6 Byliv - parker og byrum

Bylivskvaliteter og rekreative muligheder har stor indflydelse på, hvor vi vælger at bo og færdes.

Afsnittet her sætter fokus på rammer for byliv i alle kommunens byer. Det handler dels om sammenhængende netværk af parker, stier, byrum mv., dels om rammer for oplevelser og events, men ikke mindst om fremme af grønne træk og opholdsrum, der hvor folk bor.

• Indretningen af kommunens byer skal understøtte et rigt byliv.
• Der skal være gode rammer for både det regionalt orienterede storbyliv og hverdagslivet i byer og bydele.
• Der skal arbejdes for sammenhængende netværk af parker og byrum, med adgang til udflugtslandskaber i det åbne land.
• De overordnede landskabelige og grønne træk i byer og bydele skal videreudvikles.
• Lokale særpræg og kvaliteter skal understøttes.
• Arbejdet skal medvirke til at øge befolkningens sundhed og livskvalitet.
• Naturen skal beskyttes, og der skal sikres gode levevilkår for planter og dyr.

Byliv i Jomfru Ane Parken

Med udtegningen af et sammenhængende netværk af byrum, parker, grønne træk og forbindelser introducerer byrådet en ny og fysiske konkret udgave af den grøn-blå struktur for Aalborg (se kortet ovenfor). Netværket udpeger de arealer og strækninger, som vurderes at være de væsentligste for at sikre sammenhængende rekreative bevægelsesmuligheder og formidling af de overordnede landskabstræk i byen.

For at skabe et velfungerende netværk skal der sættes fokus på tilgængelighed. Forbedret tilgængelighed sikres dels gennem nye stiforbindelser - men måske i lige så høj grad gennem fredelig sameksistens mellem trafikarter og en fornuftig håndtering af barrierer i netværket.

Arbejdet med at fremme de grønne landskabstræk og rekreative muligheder i byen prioriteres ved at udpege byudviklings- og byomdannelsesområder som grønne indsatsområder (se retningslinie 6.1.1). Det er her, der er konkrete muligheder for forbedringer, fordi der er en planlægning/omdannelse igang.

På det regionale bylivsniveau vil byrådet arbejde for at skabe gode rammer for oplevelser gennem udpegning af oplevelseszoner, som gøres til genstand for en særlig planlægning (se retningslinie 6.1.6).

Hvordan der kan skabes gode rammer for hverdagslivet i byer og bydele vurderes at være stedsafhængigt og skal håndteres med udgangspunkt i stedets kvaliteter og ressourcer. Det "semiprivate rum" er et særligt indsatsområde i forhold til det sociale liv.

Forskellige typer af byrum og grønne områder tænkes at spille forskellige roller i bylivet. Rollefordelingen defineres i by- og bydelsplanlægningen, men en god balance - mellem multifunktionalitet/fleksibilitet på den ene side og forskellighed/diversitet på den anden side - prioriteres. Til at understøtte rolledefinitioner og kvalitetsudvikling er der beskrevet konkrete kvalitetskrav til byrum og parker (se retningslinie 6.1.3).

Der fastlægges desuden konkrete kvantitative retningslinier for nyudlæg af rekreative områder og opholdsarealer (se retningslinie 6.1.2).

Rekreativt stiforløb langs fjorden.

Afsnittet har blandt andet til formål at konkretisere den blå-grønne struktur for byerne.

Samspillet mellem det grønne, byen og landskabet har betydning for byens liv og den oplevede bykvalitet.

Udgangspunktet for det regionale byliv er især Midtby og havnefronter i Aalborg, Nibe og Hals samt City Syd. Forudsætningerne for bylivet er forskellige byerne imellem:

		Historie	Karakteristik	Særlige potentialer
Aalborg Havnefront		Industri	Storskala Åbne vidder Fjordlandskab	Events Bevægelse Vandaktiviteter Subkultur Pause
Aalborg Midtby		Middelalder- og renæssanceby	Bymæssig skala Veldefinerede rum	Kultur Shopping Caféliv Turisme
City Syd		Ny by	Storskala Overskuds­landskaber	Shopping Underholdning
Nibe		Købstad Sildeby	Menneskelig skala Intime rum Fjordlandskab	Turisme Festival
Hals		Købstad Skanse Fiskeri	Menneskelig skala Intime rum Den milde kyst	Turisme

Aalborg Midtby og den centrale havnefront er sammen med Kattegatkysten udpeget som oplevelseszoner (se retningslinie 6.1.6). Hensigten er, at arbejdet med at fremme oplevelses- og bylivspotentialet skal udspringe af de enkelte steders værdigrundlag.

