11. Det åbne land

Hovedstrukturen fastlægger principperne for samspillet mellem natur, friluftsliv og erhverv i det åbne land, og for hvordan hensynet til landskabet skal varetages i planlægningen og enkeltsagsbehandlingen for det åbne land. Konkurrencen om kommunens arealressourcer står mellem ønskerne om at benytte og beskytte arealerne i  det åbne land.

Kommuneplanen skal være med til, at skabe rammerne for en bæredygtig udvikling og en samlet koordinering og afvejning af benyttelsen og beskyttelsen af interesserne i det åbne land.

Det åbne land er alle arealer der ikke er inddraget i byzone eller sommerhusområder.

Visionen for Aalborg Kommune er, at benyttelse og beskyttelse af det åbne land sker på et bæredygtigt grundlag.

Det er Byrådets mål, at hovedanvendelsen af det åbne land fortsat skal være jordbrug herunder bæredygtigt landbrug, skovbrug og gartnerier, råstofindvinding, natur og friluftsliv. Arealerne uden for byerne skal danne rammen om levende, aktive og bæredygtige lokalsamfund. Det åbne land, skal fortsat være med til at skabe arbejdspladser i jordbrugs- og råstoferhvervet, og det er samtidig Byrådets mål, at levestederne for det naturlige dyre- og planteliv skal beskyttes og forbedres. Det er ligeledes Byrådets mål, at befolkningens adgang til det åbne land som skove, kyster, landbrugs- og naturområder skal gøres bedre.

Byrådets mål for de enkelte emner i dette afsnit, findes efter hvert enkelt tema.

Tilgroet overdrev

Benyttelsen af det åbne land skal ske under hensyn til behovet for beskyttelse og mere natur. Der skal sikres sammenhæng og tilgængelighed med hensyn til skovrejsning, naturgenopretning, naturbeskyttelse og friluftsliv. Vi skal bevare, beskytte og pleje værdifulde landskaber og naturområder og udbygge sammenhæng og spredningsmuligheder for planter og dyr. Mere skov skal være med til at styrke friluftslivet og beskytte grundvandet. Offentlighedens muligheder for adgang og ophold skal forbedres. Den skarpe grænse mellem by og land skal fastholdes, og spredt bebyggelse skal undgåes.

Det varierede dyre- og planteliv har en værdi i sig selv, og det udgør samtidig en kilde til oplevelse og formidling af, at mennesker også er en del af naturen. Kvaliteterne i det åbne land skal være med til, at gøre Aalborg Kommune til et attraktivt sted at bo og arbejde.

Aalborg Byråd finder, at der fortsat skal ske en samlet koordinering og afvejning af benyttelse og beskyttelse af natur- og landskabsværdierne i kommunen. Der skal søges løsninger, hvor der kan ske en flersidig arealanvendelse, interesserne skal afvejes, så de så vidt muligt kan eksistere sammen. Hvor interesser ikke kan forenes, lægges der vægt på en langsigtet bæredygtig udvikling og på beskyttelsen af kystlandskabet, de særlige værdifulde natur- og jordbrugsområder samt de internationale forpligtelser.

Klimaændringer kan have store konsekvenser for det åbne land herunder naturen, miljøet, landbrugets fremtidige driftsmuligheder mm. Byrådet har derfor stor fokus på klimaforandringerne, og dermed vurderingen af en samlet klimastrategi for hele kommunen. Konsekvenserne af klimaændringerne skal opdateres hvert 4. år.

Egholm

Aalborg Kommunes Grøn-blå Struktur skaber sammenhæng og tilgængelighed i de grønne og blå kiler, bånd og forbindelser. Grøn-blå Struktur indeholder de vigtigste landskaber og naturområder i Aalborg kommune. Der er foretaget en afvejning af benyttelsen og beskyttelsen i de bynære landskaber, kystlandskabet og det øvrige åbne land.

