Infrastrukturen i Aalborg Kommune er væsentlig for den trafikale struktur i hele regionen. Herunder skal det statslige vejnet sikre forbindelser til og fra de vigtigste trafikknudepunkter, bl.a. havne, lufthavne og grænseovergange.

Der skal sikres god fremkommelighed og tilgængelighed lokalt og regionalt. Dette skal ske på tværs af kommunen, så hele kommunen bliver bundet sammen af et sammenhængende vej- og stinet. God fremkommelighed til Aalborg Midtby som kraftcenter for kultur og handel og til City Syd som regionalt center for handel vægtes højt.

Aalborg skal fortsat fungere som hovedstad i Region Nord i forhold til arbejde, kultur og detailhandel, hvorfor fremkommeligheden til kommunen fra den øvrige region skal sikres. Det samme gælder ind og ud af regionen, hvor god adgang til den resterende del af landet skal sikre arbejdskraftens fri bevægelighed, transittrafik for både personer og gods.

• Aalborg Kommune vil arbejde for at fremme brugen af bæredygtige transportformer med fokus på fremkommelighed, miljø og sundhed og dermed bl.a. leve op til mål i EU's klimaplan om at reducere CO₂-udledning fra transporten
• Balance mellem krav om øget mobilitet og ønske om at minimere trafikkens miljøgener
• God fremkommelighed og tilgængelighed lokalt og regionalt
• Gennem lokale initiativer bidrage til bæredygtighed på transportområdet regionalt og nationalt

Hovedstrukturens infrastruktur- og trafikafsnit behandler 5 temaer:

1. Eksisterende og planlagte veje
2. Kollektiv trafik
3. Stier
4. Havnen
5. Lufthavnen

De enkelte temaer behandles særskilt i det efterfølgende.

Eksisterende og planlagte veje

• Aalborg Kommune vil arbejde for at skabe balance mellem krav til øget mobilitet og reduktion af trafikkens miljøgener
• Der skal sikres god fremkommelighed og tilgængelighed for alle transportformer lokalt og regionalt
• Fremkommeligheden for den fjordkrydsende trafik samt til City Syd forbedres
• Biltrafikken skal så vidt muligt fastholdes på det overordnede vejnet og kapacitetsproblemer imødegås
• Der skal være sammenhæng mellem byudvikling og trafikal betjening, samtidig med at trafiksikkerheden forbedres og miljøgenerne reduceres

Med Aalborg som landsdelscenter stilles særlige krav til byens kvaliteter og tilgængelighed. En stor del af byens udvikling sker gennem en byomdannelse i midtbyområdet i Aalborg og Nørresundby, udvikling af området omkring Eternitten samt i City Syd, hvilket stiller nye krav til infrastrukturen. Dette gælder især sammenhængen mellem midtbyområderne og Limfjorden, den trafikale betjening af Eternitgrunden og håndværkerkvarteret samt til City Syd.

Den overordnede struktur for vejnettet i Aalborg er bygget op omkring den gamle hovedakse gennem byen Hobrovej-Vesterbro, som nord for Limfjordsbroen i Nørresundby forgrener sig i Østergade-Hjørringvej og i Vestergade-Thistedvej. Fra denne hovedakse sker en betjening af tætbyområdet i Aalborg og Nørresundby via flere tværforbindelser.

Aalborg tætbyområde betjenes sydfra af E45 via Hobrovej og Sønderbro og varetager størstedelen af den nationale og regionale trafik på tværs af Limfjorden, men spiller også en stor rolle for lokaltrafikken. I oplandet fungerer de tidligere amtsveje som hovedakser for den trafikale udvikling.

Omfanget af den fjordkrydsende trafik kombineret med vejstrukturen betyder desuden, at trafiksystemet er meget følsomt for hændelser i de to korridorer. Hændelser på E45 berører således ikke kun motorvejstrafikken.

Trafikken på det overordnede vejnet ved Aalborg vokser. På tværs af Limfjorden har der i perioden 1980-2008 været en årlig vækst på gennemsnitlig 2%. Kapacitetsreserven i Limfjordstunnelen vil inden for en overskuelig årrække være opbrugt. Herefter forventes en vækst i trafikken over Limfjordsbroen, hvor kapaciteten er opbrugt i myldretiden. Det vil betyde øget trængsel, hvilket strider mod de miljømæssige mål for bymidten.

