|
|
|
|
|
Landdistriktet omkring Aalborg er særligt netop i kraft af nærheden til landsdelens største by, og sammen med landsbyerne og den spredte bebyggelse har det betydning i forbindelse med den bypolitiske strategi. Byrådets politik for landdistriktet fastlægges først og fremmest i Byrådets landdistriktspolitik. Men inden for den fysiske planlægning er der en række særlige forhold, der behøver opmærksomhed. I planmæssig sammenhæng er landdistriktet ensbetydende med arealer i landzone. Landsbyer er byer defineret som sådan i bymønsteret.
|
|
|
Emner der beskrives i dette afsnit:
| |
- Landdistriktet omkring Aalborg skal fungere med en flersidig anvendelse i balance mellem befolkningens behov for friluftsliv og rekreation og hensynet til natur- og grundvandsinteresser, jordbrugs- og råstofinteresser.
- Landsbyerne skal udvikles som levende nærmiljøer.
- Udviklingen af landdistriktet skal ses i sammenhæng med alle øvrige kommuneplantemaer.
|
|
 |
|
Byrådet har ansvaret for fortsat udvikling i landdistrikterne. Det er vigtigt, at byrådet i beslutningen om, hvordan konkrete politikker på alle områder kan tilrettelægges, forholder sig til, hvorledes landdistrikterne kan drage nytte heraf - det gælder fx beslutninger på skole-, børne-, voksen- og ældreområdet samt på erhvervsområdet. Landdistriktspolitikken er det væsentligste grundlag for landdistriktets fremtidige udvikling.
Landsbyerne skal sikres fleksible udviklingsmuligheder. Derfor opstilles generelle retningslinier for bebyggelse og anlæg i det åbne land. Samtidig med, at der skal sikres fortsatte udviklingsmuligheder for de primære erhverv, landbrug og skovbrug, skal forringelse af landområdets andre værdier undgås. Hensynet til bevaringsværdige kultur- og naturlandskaber og til grundvandsbeskyttelsen m.m. skal sammen med friluftsmæssige og rekreative hensyn altid indgå i sagsbehandlingen.
Det åbne land skal som udgangspunkt friholdes for spredt bebyggelse og anlæg, som ikke har tilknytning til landbrug, skovbrug og natur. Nye boliger og virksomheder på landet skal først og fremmest etableres ved genbrug af eksisterende bygninger, hvilket også vil øge mulighederne for at bevare den bygningsmæssige kulturarv på landet.
|
|
|
|
De mindre landsbyer omkring Aalborg skal udvikles som levende nærmiljøer. Der lægges vægt på at skabe rammer for fortsat liv i landsbyerne, men egentlig bolig- og erhvervsudvikling skal foregå i Aalborg og de større byer.
Et særligt hensyn er sikringen af landsbyerne som åbne, grønne bystrukturer. Byfælleder, græsningsarealer o.l. integreret i landsbystrukturerne er væsentlige karaktertræk, som skal bevares.
Brede anvendelsesmuligheder for boliger og erhverv afstemt efter den enkelte landsbys karakter skal bidrage til bedre fremtidsmuligheder for landsbyerne. Men der skal ske en nøje vurdering af miljøkonsekvenserne, når virksomheder, boliger og landbrug skal fungere sammen.
I landsbyerne prioriteres genbrug af eksisterende bygningsressourcer højere end nybyggeri. Mulighederne for at ombygge overflødiggjorte bevaringsværdige landbrugsbygninger til boliger er i princippet ubegrænsede. Alt efter den enkelte bys størrelse og karakter kan der desuden bygges et begrænset antal nye boliger.
|
|
|
|
Der lægges op til, at støtte udviklingen af alternative boformer. Det kan ske i tilknytning til særligt udpegede landsbyer, i områder som ikke omfattes af grundvands- og naturinteresser.
Der kan udlægges områder med mulighed for boeksperimenter i tilknytning til byerne Tylstrup, Sulsted, Grindsted, Uggerhalne, Langholt, Sønderholm, Ellidshøj, Fjellerad og Vaarst. Inden for de udpegede områder kan der planlægges for særlige boligprojekter. Disse indgår ikke på forhånd i boligprogrammet.
Hensigten er at åbne mulighed for økologiske eksperimenter, forsøg med alternative byggematerialer, nye vinkler på samspillet mellem boligen, landskabet og naturen, organisering af bofællesskaber og nærmiljøer m.v. Den konkrete frizoneafgrænsning og rammerne for eksperimentet formuleres i lokalplanlægningen.
|
|
|
|
Jordbrugsparceller er en særlig form for hobbylandbrug med bolig i landzone med mulighed for hobbylandbrug. De enkelte grunde kan være op til 1 ha, hvilket kan give plads til en større nyttehave og/eller et par dyr. Dyrehold kræver dog kommunalbestyrelsens dispensation fra miljølovgivningen. Udlæg til jordbrugsparceller sker ved landzonelokalplan.
Lovgivningen muliggør kun jordbrugsparceller i byer med mindre end 1.500 indbyggere, som ligger mere end 10 km fra Aalborg-Nørresundby's byzone.
|
|
|
|
Som udgangspunkt skal det åbne land friholdes for bebyggelse. Boliger, som er blevet til overs i forbindelse med landbrugets strukturudvikling, er den mest oplagte bosætningsmulighed i det åbne land.
På større landbrugsejendomme kan der opføres en medhjælper- og/eller generationsskiftebolig. Kun rent undtagelsesvist kan reglen om, at det skal ske i tilknytning til den eksisterende landejendom fraviges. En evt. anden placering skal ske efter særlig tilladelse og under hensyn til landskab og omgivelser. Planloven forudsætter, at boliger etableres i tilknytning til eksisterende bebyggelse på ejendommen.
|
|
|
|
Store erhvervsbygninger hører hjemme i byernes erhvervsområder. I det åbne land kan virksomheder som udgangspunkt kun etableres i overflødiggjorte landbrugsbygninger. Kun undtagelsesvist tillades større tilbygninger og kun på grundlag af en lokalplan, der dokumenterer at trafikbetjening, teknisk forsyning af virksomheden og relationer til omgivelserne m.v. er tilfredsstillende.
|
|
|
Der er ingen væsentlige miljømæssige påvirkninger i relation til landdistriktet.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|