Grundlaget for Grøn-blå Struktur er et net af kiler, landskabsbånd og forbindelser der kobler de overordnede landskabstræk, naturperlerne, og de karaktergivende naturområder i en sammenhængende struktur af rekreative og økologiske forbindelser. Strukturen bygger på landskabets karakter, de eksisterende naturområder og landskabskvaliteter, og på de potentialer, der på sigt kan komme i spil, i målet om at skabe en større økologisk sammenhæng og tilgængelighed i landskabet.

Grøn-blå Struktur skal være med til at fremme sammenhængen for natur og friluftsliv og indgår i et grundlag for udpegninger i planlægningen for det åbne land. Der er fokus på de udviklingsmuligheder, der findes gennem bl.a. skovrejsning, naturpleje, naturgenopretning, økologiske forbindelser, forbedret rekreativt stinet samt udvikling af flere og mere attraktive udflugtsmål. I de sårbare natur- og landskabsområder, herunder de økologiske forbindelser skal beskyttelse dog vægtes højt.

Grøn-blå struktur i Aalborg kommune. Klik på kortet for at se det i større udgave.

Tekniske anlæg der ikke har tilknytning til Grøn-blå Struktur bør undgås. Der kan efter en konkret vurdering placeres forskellige tekniske anlæg, der tilpasses de landskabelige forhold og hensynet til det rekreative stinet, naturinteresser som biologisk spredning. Landskabets kvaliteter kan forøges med skovrejsning i skovkilerne, ligesom naturindholdet kan øges ved naturgenopretning i ådalene.

Byrådets mål med Grøn-blå struktur er:

• At den skal være med til at fremme sammenhængen og tilgængeligheden for natur- og friluftsliv.
• At den skal indgå som et grundlag for planlægningen og administrationen af det åbne land.
• At den skal danne grundlaget for, at den biologiske mangfoldighed i kommunen øges.

De bynære landskaber er udsat for et stærkt pres fra mange aktører. Den klare grænse mellem land og by skal fastholdes. Adgangsmulighederne fra byerne til de bynære rekreative områder, og til den bynære natur skal forbedres og understøttes indenfor Grøn-blå Struktur, så der sikres sammenhæng og tilgængelighed. De eksisterende bynære naturområder er meget benyttede og slidte. I de bynære landskaber skal der skabes nye friluftsområder og ny natur, som mange mennesker kan få glæde af i dagligdagen.

Skiltning og oplag skal begrænses i de bynære landskaber, så deres udtryk som landbrugsland fastholdes. Spredt bebyggelse skal undgås og nogle af de kvaliteter, der knytter sig til et aktivt landbrug skal bevares.

Byrådets mål med de bynære landskaber er:

• At der skal være en klar grænse mellem land og by, og spredt byudvikling skal undgås.
• At adgangsmulighederne fra byerne til de bynære rekreative områder skal sikres og forbedres.
• At der i de bynære landskaber skal ”landskabsmodnes” i form af nye friluftsområder, ny natur ved hjælp af naturgenopretning og nye skove.
• At byernes indfaldsveje skal have en synlig grøn profil.
• At by og land skal bindes sammen i grønne kiler, der skal fastholde og skabe sammenhæng og tilgængelighed for natur og friluftsliv.

Det bynære landskab

Aalborg kommune er præget af et landskabsbillede, med en lang kyststrækning, langs Limfjorden og Kattegat. Limfjorden går gennem kommunen som et blåt bånd, der både deler og sammenbinder kommunen. Der er bundet store rekreative muligheder, og landskabelige kvaliteter til kysterne og vandet. Byrådet vil sikre gode adgangs- opholdsmuligheder for offentligheden til kysterne.

Med få undtagelser er hele kyststrækningen pålagt en 3 km bred kystnærhedszone, indenfor hvilken der gælder skærpede krav for anvendelse. Formålet er at friholde kysten for unødigt byggeri og anlæg. Kampen om kystnærhedszonen står mellem hensynet til landskabs- og naturressourcerne og behovet for en begrænset udvikling af byggeri og anlæg. Kystlandskabet er en begrænset og meget efterspurgt ressource, og det stigende pres på det åbne kystlandskabs udnyttelse fordrer planlægning, omtanke og respekt for kystlandskab og natur.