Løsninger til at udnytte eksisterende kapacitet på E45 skal gennemføres bl.a. med øget brug af IT og trafikledelse, ligesom Vestforbindelse via Egholm med tilslutning til E45 ved Dall som den langsigtede løsning for den fjordkrydsende trafik skal sikres ved VVM.

Trafikken skal så vidt muligt fastholdes på det overordnede vejnet. Kapacitetsproblemer imødegås, og det skal være sikkert at færdes i Aalborg. Vejadgange til overordnede veje skal samles i så få overkørsler og kryds som muligt.

Gennem udpegning af sorte pletter, kampagner og overordnede strategiske overvejelser omkring trafiksikkerheden på Aalborg Kommunes vejnet skal målsætning om at nedbringe antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne med 40 % inden 2012 opnås.

Nye vejanlæg skal ses som en mulighed for at understøtte Aalborgs bymæssige udvikling både i Aalborg-området og ved byudvikling i andre af de større bysamfund i kommunen. I forbindelse med nye byudviklingsområder inddrages den trafikale betjening herunder tilslutning til overordnet vejnet, stibetjening samt kollektiv trafik.

Parkering skal primært ske på større parkeringsanlæg i periferien af midtbyen, og der skal etableres bedre mulighed for at kombinere bil med bus eller cykel fra parkeringspladser ved indfaldsvejene til Aalborg og ved motorvejen.

Nuværende og fremtidige parkeringsanlæg

Flere af de små parkeringspladser fx Gabelsgade og Frederikstorv og dele af kantstensparkeringen i det helt centrale Aalborg omdannes til torve eller pladser. Dette skal ses i sammenhæng med byens udvikling de kommende år, samt at der skal etableres parkeringsanlæg bl.a ved Sauers Plads, Toldbodgade, den gamle rutebilstation ved Gåsepigen, Friis City Center (tidligere Metax), Musikkens Hus og Kastetvej.

Der etableres stoppested og overdækket cykelparkering ved parkeringsfaciliteter langs indfaldsveje f.eks. ved motorvejens afkørsel ved Th. Sauers Vej, Bouet og City Syd med henblik på kombinationsrejser og samkørsel.

Nye veje
Planerne for en 3. Limfjordsforbindelse har afgørende betydning for trafikplanlægningen i Aalborg. Derfor vil Byrådet arbejde for at få færdiggjort VVM-redegørelsen (Vurdering af Virkning på Miljøet) for en Vestforbindelse i Egholmlinien. I Hovedstrukturen reserveres der derfor følgende:

• en 200 meter bred korridor til en ny motorvejs-vestforbindelse
• en 50 meter bred korridor til forbindelsen mellem den nye motorvejsforbindelse ved Mølholmsvej og Nørholmvej
• en korridor i variabel bredde til anlæg af tilslutningsanlæg ved Mariendal Mølle samt forbindelsesveje til Hobrovej via Dallvej, Skelagervejs forlængelse med tilslutning til Ny Nibevej samt linieføringsvariant for anlæggets forløb fra Ny Lufthavnsvej til eksisterende tilslutningsanlæg til motorvejen E39 ved Vestbjerg

Det forudsættes:

• at Limfjordskrydsningen sker i tunnel fra syd til Egholm og som lavbro fra Egholm mod nord,
• at der etableres selvstændig broforbindelse til Egholm parallelt med motorvejsbroen,
• samt at der sikres arealer til stiforbindelser til de rekreative arealer langs Limfjorden både nord og syd for fjorden

De hidtidige reservationslinier for Vestforbindelsen i Lindholmlinien og Østforbindelsen opretholdes, indtil det planmæssige grundlag er endeligt på plads.

Aalborg Kommune har parallelt med denne Hovedstruktur udarbejdet et tillæg til Vejudbygningsplanen. Den gældende plan sætter fokus på nye vejanlæg og forbedringer af eksisterende veje i de forskellige dele af Aalborg Kommune, som bør gennemføres i tilknytning til etableringen af Vestforbindelsen. Tillægget til Vejudbygningplanen sætter fokus på vejanlæg og forbedringer i forbindelse med byudviklingen iøvrigt.

Vestforbindelsen vil betyde, at vejstrukturen ændres. Hobrovej-korridoren skal ikke længere bære den gennemkørende trafik, og betjeningen af det vestlige Aalborg og Nørresundby vil fortrinsvis ske fra Vestforbindelsen. Der opnås ligeledes en markant aflastning af Thistedvej med bedre adgang og sammenhæng mellem byomdannelsesområderne nord for fjorden og Nørresundby Midtby.