Ved udformning af byrum, parker og forbindelser i oplevelseszoner lægges der særlig vægt på, at fysikken sammentænkes med indholdet af det regionale byliv - fx kulturliv, shopping og events - og at der skabes en frugtbar balance mellem de forskellige anvendelser. Det betyder fx også at pladser og gågader skal udformes, så der inviteres til andet end indkøb og cafeliv. Det skal ikke nødvendigvis koste penge at deltage i bylivet i midtbyen.

Det er vigtigt både at tænke i finkultur, subkultur og massekultur. Mens det planlagte, funktionelle og æstetisk smukke rum kan være en god ramme om finkulturen, så efterspørger subkulturer i højere grad uplanlagte udfoldelsesrum - hvor form, æstetik og indhold defineres af brugerne. For massekulturen er det tilsvarende fx rummeligheden og multifunktionaliteten der må sættes fokus på.

Der lægges vægt på at skabe sådanne udfoldelsesrum fx gennem midlertidig brug af byrum og byarealer i forbindelse med byomdannelse.

Karneval i Aalborg

Nibe havnebad

Handelsliv i Aalborg Midtby

Platform4: Midlertidig brug af pakhus og byrum på Østre Havn.

Det levede liv i dagligdagen i landsbyen, forstaden, oplandsbyen eller midtbyen skal sættes i centrum for udformning af bolignære grønne områder og byrum. Når bytorvet, landsbyfælleden, boldbanen eller bydelsparken skal nytænkes, lægges der vægt på muligheden for at favne en bred vifte af anvendelser, men også at tænkningen udspringer af lokale beboere/brugeres behov og den enkelte bys/bydels værdigrundlag (kulturarv, identitet, engagement...). Se også retningslinie 6.1.2 og 6.1.3.

Et velfungerende socialt liv kræver en særlig fokus på overgangszonen mellem det private og det offentlige rum. Netop den halvprivate - tæt på den trygge base - og den halvoffentlige sfære - hvor det føles legalt at færdes - har vist sig at være vigtig for mødet mellem mennesker. Dette forhold skal indtænkes i planlægning af nye boligområder - både i den tætte by, i forstaden og i oplandsbyen.

Ligesom i det regionale byliv kan midlertidig brug - fx i form af installationer eller events - være et middel til at vende forståelsen af mulighederne i hverdagslivets byrum og grønne arealer på hovedet og bringe nye brugere i spil.

Generelt skal adgangen til hverdagens friluftsliv i det bynære landskab forbedres. Adgangen er i de seneste år forringet på grund af nedlægning af mark- og biveje, der blandt andet er en følge af den erhvervsmæssige intensivering af landbrugsarealerne. Byrådet lægger vægt på, at kvaliteten i det daglige liv i byerne skal forbedres, dels ved at sikre og forbedre mulighederne for at gå, cykle og ride på markveje og stier med forbindelse til bynære naturområder - dels gennem nyudlæg af arealer til bynær skov.

Legende børn ved Guldbækken i Godthåb

En gruppe skoleelevers bud på midlertidig brug af Nibes byrum.

Den grøn-blå struktur er et samlet billede af Aalborg Kommunes net af grønne kiler og bånd. Den grøn-blå strukturs udgangspunkt er de overordnede landskabstræk, fjorden, ådalene og de grønne bakker. Disse træk ønskes bevaret og forstærket - også i mødet med byen. De grønne kiler skal synliggøres som landskabselementer helt ind i bymidten.

Netværket af parker, byrum og forbindelser er en konkretisering af den grøn-blå struktur for Aalborg (se GIS-kort). Hensigten er netværket i takt med at der igangsættes konkret by- og bydelsplanlægning skal udbygges til også at omfatte Nibe, Hals, Vodskov, Storvorde og Svenstrup.

Generelt lægger byrådet vægt på, at beplantning og grønne arealer skal kunne opleves som en værdifuld kontrast til bymæssigheden - en pause fra byens puls. Synliggørelse af naturen i byen skal således samtidig ses som en understregning af urbaniteten. I den sammenhæng kan både beplantning på gader og pladser, boligens friarealer, institutionslegepladser, boldbaner, skolegårde, overskudsarealer langs veje og uplanlagte "skæve hjørner" være vigtige elementer.

Endelig er det et mål, at sikre særlige grønne træk i byerne - her tænkes især på Hasseris villaby og karakteristiske landsbymiljøer (se retningslinie 6.1.4), men også større kolonihaveområder og veltilgroede parcelhusområder kan være vigtige for oplevelsen af en grøn by.

Den blå-grønne struktur illustreret i sammenhæng med de karakteristiske landskabstræk i Aalborg.

Det grønne er en værdifuld kontrast til bymæssigheden.