Byrådet finder, at den nødvendige udvikling af byer, anlæg og infrastruktur i kystområderne, skal ske i balance med varetagelse af beskyttelsesinteresserne i kystnærhedszonen.

Limfjorden og de kystnære arealer har særlig stor naturmæssig betydning. En sammenhængende natur med hav, fjord og strandenge har især meget stor betydning for fuglelivet, og områder langs Kattegat og Limfjorden, er udpeget som fuglebeskyttelsesområder.

De naturgivne forhold og processer i kystområderne skal så vidt muligt opretholdes for at medvirke til at sikre et varieret kystlandskab og en varieret flora og fauna. Kystbeskyttelse kan dog vise sig nødvendig i særlige tilfælde og kun i forbindelse med beskyttelse af eksisterende helårsbeboelse eller større infrastrukturanlæg.

Byrådets mål indenfor kystnærhedszonen er:

• At beskytte Limfjordens og østkystens kystlandskab imod unødvendig bebyggelse.
• At forbedre offentlighedens adgang til kysten.
• At tillade anvendelsen af kysten til by-, ferie- og fritidsformål og tekniske anlæg, alene hvis det er planlægningsmæssigt eller funktionelt velbegrundet og kan ske uden at tilsidesætte væsentlige interesser.
• At de flade kystlandskaber beskyttes og fastholdes som landskabselement. 
• At der i forbindelse med klimaændringer og beskyttelse mod oversvømmelser foretages en afvejning af benyttelse- og beskyttelsesnteresserne.

Det er af national interesse, at bevare kysterne.  Derfor er der særlige bestemmelser  i planlovens §§ 5a og 5b for kommuneplanlægningen i kystnærhedszonen. Hensigten med bestemmelserne er, at friholde kystområderne for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed men samtidig sikre, at der kan ske en nødvendig udvikling, dér hvor det er velbegrundet.

Havnearealer

Det åbne land har stor betydning for befolkningens friluftsliv og skal planlægges under hensyn hertil. For befolkningens friluftsliv er muligheden for at kunne færdes i et sammenhængende net af grønne områder og rekreative stier i hele kommunen af afgørende betydning. Den rekreative stiplan tager sigte på, at sammenbinde de bynære grønne områder og de større naturområder i overensstemmelse med principperne i Grøn-blå Struktur.

Der skal være bynær natur, så den daglige adgang hertil kan nås til fods eller på cykel. Målet for søndagsudflugten kan ligge længere væk. Alle borgere i Aalborg Kommune skal have gode muligheder for at færdes til fods og på cykel i et sammenhængende stinet, der fører gennem attraktive bynære landskaber og til større naturområder.

Dette søges opfyldt, dels gennem en forbedring af adgang til flere naturområder, Limfjorden og landskabet omkring og kysten i det hele taget, dels ved at sikre plads til udbygning af den infrastruktur, der hører friluftslivet til. Udbygningen skal indpasses, og skal ske under hensyn til landskabets særlige karakter og særlige kultur- og naturværdier.

Støttepunkter langs de rekreative ruter, så som shelters, bålpladser, naturlegepladser, udsigtspunkter, liggepladser for småjoller, informationshytter og lignende, skal etableres til gavn for alle borgere. Støttepunkterne skal udbygges i Grøn-blå Struktur og tage udgangspunkt i det naturlige grundlag.

Byrådets mål indenfor friluftsliv er:

• At der sker en forbedring af adgangen til naturområder og kysten under hensyn til sårbarheden.
• At adgangen sker i et sammenhængende net, der binder by og land sammen.
• At der langs de rekreative ruter etableres flere støttepunkter.
• At adgangen til at færdes til fods og på cykel i det åbne land indenfor Grøn-blå Struktur forbedres.

Finstrupgård

Hammer Bakker

Aalborg Kommune er underforsynet med skov med kun 7% skovdækket areal. Den nationale målsætning er at skovarealet i Danmark skal fordobles over en trægeneration. Bynær skov er eftertragtet som en rekreativ ressource, medens de større samlede skovarealer bl.a. er velegnet til at sikre vores drikkevand varigt.