Stigsborgkvarteret, i den østlige del af Nørresundby, kan få en ny vejadgang fra Nørresundby-grenen, når der igangsættes en byudvikling af kvarteret.

I syd suppleres Egensevejs regionale rolle som bindeled til E45 af Egnsplanvej, og der skabes med Ny Dallvej en kobling til City Syd fra centerets nordøstlige opland via E45. Med ændringerne opprioriteres Sønderbro som adgang til Midtbyen specielt for trafikken fra Universitetsområdet og et evt. nyt sygehus. Aalborg Kommune er i gang med at udarbejde et forslag til VVM redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for Egnsplanvej, ændret tilslutningsanlæg ved Mariendal Mølle (E45) og Ny Dallvej. Resultatet af VVM arbejdet vil blive indarbejdet i den endelige Hovedstruktur.

I nord styrkes tværforbindelsen ad Høvejen, således at der sikres en god sammenhæng fra Frederikshavnsmotorvejen til E39 vest om Aalborg. Hermed opnås en bedre fordeling af trafikken.

Byomdannelsen på havnefronterne i Aalborg og Nørresundby og sammenbindingen af byen og fjorden gennemføres med forudsætning om en neddrosling af trafikken. Disse projekter er allerede gennemført eller under etablering og sikrer den videre byudvikling på havnefronten.

For også fremover at sikre grundlaget for neddroslingen langs havnefronten skal der opretholdes tilstrækkelig kapacitet og fremkommelighed på indre ring: Vesterbro, Prinsensgade, Jyllandsgade og Karolinelundsvej samt ydre ring: Dannebrogsgade, Kong Chr. Alle og Østre Alle. Dette skal særligt ses i sammenhæng med den byudvikling, der samtidig sker på bl.a. Eternitgrunden og på havnefronten.

Følgende projekter er nødvendige for at realisere den nye vejstruktur:

• Vestforbindelse som motorvej
• Egnsplanvej
• Nyt tilslutningsanlæg ved Mariendals Mølle og Sønderbro
• Styrkelse af E45 nord for tunnellen
• Ny Dallvej
• Projekter til sikring af fremkommelighed på Nyhavnsgade øst for Karolinelundsvej, på Østre Alle, Sønderbro og Hobrovej.

Udover de på kortet angivne overordnede veje findes en række eksisterende og planlagte veje til betjening af den lokale trafik. Disse fremgår af Hovedstrukturens redegørelseskort. Desuden kan de ses på kommuneplanrammernes illustrationsplan.

For alle vejprojekter skal drikkevandsinteresser vurderes i forbindelse med den videre planlægning, og der skal tages hensyn til disse interesser i forbindelse med anlæg og drift af vejanlæggene.

Indsættes: Link til Vejudbygninsplan

Nyhavnsgade som flot boulevard langs havnefronten

Hobrovej vil fortsat være en vigtig trafikkorridor for alle trafikanter

En 3. Limfjordsforbindelse vest om Aalborg skal aflaste broen

Karolinelundsvej skal bl.a. betjene Musikkens Hus og Østre Havn

Mål

• Fastholde og tiltrække flere cyklister i Aalborg Kommune
• Antallet af cyklister i Aalborg Kommune skal øges med 10% inden 2020 i.f.t. 2006
• Antallet af borgere, der cykler mindst en eller flere gange om ugen skal øges til 70% i 2020
• Antallet af børn, der bliver kørt i bil til skole reduceres til maksimalt 10% af børnene til skoler i byområder og maksimalt 20% til skoler i landområder i 2020
• Der skal sikres gode muligheder for at parkere sin cykel

Der skal etableres cykelstier på skoleveje. Indsatsen skal ses i sammenhæng med sikring af skolevejene generelt og være med til at give flere børn mulighed for at cykle sikkert til skole. Børns cykling til skole skal ses som et led i den daglige motion og dermed medvirke til at forbedre børnenes sundhed generelt.

Det skal være sikkert at færdes på cykel i Aalborg. Der skal sættes fokus på trafiksikkerhed for cyklister gennem information, sortpletbekæmpelse og vurdering af trafiksikkerheden ved udarbejdelse af projekter, hvor cyklister bliver berørt – særligt i kryds.

I de mest trafikerede korridorer, hvor der er vigtige mål for cykeltrafikken, skal cyklisterne tilgodeses med såkaldte cykelmotorveje med fokus på høj fremkommelighed for cyklisterne. Stinettet skal således medvirke til at sikre vigtige bymæssige sammenhænge og et godt og bæredygtigt alternativ til bilen.

