14 Teknisk forsyning

Hovedstrukturen fastlægger principper for udbygningen af de forskellige tekniske forsyningsområder i Aalborg Kommune. Teknisk forsyning omfatter i denne sammenhæng 6 temaer: Varme, el, spildevand, affald, ren overskudsjord, gas og vindmøller.

• Udbygning af den tekniske infrastruktur skal koordineres med den overordnede bypolitiske strategi.
• Bæredygtig byudvikling skal tage hensyn til den tekniske infrastruktur og til forsyningsmulighederne.
• Byer og bydele skal have en fremtidssikret forsyning som en væsentlig rammebetingelse for byudviklingen.
• Placering og ændring af den tekniske infrastruktur i det åbne land skal tage størst mulig hensyn til landskabs-, natur og kulturværdierne

Der opstilles principper og retningslinier for samspillet mellem den tekniske infrastruktur og den fysiske planlægning, herunder for relationerne mellem byudvikling og større-, henholdsvis øvrige tekniske anlæg.

Gennem koordineret planlægning skal det sikres, at den tekniske infrastruktur kan udbygges, drives og vedligeholdes miljømæssigt, arbejdsmiljømæssigt, ressourcemæssigt og økonomisk optimalt.

Udpegning og afgrænsning af områder til forskellige forsyningsformer sker i sektorplanlægningen, der koordineres med den fysiske planlægning, herunder hovedstrukturens prioritering af byomdannelses- og byvækstområder.

Større tekniske anlæg til fx energiforsyning er en forudsætning for - og en konsekvens af det moderne samfund. Byrådet finder, at disse anlæg skal placeres, så der opstår færrest mulige gener i forhold til landskab og natur samt den omgivende bebyggelse. Tekniske anlæg har ofte en størrelse, der gør dem synlige på lang afstand. Aalborg Kommune arbejder derfor på at samle dem på forholdsvis få, udvalgte steder.

Gasforsyning, vandforsyning, og andre lignende forsyningsanlæg har af og til brug for mandskabsbygninger, teknikerrum, transformere, telemaster og lignende. Bygninger og anlæg af denne karakter skal placeres i landskabet under hensyntagen til landskabets særlige karakter og skal evt. sløres med en afskærmende beplantning. De bynære landskaber skal i videst muligt omfang friholdes for disse bygninger og anlæg, der skal søges placeret inden for bygrænsen.

Der bør fortsat ske en optimering af den tekniske infrastruktur og en bedre udnyttelse af de eksisterende ledningsnet, hvilket falder i god tråd med den bypolitiske strategi om byomdannelse frem for byvækst.

Kommuneplanen udlægger arealer til vindmøller. Det er et mål i bæredygtighedsstrategien, at mindst 25% af elforbruget i kommunen, inden 2025, produceres på vindmøller. Planlægningens hidtidige arealudlæg og bestemmelser i fastholdes.

Elledninger i Østerådalen.

Der er i dag kollektiv varmeforsyning i de fleste af kommunens byer, enten med central eller decentral kraftvarme. Aalborg Kommune sigter mod en tilslutning på 95% i kollektive varmeforsyningsområder. Derfor sikres tilslutningspligt for nybyggeri i områder med kollektiv forsyning. Tilslutningspligten gælder dog ikke for nyopførte lavenergihuse. Der er forbud mod direkte el-opvarmning i kollektive varmeforsyningsområder.

Udviklingen på energimarkedet kan på sigt betyde, at det kan blive aktuelt at etablere ny alternativ varmeproduktion fx i form af geotermianlæg, biobrændselsanlæg m.m.

Det er vigtigt, at lavenergibyggeri/byggeri med integrerede vedvarende energianlæg placeres hensigtsmæssigt i forhold til områder med fjernvarme, da det er væsentligt at sikre, at eksisterende kollektive forsyningsnet udnyttes optimalt. Det betyder, at vedvarende energianlæg, der etableres i fjernvarmeforsynede områder, som udgangspunkt skal producere el, mens vedvarende energianlæg, der producerer varme, som udgangspunkt skal etableres i områder, hvor der ikke er mulighed for forsyning med fjernvarme baseret på overskudsvarme, kraftvarme, biomasse eller vedvarende energi.