Et vigtigt formål med at plante nye skove er, at borgere i boligområder får mulighed for dagligt at benytte skoven til rekreation og naturoplevelser og dermed understøtte Grøn-blå Struktur. Afstanden fra boliger til skoven må derfor ikke være for store.

Skove er den naturtype, der har den største variation og artsrigdom af planter og dyr. Landbrugsarealer, der tilplantes med skov, tilføres ny og attraktiv natur. Private lodsejere planter produktionsskov, men også rekreativ skov, medens Aalborg kommune først og fremmest planter skov af rekreative, landskabelige og miljømæssige grunde.

For at sikre Aalborgs borgere rent urenset drikkevand i fremtiden, har Byrådet taget initiativ til, at realisere nye skove på højt prioriterede drikkevandsområder. En ændring af landbrugsdrift til skovdrift uden brug af gødning og sprøjtning, giver de bedste muligheder for at indvinde rent drikkevand i fremtiden. Udpegning af skovrejsningsområder som økologisk forbindelse mellem eksisterende skove og naturområder prioriteres ligeledes højt. Desuden er skove med til at begrænse indholdet af C0₂ i luften.

En fælles forstærket indsats er nødvendig for at målsætningen for skovrejsningen kan opnås og vil samfundsøkonomisk være en god investering.

Byrådets mål indenfor skovrejsning er:

• At skovarealet i Aalborg kommune forøges til 12% over en trægeneration, til fordel for naturen, friluftslivet, miljøet og grundvandet.
• At udpegning af skovrejsningsområder skal understøtte Grøn-blå Struktur.
• At få flere rekreative og bynære skove.
• At skovrejsningen samordnes med den øvrige planlægning, herunder især planlægningen for drikkevandsressourcerne, jordbrugets interesser, naturinteresser, byernes interesser og råstofindvinding.
• At skovrejsningen forstærker landskabets særlige identitet med grønne skove på morænebakkerne.

Skovarealer

Rundt omkring i det åbne land findes levesteder for det naturlige dyre- og planteliv. Det er vigtigt, at bevare og beskytte disse levesteder, og forbedre den sammenhængende natur, så vilde dyr og planter har mulighed for at spredes. Det varierede dyre- og planteliv har en værdi i sig selv, og det udgør en del af menneskets eksistensgrundlag.

Landskabet i Aalborg kommune rummer naturområder med store naturkvaliteter. Heraf indgår 7 områder i det Natura 2000 netværk af naturområder som er udpeget på EU-niveau, og hvor kommunen er forpligtiget til i de kommende år, at gøre en indsats for at sikre gunstige betingelser for udviklingen af naturværdierne.

Også udenfor de internationale naturbeskyttelsesområder findes områder med væsentlige kvaliteter for vores natur som skal beskyttes.

Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om fredninger, beskyttede naturtyper og bygge- og beskyttelseslinier er væsentlige forudsætninger for denne beskyttelse. Bestemmelserne i loven er forbudsbestemmelser, hvor der kun i særlige tilfælde kan dispenseres. Ved administration lægges der vægt på at tage et samlet hensyn, så naturforholdene ikke forringes, men søges forbedret.

Kendskabet til den nuværende kvalitet af naturforholdene er desværre begrænset. Kommunen vil i de kommende år gennmeføre en naturkvalitetsplanlægning, hvor naturområderne kortlægges og målsættes. Herved opnås viden om hvor de bedste naturområder findes, og hvor naturen er truet, og dermed et godt grundlag for forvaltningen af det åbne land.

Som følge af tidligere tiders tilbagegang i omfang, kvalitet og sammenhæng af naturområder vil der selv med en beskyttelse af den eksisterende natur ske en tilbagegang i biodiversitet.