For at opnå god fremkommelighed i det eksisterende cykelstinet og dermed fastholde nuværende cyklister´ og tiltrække nye cyklister skal der etableres sammenhæng i cykelstinettet.

Der skal etableres flere cykelparkeringspladser og det skal sikres, at der er cykelparkeringspladser svarende til en ny bygnings funktion.

Drift og vedligehold af cykelstierne skal fortsat prioriteres for at opnå optimal udnyttelse af de cykelstier, der allerede er etableret.

For at fremme cyklens betydning for friluftslivet, skal der etableres cykelstier, der skaber adgang til attraktioner, naturen og andre seværdige mål, hvilket skal ses i sammenhæng med etablering af rekreative stier.

Udover de på kortet angivne overordnede cykelstier og cykelmotorveje findes en række eksisterende og planlagte trafikstier i øvrigt. Disse fremgår af hovedstrukturens redegørelseskort. Desuden kan de ses på kommuneplanrammernes illustrationsplan og i Cykelstihandlingsplan 2009.

Flere pendlere skal cykle på arbejde

Flere børn skal cykle til skole

Mål

• Den kollektive trafik skal være et bedre alternativ til bilen, end den er i dag på de strækninger og tidspunkter, hvor der er et stort transportbehov
• Den kollektive trafik skal understøtte byens omdannelse og udvikling og medvirke til at minimere trafikkens miljøgener
• Fremkommeligheden for den kollektive trafik skal forbedres med henblik på at fremme anvendelsen af den kollektive trafik, hvor det er miljømæssigt og samfundsøkonomisk fornuftigt

Styrkelse af den kollektive trafik samt øget brug af cykel og gang er et nødvendigt mål for at kunne transportere flere borgere uden det resulterer i øget CO2 udledning, lokal forurening og trængsel i bymæssige områder.

Den kollektive trafik, cykel og gang skal derfor ses og planlægges som et alternativ til personbilen. Bus og cykel er en stærk kombination, som fremover skal styrkes i planlægningen. Herved opnås en synergieffekt, som vil være til gavn for miljøet.

Også i forhold til sundhedspolitikken vil det være en stor fordel, at flere benyttede kollektiv trafik, cykel og gang idet man herved dagligt får mere af den vigtige motion. Især på de lidt længere afstande og overfor de borgere, som ikke eller kun med besvær kan benytte cykel, sigtes der mod at forbedre den kollektive trafiks konkurrenceevne i forhold til biltrafikken.

Trafikudbuddet skal i højere grad end i dag tilpasses efterspørgslen med mere kørsel i myldretiden og mindre kørsel på andre tidspunkter og i områder, hvor der kun er beskeden brug af busserne. Områder der prioriteres i den kollektive trafikplan er blandt andet Aalborg og Nørresundby Midtby samt de større oplandsbyer. Herved bliver den kollektive trafik mere attraktiv, og flere vil forventeligt gøre brug af den.

På regionalt niveau skal nærbanen styrkes mellem oplandsbyerne og Aalborg langs den nuværende jernbane mellem Hjørring og Hobro.

På de længere afstande skal togtrafikken styrkes med nedsatte rejsetider fra Aalborg til Århus og København, med gode forbindelser og skiftemuligheder til den lokale kollektive trafik.

Strategien for den lokale kollektive trafik sætter ind over en bred front og indeholder disse vigtige elementer:

• Nærbanen
• To metrobuslinier Lindholm-AAU og Vodskov-City Syd
• Et bybusnet, som dækker byområdet i Aalborg med hyppige afgange
• En moderne, miljøvenlig buspark
• Busterminal ved banegården hvor fjerntog, nærbane, regionale busser, metro- og bybusser samles
• Et moderne informationssystem i busser, på stoppesteder og på internettet

Med i de fremtidige trafikale overvejelser inden for den kollektive trafik er etablering af en letbane mellem Universitetsområdet og Aalborg samt forlængelse af nærbanen mod syd til Hobro og mod nord til Hjørring. Planerne vil fremme mulighederne for pendling inden for den nordjyske region. På sigt indgår også overvejelser om en letbane til Aalborg Lufthavn.

