kunne indpasses i kommunens udlagte erhvervsområder. Et differentieret udbud af erhvervsområder skal både understøtte opbygningen af nye kompetenceklynger, forebygge miljøkonflikter og give investeringssikkerhed for virksomhederne.

Erhvervsområderne nuanceres efter virksomhedernes behov, og der arbejdes med at synliggøre, hvad de forskellige områder er "gode til", fx Attraktive udviklingsmuligheder for kontor- og servicevirksomheder Nærhed til forsknings- og udviklingsmiljøer Optimale rammer for iværksætteri, kreativitet og innovation Høj tilgængelighed til bil, skib, fly og kollektiv trafik

Planlægningen skal sikre høj tilgængelighed til erhvervsområderne både trafikalt og digitalt. Med udgangspunkt i lufthavnen, motorvejene, det overordnede vejnet, det kollektive trafiksystem og stisystemet skal virksomhederne sikres adgang til et stort arbejdsmarked. Virksomheder med stort behov for godstransport skal tilbydes lokalisering i tilknytning til det overordnede vejnet, jernbanenettet og Aalborg Havn. Aalborg Lufthavn skal fortsat styrkes som en væsentlig forbindelse til markeder og samarbejdsparter i ind- og udland.

Miljøkonflikter skal imødegås gennem regulering af arealanvendelsen ved Miljøklassificering Zonering Anvendelseskategorisering

Forurening og gener skal forebygges. Derfor skal placering af nye forurenende eller støjende anlæg og aktiviteter være baseret på en grundig undersøgelse af de miljømæssige konsekvenser.
I byomdannelsesområder skal støj-, støv- og øvrige miljøbelastninger fra eksisterende virksomheder begrænses i samspil med virksomhederne.

Etablering og større omdannelser skal i videst mulige omfang ske under hensyntagen til Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi og kommunens intentioner om bæredygtig byomdannelse.

Hovedparten af den fremtidige, videnbaserede erhvervsudvikling skal ske i eksisterende byområder og i Universitetsområdet. Her skal erhvervsbyggeri medvirke til at øge den æstetiske og arkitektoniske kvalitet i bymiljøet, og understøtte attraktive byområder med et aktivt byliv.

I omdannelsesområderne er der optimal attraktion for moderne erhvervsvirksomheder. Samtidig udgør midtbyen regionens vigtigste centrum for forretningsservice og finansiering.

Foruden i Universitetsområdet og ved Langagervej er der etableret og planlagt erhvervsområder rettet mod vidensvirksomheder, bl.a. på Lindholm Brygge, Aalborg Havnefront, Østre Havn og i området ved Skelagervej. Disse områder har særlige kvaliteter såsom synlighed, nærhed til midtbyen eller kollektiv trafik. Et nyt sygehus ved Universitetsområde vil skabe forøget efterspørgsel i forhold til forskningsrelaterede erhverv og serviceerhverv i tilknytning til sygehuset, og det skal der på sigt tages vare på.

Generelt skal mulighederne for at etablere flere utraditionelle, kreative erhvervsmiljøer tilgodeses i byomdannelsen og i udviklingen omkring universitetet. I udvalgte byomdannelsesområder kan egnede lager- og produktionshaller bevares som billige lokalemuligheder for virksomheder i opstartsfasen.

Mange nye virksomheder efterspørger nærhed til motorvej og kollektiv trafik.
Nærhed til lufthavnen er en særlig kvalitet, som yderligere vil blive markant forbedret med etablering af en 3. Limfjordsforbindelse.

DAC-området illustrerer, hvordan tidligere tiders industriområder
kan blive attraktive lokaliteter for nye virksomhedstyper.

Områder med nærhed til forskning og innovation

Områder for iværksætteri og innovation

Områder med stor synlighed

Erhvervsarealerne ved Bouet, Østhavnen og i Svenstrup udgør rygraden for erhvervsarealer i Aalborg Kommune. I de tre områder findes mere end halvdelen af de ubebyggede, men planlagte erhvervsarealer i Aalborg Kommune. De tre områder er alle trafikalt velbeliggende.

For så vidt angår de havnerelaterede erhverv er det målet, at udbygge Aalborg Øst erhvervsområde ved Østhavnen og samle godsrelaterede erhverv her. Adgangen til motorvejen er god, og forbedres yderligere ved etablering af Egnsplanvej og en ny adgangsvej fra Øster Uttrup Vej. Aalborg Øst erhvervsområde er et særligt satsningsområde, der markedsføres internationalt. Ved Østhavnen er der mulighed for at planlægge for virksomheder med særlige beliggenhedskrav, se afsnit 3.

Svenstrup, først og fremmest med Flødalens erhvervsområde - og udvidelsen heraf mod øst, skal fortsat skal spille en vigtig rolle i erhvervsmæssig sammenhæng. Gode kollektive trafikforbindelser, nærheden til Nordjyske Motorvej og ikke mindst det meget attraktive landskab er nøgleordene for Svenstrup.

Ud over de tre store vækstområder, findes mindre arealer forskellige steder i kommune, til egentlige erhvervsformål. Blandt andet Skalhuse ved Nibe.

Nibe, Bislev, Farstrup, Hals, Gandrup, Vester Hassing, Ulsted, Hou,Vadum, Vodskov, Klarup lige som de øvrige oplandsbyer planlægges med henblik på en erhvervsudvikling af mere lokal karakter.

Områder med mulighed for udvikling af lokale erhverv.

I tabellen over ledige arealer afsnit 2, fremgår også de udlagte arealer til erhvervsformål. Samlet set forventes de udlagte arealer at kunne dække behovet for arealer til nybyggeri af virksomheder i planperioden.

Erhvervsvirksomheder kan placeres i C-områder, D-områder (blandede områder til boliger og erhverv), H-områder, (områder til miljøvenlige byerhverv og uden boliger), I-områder (områder til industri- og transportvirksomheder) samt M-områder (områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav). Derudover kan mindre virksomheder efter særlige regler etableres i bolig-, sommerhus- og landbrugsområder. (Se bilag A og bilag J.)