I forhold til CO₂-udledning vil det være ideelt at udlægge områder til lavenergibyggeri/bebyggelse med integrerede vedvarende energianlæg i områder, der i dag er udlagt til individuel varmeforsyning.

Nordjyllandsværket.

De seneste års tiltag til liberalisering af elmarkedet har sat fokus på så billig transmission af strøm som muligt. Der er et ønske fra Staten og elsektoren om at sikre gode transmissionsmuligheder mellem kontinentet og Norge/Sverige og dermed NordPool-markedet for elhandel.

Udbygning af produktionskapaciteten på de centrale kraftværker de sidste år - herunder Nordjyllandsværket - har medført en overkapacitet i det jysk-fynske område, der sammen med en betydelig nordjysk stigning i elproduktion fra vindmøller og decentrale kraftvarmeværker betyder, at der i visse situationer er behov for stor transmissionskapacitet. Samtidig vil eventuel placering af havvindmøller omkring Nordjylland øge behovet for gode forbindelser ud af landsdelen.

Der planlægges på landsplan en øget anvendelse af vedvarende energi i elforsyningen. Samtidig pågår der i disse år en omfattende sanering og udbygning det overordnede ledningsnet i Nordjylland. Byrådet ser gerne luftførte højspændingsledninger lagt i jorden. Kommuneplanen indeholder reservationer til højspændingsforbindelser, der kan blive aktuelle i forbindelse med fremtidige udbygninger, omstruktureringer og saneringer i det overordnede elnet. I reservationerne indgår der både eksisterende højspændingsforbindelser, der kan udbygges og omstruktureres, samt arealer, hvor der kan etableres helt nye højspændingsforbindelser.

Arealudlægget ved Nordjyllandsværket opretholdes til centrale kraftværksformål. Omkring værket er angivet støjkurver som viser virksomhedens tilladelige støjbelastning i dag- og aftentimerne/nattetimerne. Se retningslinje 14.1.4.

Ændringer i højspændingsnettet skal planlægges.

På spildevandsområdet skal planlægningen medvirke til at sikre et rent vandmiljø i kommunens bække, søer og åer samt i Limfjorden. Drikkevandet skal også sikres mod udsivning fra kloaksystemet.

Kloakoplandet omfatter et geografisk område, der rækker ud over kommunegrænsen. Hovedparten af spildevandet ledes til Renseanlæg Vest og Øst, hvor det renses, inden det ledes ud i Limfjorden.

Centraliseringen af renseanlægsstrukturen fortsættes i de kommende år. Renseanlæggene i Kongerslev, Mou, Hals, Egense, Nibe, Halkær og Dokkedal nedlægges i perioden frem til 2012. Efter 2012 er kun de 2 store renseanlæg ved Aalborg øst og vest i drift. Herved opnås en robust og fremtidssikker rensestruktur, hvor spildevandet renses på de mest udbyggede og avancerede renseanlæg.

Affaldsmængderne er stadig stigende. På trods af statens klare mål om nedbringelse af affaldsmængderne og øget genanvendelse, vil der fortsat være et behov for at deponere affald, samtidig med at stigende mængder tilføres forbrændingsanlæg.

Affaldsområdet gennemgår i øjeblikket en omstrukturering. Derfor er det ikke muligt at fastlægge det fremtidige behov på området. Et behov for øget kapacitet til både deponering og forbrænding vil blive blotlagt gennem et analysearbejde i løbet af kommuneplanens planperiode. Først derefter kan fremtidig lokalisering af deponerings- og forbrændingsanlæg vurderes.

Der planlægges indførelse af arbejdsmiljøvenlige og fremtidssikrede affaldssystemer, som samtidig kan indpasses arkitektonisk i bybilledet.

I forbindelse med større anlægsrenoveringer, samt ved byomdannelse og nyudstykninger tages der højde for, at der kan etableres tidssvarende affaldssystemer.

Indsamling af affald er afhængig af byernes og boligområdernes indretning, og mulighederne for indførelse af nye og moderne affaldssystemer, såsom underjordiske containersystemer, affaldssug m.v. bør undersøges ved byfornyelse og nybyggeri.