Stadig færre passagerer bruger den kollektive trafik

Kollektiv trafik, cykel og gang skal tænkes sammen

Mål

• Aalborg Havn skal fortsat være knudepunkt for godshåndtering i Nordjylland
• Aalborg Havn skal sikres gode udviklingsmuligheder herunder søge at opnå synergieffekt med industrivirksomheder i nær tilknytning til havnen
• Aalborg Havn skal udvikle sit potentiale for at tilbyde industri med særlig behov for transport af store enheder søværts eller landværts
• Aalborg Havn skal sikres gode transportkorridorer til lands og ad søvejen

Aalborg Havns arealer ligger i Østhavnen og i Centralhavnen. De resterende havneområder i Centralhavnen er Nørresundby Havn og stykgodsområdet samt Oliehavnen på sydsiden af fjorden. Alle havnefunktioner i Centralhavnen fortsætter.

Fremtidig udvikling og udbygning vil finde sted i Østhavnen. Alle naboarealer til Østhavnen er interesseområder for Aalborg Havn.

Inden for den planlagte del af Østhavnen er der meget store udvidelsesmuligheder for havneområdet. Det må forventes, at nye områder inddrages i havneområdet efter behov og efter udarbejdelse af lokalplaner.

Havnearealerne i Østhavnen giver store muligheder for at etablere direkte og indirekte havnevirksomhed, og omfatter bl.a. arealer med mulighed for at placere virksomheder med særlige beliggenhedskrav, det vil sige arealer med behov for stor afstand til nærmeste naboer. Der er omkring disse arealer udlagt en 500 m konsekvenszone, hvor der ikke må etableres følsom arealanvendelse. Desuden rummer Østhavnen mulighed for at etablere høje og meget voluminøse bygninger.

Med henblik på yderligere at kunne støtte godstransporten ad søvejen deltager Aalborg Havn A/S i et netværk for bæredygtig erhvervsudvikling, som indtil foråret 2010 skal gennemføre pilotprojekt inden for bæredygtighed i virksomheden.

Aalborg Havn og Nordjysk Transportcenter, som er en integreret del af Aalborg Havn, er centrum for godstransport med skib og jernbane. Motorvej E45 samt en korridor mellem motorvejen og Østhavnen er udpeget som forsøgsstrækning for kørsel med lange lastbiler, såkaldte modulvogntog. I forsøgsperioden på 3 år forventes en stigende del af godstransporten til Østhavnen ført frem på modulvogntog. Samtidig er der mulighed for at udnytte synergieffekten med skibstrafikken og få forøget anvendelse af skibstrafik med containere og andet gods.

Aalborg Havn A/S markedsfører transportløsninger og søger at tiltrække virksomheder med behov for transport af store enheder søværts eller landværts, nye transportservices m.v. Der støttes bl.a. op om initiativer, der kan forbedre samspillet mellem godstransport på vej og bane.

Al godstransport med jernbane ind og ud af Aalborg-området sker på godsterminalen i Østhavnen.

Den samlede godsomsætning i de tre havne i Aalborg-området er 7 mio. tons fordelt på 2.400 skibe

Mål

• Aalborg Lufthavn skal, med et attraktivt passagerrutenet både nationalt og internationalt, tilgodese det stigende behov for lufttransport
• Med fokus på erhvervslivets behov skal Aalborg Lufthavn udvikle mulighederne for transport af luftgods
• Aalborg Lufthavn skal udvikle chartertrafikken med direkte fly til feriedestinationer

Aalborg Lufthavn spiller en vigtig rolle i den nationale og ikke mindst internationale samfærdsel og samhandel. Med den stigende globalisering og med lufthavnen centralt placeret i regionen og nær Aalborg er lufthavnen et vigtigt fundament for tiltrækning af internationale virksomheder. Lufthavnen er med andre ord vigtig, for at regionen ikke skal betragtes som et udkantsområde.

Udvidelsen af charter-turismen er et andet område, hvor Aalborg Lufthavn kan bidrage til udviklingen i regionen. Antallet af charterturister er lavt i forhold til befolkningstallet i Nordjylland, og derfor er der et stort udviklingspotentiale på dette område.

For at tiltrække ny fragtkunder har Aalborg Lufthavn i de senere år investeret i specialudstyr til håndtering af luftfragt. Det forventes, at udviklingen og produktionen af højværdiprodukter sammen med en specialisering af underleverandører vil øge efterspørgslen på fragt.

Trafikken til og fra lufthavnen har ikke en størrelse, som stiller store krav til det overordnede vejnet. Men med realiseringen af Vestforbindelsen vil regionen og naboregionen få en hurtigere og mere lettilgængelig adgang til lufthavnen.

Aalborg Lufthavn vil være en af 3 lufthavne i Danmark med betydelig indenrigs-, udenrigs- og chartertrafik