Derfor vil Byrådet samtidig arbejde for at fremme genopretningen af naturarealer som ådale og våde enge til gavn for vandmiljøet samt plante- og dyrelivet mv. Særlig vil genopretning indenfor Grøn-blå Struktur blive prioriteret. Herved opnås forbedringer der sker i sammenhæng med andre initiativer. Et eksempel er den igangværende naturgenopretning i Østerådalen, der skal fortsættes og skabe et synligt grønt landskabsbånd fra midtbyen mod syd. Et andet eksempel er vådområdeprojekter i ådalene indenfor Grøn-blå Struktur der kan bidrage både til reduktion af næringsstoftilledningen til fjorden, forbedret natur og øgede rekreative kvaliteter.

De overordnede landskabstræk, fjorden, ådalene og de grønne bakker, skal bevares og forstærkes, også i mødet med byen. Sammenhængende natur- og kulturlandskaber skal sikres og friholdes for byggeri og anlæg. I det åbne land vægtes den store skala og de lange kig langs kysterne og i ådalene. Der må fx ikke etableres dominerende byggerier og anlæg eller større sammenhængende beplantninger i Limfjordens fjordenge.

Byrådets mål indenfor naturbeskyttelse er:

• At de særlige værdifulde naturområder sikres som kerneområder for beskyttelsen af et varieret plante- og dyreliv og af særlige landskabelige, geologiske og kulturhistoriske værdier.
• At spredningsmulighederne for dyr og planter skal beskyttes og forbedres.
• At de internationale naturbeskyttelsesområder skal forvaltes, så beskyttelsen af internationalt truede naturtyper og arter varetages.
• At geologiske beskyttelsesområder og særligt værdifulde landskaber skal beskyttes, så de fortsat afspejler landskabets egenart.
• At større landskaber, der ikke er præget af tekniske anlæg, skal forblive uforstyrret.
• At der skal være et samarbejde med interesseorganisationer om naturbeskyttelse.

Natur- og landskabsområder i Kommuneplan 2009: - Særlige værdifulde naturområder. - Økologiske forbindelser. - Udpegede lavbundsarealer. - Særligt værdifulde landskaber. - Geologiske beskyttelses- og interesseområder. - Større uforstyrrede landskaber. - Beskyttede naturtyper (§ 3). - Natura 2000 (EU).

7% af kommunens areal er fredet. Det svarer til ca. 8.400 ha fordelt på 40 områder.

Skov

Skestork

Det åbne land udgør produktionsgrundlaget for jordbrugserhvervet herunder landbrug, skovbrug og gartnerier, som er et væsentligt erhverv som producent af fødevarer mv. til forbrug og eksport. Landbruget har stor betydning som landskabsforvalter i det åbne land. Både landbrugets arealanvendelse samt placering og udformning af erhvervets anlæg har en stor indflydelse på miljøet, naturindholdet og på landskabets udseende.

Det er Byrådets holdning, at arealer til jordbrugsdrift i de særlige værdifulde landbrugsområder i størst muligt omfang skal friholdes for andre aktiviteter. Ved inddragelse af arealer til ikke-jordbrugsmæssige formål såsom byvækst, tekniske anlæg eller ferie- og fritidsformål vil Byrådet arbejde for, at forbruget af landbrugsjord ikke bliver større end højst nødvendigt.

De øvrige landområder indeholder mange områder af værdi for landskab, kulturhistorie og natur. Jordbrugsdriften er ofte med til at opretholde disse værdier særligt ved afgræsning af enge og overdrev.

Samtidig er det Byrådets holdning, at såvel højt prioriterede naturområder som mindre levesteder for dyre- og planteliv ikke må forringes af landbrugsdriften. Dette hensyn varetager Byrådet i forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug gennem husdyrloven.

Byrådet ønsker at styrke den frivillige indsats gennem Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL), hvor der kan opnås tilskud til miljøvenlig drift og pleje (MVJ). Endelig vil Byrådet prioritere etablering af vådområder i henhold til vandmiljøplanerne.

Byrådets mål indenfor jordbrug er:

• At fremme og udvikle en alsidig miljømæssig bæredygtig landbrugsproduktion og anlægge en helhedstankegang i forhold til udviklingen af erhvervet.
• At der skal være et samarbejde med landbrugets organisationer og det enkelte landbrug, om udarbejdelse af grønne udviklingsplaner for det enkelte brug, samt naturplaner for lokalområder.