De store byers parker og byrum kan både have form som torve, pladser, gågader, byhaver, parker, grønne områder, tidligere kridtgrave, fjordparker, idrætsanlæg, kirkegårde, skolegårde, legepladser, lystbådehavne, bolignære friarealer og grønne overskudslandskaber. Byrådet lægger vægt på, at den samlede vifte af parker og byrum repræsenterer både forskellighed og stedrelation - også tænkt som en vekslen mellem "aktive områder" og "pauser". (Se også retninglinie 6.1.3)

Idrætsanlæg, kirkegårde o.a. grønne funktioner skal som hovedprincip være åbne for offentlighedens rekreative brug. Ved lokalplanlægning for grønne funktioner lægges der vægt på at sikre en fremtidig indretning/disponering som rummer flest mulige anvendelsesalternativer.

I landsbyerne skal veje, landsbyfælleder, gadekær og gadejordsarealer udvikles som fælles opholdsrum. Kommuneplanrammerne skal afgrænse de arealer, der ikke må bebygges.

I de udpegede arkitektoniske eksperimentarier - dvs. Slagterigrunden, Godsbanearealet, Eternitten, City Syd, Østre Havn og Musikkens Hus området (se afsnit 5) - ønskes der eksperimenteret med nye tilgange til det "at planlægge med udgangspunkt i stedets landskab" samt nytænkning af programmer for parker og byrum.

Lindholm strandpark.

Byrådet lægger vægt på, at parker og byrum forbindes i et sammenhængende netværk via stier, gågader, transitrum, forbindelser ad fredelige vejforløb o.l. Dette er særligt vigtigt i de største byer, hvor konkurrencen ifht. biltrafikken er hård.

Især trafikveje og aktive baneforløb kan udgøre svært overstigelige barrierer i netværket. Hvis et boligområde og den lokale bypark adskilles af en stærkt trafikeret vej mister parken en stor del af sin betydning som rekreativ mulighed pga. den begrænsede tilgængelighed. Byrådet lægger derfor vægt på, at nye investeringer i parker og byrum følges af en håndtering af de potentielle barrierer. Håndtering af barrierer er også vigtigt, når der planlægges for fornyelse og omdannelse af eksisterende byområder.

Fremme af sundhed, velvære og trivsel er et særligt fokusområde i disse år, og derfor har netværket blandt andet til formål at gøre det sunde valg af bevægelsesmuligheder nemt, trygt og tilgængeligt. Trafiksikre løsninger, beplantning og belysning skal udnyttes som virkemidler til at skabe visuelle ledetråde, tryghed og tilgængelighed, når man færdes i byen til fods eller på cykel.

Borgernes adgangsmuligheder til en grøn struktur i det åbne land er også vigtig. Der lægges vægt på at skabe gode "hængsler" mellem byernes netværk og den grønne struktur i det åbne land.

Limfjorden og Kattegat udgør et særligt rekreativt potentiale for kommunens kystbyer. Her lægges der særligt vægt på at netværket øger tilgængeligheden til og langs vandet. Særligt i forbindelse med omdannelse af arealer - fx af tidligere erhvervsarealer ved havnefronterne - har det høj prioritet at videreføre en sammenhængende promenade langs vandet.

Barrierevirkning i netværket kan fx imødegåes gennem niveaufrie overgange, fodgængerfelter ifbm. lyskryds eller ved at signalere "plads til fodgængere" på vejbanen i valg af belægning.

Byrådet ønsker at arbejde for bæredygtighed ved at fremme grønne træk i byerne.

I den store skala udgør parkerne byernes lunger. Store grønne områder køler luften ned, fremmer god luftcirkulation og virker dermed afdæmpende på temperaturstigninger i byen. I mindre skala kan man sige at sammenhængende områder af parker, træer, plantedække og buske o.l. begrænser partikelforurening og støv, og dermed har en positiv virkning på luftkvaliteten i byen. Træer skaber samtidig skygge og er derfor samlet set en stor gevinst for byens mikroklima. De grønne træk har desuden betydning som økologiske spredningskorridorer og i forhold til fysisk og psykisk sundhedsfremme.

Byrådet ønsker at fremme bæredygtige grønne løsninger tilpasset det konkrete sted. Eksempelvis gennem sikring af spredningsmuligheder og trædepuder for stedstypiske arter, minimering af befæstede arealer, etablering af taghaver, facadebeplantning, træplantninger, sikring af gode vækstbetingelser for eksisterende træer samt vægtning af artsrige og naturligt hjemmehørende plantninger.

Bæredygtighed handler også om at skabe gode vilkår for naturen i byerne.

I forhold til bæredygtighedsstrategien er det vurderet at have positive effekter for klima, sikring af attraktiv natur, reduceret spildevandspåvirkning og færre støjramte boliger.