|
|
|
|
|
Hovedstrukturen fastlægger bestemmelser for etablering af kulturelle og sociale institutioner samt andre bymæssige faciliteter og servicefunktioner i Aalborg Kommunes byer og bydele. "Offentlig service" omfatter i denne sammenhæng også "lignende private servicefunktioner".
|
|
|
Emner der beskrives i dette afsnit:
| |
-
Det overordnede mål er at skabe rammerne for udvikling af Aalborg som national og international service-, kultur- og oplevelsesby.
-
I Aalborg Kommunes byer og bydele skal der skabes mulighed for at omstille og tilpasse servicefaciliteterne i takt med økonomiske og samfundsmæssige forandringer.
|
|
|
|
Der opstilles retningslinier for indpasning af offentlige servicefunktioner i kommunens byer og bydele. I storbyen satses på "de store" services, byfaciliteter og kulturaktiviteter, som kræver stort befolkningsunderlag. Det omfatter fx også kongres- og kulturfaciliteter. En fortsat udbygning med denne type byfaciliteter indgår som et væsentligt element i Aalborgs omdannelsesproces, på linie med bolig- og erhvervsbyggeriet.
Samtidig skal der sikres mulighed for, at byerne og bydelene kan rumme de tilbud som borgerne efterspørger, også når nye ønsker opstår. Fleksible anvendelsesbestemmelser sikrer, at de nære servicefunktioner kan udvikles og omstilles i takt med forandringerne i samfundsudviklingen.
|
|
|
|
Offentlige servicetilbud omfatter bl.a. -
- Universitet og andre højere læreanstalter
- Sygehuse
- Teatre og museer
- Gymnasier
- Biblioteker
- Administrationskontorer med borgerbetjening
- Fodboldbaner, svømmehaller
- Plejehjem og ældrecentre
- Bo-enheder
- Hjemmehjælp
- Børnepasningstilbud
- Fritidstilbud for børn og unge
- Skoler
|
Kun når der er tale om særlige institutionslignende boliger, indgår boliger for ældre ikke i den fysiske planlægning på lige fod med andre boliger.
Lokalisering af institutioner og offentlige- og private servicefunktioner skal generelt ske under hensyn til:
-
Mulighed for samspil med andre byfunktioner,
-
Afledt trafik,
-
Støj o.a. miljøforhold,
-
Bygningsudtryk og størrelse,
-
Tilgængelighed for relevante trafikarter,
-
Udsigt og adgang til natur- og rekreative områder,
-
Adgang til relevante offentlige og private servicefunktioner,
-
Mulighed for at veksle mellem beslægtede funktioner og
-
mulighed for anvendelsesskift.

|
|
|
|
Aalborg-Nørresundby skal udvikles som landsdelens hovedcenter for større offentlige og private servicetilbud og for oplevelsesprægede og kulturelle byfaciliteter, der retter sig mod et stort opland.
Aalborg-Nørresundby Midtby skal styrkes som ét stærkt center, gennem en intensiveret etablering og udvikling af kulturelle aktiviteter og byfaciliteter. Midtbyen spiller hovedrollen i funktionen som landsdelscenter, og det er primært her de kulturelle fyrtårne, gadekulturen og de højklassede servicefunktioner skal etableres. Etablering og udvikling af servicefunktionerne skal indgå som et aktivt element i byomdannelsen.
I bydelene i Øst- og Vest Aalborg, i Nørresundby og selve midtbyen skal der være mulighed for lokale servicefunktioner som betjener lokalsamfundet eller kvarteret. I bydelene tilstræbes en "decentral" forsyning med hverdagens servicefaciliteter såsom ældrecentre, skoler, børnepasning og lokale fritids- og kulturfaciliteter.
|
|
 Gigantium i Øst Aalborg er et eksempel på et servicetilbud, der retter sig mod et stort opland.
|
|
Lige som storbyens bydele skal også Nibe, Svenstrup, Vodskov, Storvorde og Hals kunne udbygges med offentlige og private servicefunktioner i overensstemmelse med de lokale behov. Der skal skabes grundlag for en fremtidig udvikling, der giver byerne mulighed for at fastholde og udvikle lokalsamfundet som selvbærende enhed, ligesom byerne skal udvikle deres selvstændige særpræg og identitet.
Der skal desuden skabes mulighed for at fastholde og udvikle idræts- og fritidsfaciliteter, som udspringer af lokalsamfundets egenart og som understøtter lokalsamfundets kultur- og foreningsliv og udvikler lokalsamfundets kulturelle særpræg.
I ovennævnte byer, og i Farstrup, Vadum, Sulsted, Gistrup, Kongerslev og Vester Hassing tilstræbes en decentral forsyning med hverdagens servicefaciliteter såsom ældrecentre, skoler, børnepasning og lokale fritids- og kulturfaciliteter, og der skal skabes mulighed for at opnå særlige byidentiteter for så vidt angår fritids-, kultur og biblioteksområdet. Der kan dog, efter en nærmere vurdering, lokaliseres identitetsskabende institutioner, selvom de ikke er lokalorienterede.
I de øvrige byer, herunder forstadsbyer, boligbyer og landsbyer (jf. byrollerne) skal kommuneplanen sikre mulighed for at servicefunktionerne kan forandres i takt med den enkelte bys udvikling og generationsskifte. For de mindre byer kan der arbejdes med fleksible løsninger som fx "borgerhuse" der kan ændre funktion når behovene ændres.
Der lægges op til brede anvendelsesmuligheder, som gør det muligt at servicefunktionerne i kan udvikles og omstilles i takt med muligheder og behov.
|
|
 Den daglige service skal være tættest på boligen.
|
|
Samlet set vurderes det, at ændringerne overordnet ikke har nogen væsentlig påvirkning af miljøet.
Ved Storvorde er der dog særlige forhold der gør sig gældende. Se link.
|
|
|
|
|
|
|
|