Landbrugslandet

Råstoferhvervet er også en vigtig erhvervsaktør i det åbne land. Region Nordjylland har på baggrund af en kortlægning af råstofressourcerne udarbejdet en regional råstofplan der udlægger graveområder i regionen. Kommunen er bundet af denne plan i egen planlægning.

I Aalborg Kommune drejer råstofindvindingen sig om sand, grus og sten samt ler, kridt og tørv. På den ene side skal forsyningssikkerheden sikres og på den anden side, skal der tages hensyn til natur og miljø. Råstofindvindingen sætter tydelige spor i landskabet og er afhængig af råstofforekomsternes geografiske lokalisering. I Aalborg kommune er det særligt indvindingen af kridt til cementfremstilling og indvindingen af tørv til fremstilling af plantemedier, der har sat særlige spor i landskabet.

I forbindelse med tilladelser til indvinding af råstoffer stilles der bl.a. krav om genetablering af områderne efter endt indvinding samt sikring af grundvandsinteresserne. De forladte grus- og kridtgrave ses flere steder i kommunen, og nogle af dem indgår i dag som rekreative områder.

Det er Byrådets mål, at arealer hvor der er givet tilladelse til at indvinde råstoffer, skal efterbehandles etapevis/løbende, så de hurtigst muligt kan overgå til andet formål.

Byrådets mål indenfor råstofindvinding er:

• At beskytte og forvalte de udlagte graveområder, så de kan udnyttes bedst muligt i respekt for det omgivende landskab og miljø.
• At råstoftilladelser gives således, at grave- og efterbehandlingsplanerne sikrer, at områderne efter indvinding kan indgå som et sammenhængende og supplerende område i forhold til omgivelserne.

Efterbehandling - Lille Vildmose

Generelt forventes, at klimaændringerne vil forøge gennemsnitstemperaturen, vandstanden og gennemsnitsnedbøren samt forekomsten og intensiteten af ekstrem nedbør og stormstyrke. Ændringerne vil få betydning for en række områder, såsom fx jordbrugets dyrkningsmuligheder, kystbeskyttelse, arealanvendelse, afledning af vand og generelt i forhold til natur og miljø. Artssammensætningen i naturen vil ændre sig og nogle arter vil svækkes, som følge af klimaændringerne og nye fremmede arter spredes på bekostning af de eksisterende arter.

Byrådet finder, at der i Aalborg Kommune er behov for at vurdere konsekvenser og muligheder for de kystnære områder og de lavtliggende arealer generelt. Aalborg kommune har derfor igangsat arbejdet med en klimastrategi for hele kommunen. Det er relevant at afveje fordele og ulemper, hvad skal prioriteres og sikres? Hvad må man acceptere? Hvilke landbrugsområder må tages ud af den konventionelle drift, og hvilke naturtyper – fx eng- eller vådområder, må forventes ikke at kunne opretholdes? Desuden er det vigtigt, i forhold til skovrejsning/skovdrift at sikre en robust artssammensætning, som kan modstå klimaændringerne. Samtidig er det væsentlig at fokusere på afledningen og håndtering af vand i forhold til afvanding, diger, bufferzoner og vådområder samt kunstige bassiner mv.

Byrådet har for det åbne land fastlagt følgende indsats indenfor klimaområdet:

• Der skal foreligge en samlet klimastrategi for kommunen i 2009.
• Der skal nedsættes et ”klimaråd”, som skal samarbejde om de fremtidige udfordringer på klimaområdet.
• Konsekvensvurdering af klimaændringerne skal som minimum opdateres hvert 4 år.
• Central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand – herunder lokal afledning af regnvand.
• Oversvømmelse som følge af hyppig/kraftig regn skal ske på arealer, hvor det fremmer biologisk mangfoldighed.

Ryler

Spidssnudet frø

I forhold til bæredygtighedsstrategien vurderes flere mål i forhold til klima at blive fremmet, mål om sikring af rent drikkevand fremmes samt flere mål i forhold til forbedret natur.