Et overordnet mål med Aalborg Kommunes affaldsplan er at sikre en miljømæssig og økonomisk optimal indsamling af affald, og behandling af affald med størst mulig ressourceudnyttelse.

I 2007 blev der hos Renovationsvæsenet registreret flytning af ca. 55.400 tons uforurenet jord, 212.400 tons lettere forurenet jord og 7.600 tons forurenet jord, i alt 275.400 tons. Hertil kommer store mængder af især uforurenet jord, som i 2007 er flyttet uden anmeldelse.

Fra 1. januar 2008 er de registrerede mængder af uforurenet og lettere forurenet jord steget, idet flytning af jord fra områdeklassificerede arealer fra denne dato skal anmeldes til Renovationsvæsenet.

Der er et stigende behov for at udlægge arealer, hvor der kan anbringes overskudsjord. Der er et krav til kommunen, at der sikres tilstrækkelig kapacitet til anbringelse af alle jordtyper. Byrådet vil derfor arbejde for at genanvende så meget jord som muligt, enten ved at jorden kan bruges direkte, eller at jorden kan genanvendes efter rensning.

Byrådet finder derfor, at der i den kommende planperiode skal laves en mere konkret planlægning, så der udpeges arealer, hvor der kan anbringes overskudsjord - under hensyntagen til øvrige arealinteresser. Der skal bl.a. tages hensyn til værdifulde eller uforstyrrede landskaber, geologiske interesseområder, kulturhistoriske interesseområder, lavbundsområder, områder med særlige drikkevandsinteresser, kildepladszoner for drikkevand m.m. I bygge- og anlægsprojekter samt i planlægning skal der tages hensyn til muligheden for anbringelse af overskudsjord andre steder end på de traditionelle modtageanlæg som f.eks. fyldpladser.

Kommunen anbefaler, at der så tidlig som muligt i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter samt øvrig planlægning tages hensyn til muligheden for anbringelse og genanvendelse af overskudsjord, og at der er opmærksomhed på de potentielle anbringelsesmuligheder, der findes. Målet er at undgå unødig brug af værdifuld kapacitet på affaldsdeponierne. Det er nødvendigt, at de forskellige jordaktører betragter jord som en ressource, og at det i form af jordbalancer tænkes ind allerede i projekteringen.

Naturgasnettet er i store træk udbygget. Der arbejdes på etablering af en ny transmissionsledning fra Sæby til Egtved, der forventes at krydse Aalborg Kommune. Linieføringen er medio 2009 ikke endeligt fastlagt.

I det centrale byområde planlægges for forsyning med bygas til kogeformål inden for Gasforsyningens område.

En række byer og områder langs naturgas-/bygasledningerne er udlagt til kollektiv varmeforsyning med natur-/bygas. Herudover anvendes gassen bl.a. til procesformål i industrien.

By- og naturgasnettet har tilstrækkelig kapacitet, og der er ikke planer om yderligere udbygning.

De bedste vindområder skal udnyttes til vindmølleparker i den udstrækning, det ikke belaster naturværdier eller sårbare landskaber.

Møllerne kan kun opføres i vindmølleparker, kommuneplanens V-områder, og kun på baggrund af en lokalplan. Hver lokalplan skal omfatte en hel vindmøllepark, og fastsætte bestemmelser for møllernes antal, placering, størrelse, farve etc. For møller over 80 m totalhøjde, eller ved opstilling i grupper med mere end 3 møller, skal der altid udarbejdes VVM-redegørelse.

Vindmølleplanen for Aalborg Kommune omfatter 13 parker:

• Nordjyllandsværket,
• Østhavnen,
• Stenis Enge,
• Gammel Vrå Enge,
• Gåser,
• Lyngdrup,
• Milbakken,
• Nørrekær Enge,  
• Nyrup,
• Gettrup mark, 
• vest for Barmer,
• øst for Binderup og
• Øster Hassing Kær.

Nye vindmøller kan kun opføres i parker.

Samlet set er konsekvenserne af ændringer i relation til teknisk forsyning ikke væsentlig i forhold til påvirkninger af miljøet.