Nibe

Nibe er et af kommunens højtprioriterede bosætningsområder, og er i Hovedstrukturafsnit 1: Bypolitisk Strategi, udpeget til at være hovedby. Det betyder, at byen dels tilbyder fuld funktionsdækning i det store opland, som er relateret til Nibe, og dels har potentiale til at udvikle sig på flere fronter. Primært i forhold til bosætning og turisme og sekundært i forhold til erhverv som er vigtigt for at sikre et varieret beskæftigelsesudbud.

Nibe er begunstiget af en lang række værdier, der er medvirkende til at give Nibe og Nibeområdet nogle særlige kvaliteter: Beliggenheden ved fjorden, det grønne og kuperede landskab samt ikke mindst købstads- og kulturmiljøet i den ældste del af byen. Det unikke miljø i bymidten med den karakteristiske bebyggelse og de smalle og til tider snoede gader skal også fremover være kendetegnende. Udviklingen og moderniseringen af bymidten skal således ske med respekt for det eksistende bymiljø.

Nibe har ved istidsskrænten - der meget karakteristisk deler byen i nord-syd gående retning - en såvel fysisk og naturlig opdeling i den gamle bymidte og de nye parcelhusområder. Befolkningstallet i Nibe er i perioden 1992-2006 vokset med 26 %, hvoraf langt hovedparten er sket ved udbygning af parcelhusområderne. Fremadrettet vil det fortsat være denne type boligområder, der vil være den fremherskende i udviklingen af byen. Det kuperede istidslandskab og skovrejsningsområderne giver gode muligheder for at skabe nogle spændende udstykninger, der på forskellige måder udnytter landskabets kvaliteter. Der lægges således op til, at der også fremover skal være et bredt udbud af parcelhusgrunde i Nibe by.

Endelig ligger der et stort potentiale i en løbende omdannelse af hele byfronten, som omfatter områderne mellem den gamle del af byen og fjord- og havnearealerne. Tanken er at få skabt en mere ensartet byfront, hvor de karakteristiske strandengsarealer bliver styrket som et gennemgående element, ligesom sigtelinjerne mellem byen og fjorden bliver genskabt og styrket. Dette vil sammen med en omdannelse af de gamle erhvervsområder til primært boligbebyggelse åbne byen mod fjorden og medvirke til at (gen)skabe forbindelserne mellem byen og fjorden.

Udsigt over Parkvejsområdet

Istidsskrænten mellem Nørregade og Hovvej

Byomdannelse/fortætning
I den oprindelige del af Nibe - primært området "nedenfor" istidsskrænten - er der i Nibe Kommuneplan 2004 udpeget en række byomdannelsesområder. Nogle af disse områder er allerede under omdannelse, mens andre først kommer i spil senere. Områderne fungerer eller har tidligere fungeret som erhvervsområder, men tanken er, at de fremover skal omdannes til enten rene boligområder eller blandede bolig- og erhvervsområder.

Byomdannelsesområderne kan umiddelbart deles i to kategorier: dels de gamle erhvervsarealer der ligger som en integreret del af midtbyen og dels de gamle erhvervsarealer, der ligger som en del af byfronten på arealet mellem midtbyen og fjorden/Aalborgvej. Endelig er der flere steder i midtbyen karréer eller dele af karréer, hvor der arbejdes med større projekter om renovering eller direkte ny bebyggelse. Uanset hvilken type område der er tale om, er det nogle meget bynære arealer, der ved en omdannelse eller renovering vil komme til at styrke bymidtens kvalitet og bymiljøet væsentligt.

Det er en forudsætning, at en omdannelse sker i respekt for det eksisterende kulturmiljø og den stil og skala, der er kendetegnede for den centrale del af Nibe. Her er den bevarende lokalplan (10-1-88) og kommuneatlas vigtige redskaber i forbindelse med den mere detaljerede planlægning.

Parcelhusområderne
Der er gennem de senere år sket en markant udbygning med parcelhuse på ”bagsiden” af den eksisterende by. Udviklingen er primært sket i området langs Grydstedvej og i området mellem Parkvej og Skalskoven. De fleste af de områder, der er inddraget til byudvikling har en unik beliggenhed højt i terrænet, og som en følge heraf en fantastisk udsigt - enten over fjorden eller det store åbne landskab mod syd og øst.

Byudviklingen i Nibe vil - ud over fortætningen i omdannelsesområderne i midtbyen - fortsat blive præget af en udbygning af de attraktive parcelhusområder, og det er derfor nødvendigt at se på det langsigtede perspektiv i anvendelsen af arealerne syd og øst for den eksisterende by. Et af de helt centrale fokusområder i forhold til den forsatte udbygning er det meget karakteristiske landskab, der omgiver byen. Det skal sikres, at byudviklingen kan gå hånd i hånd med de landskabs- og naturmæssige interesser.

Derfor er der arbejdet med en langsigtet planlægning, der markerer udviklingsretninger for boliger og erhverv, hvor der tages hensyn til infrastruktur, landskab, skovrejsning, miljø og sammenhængen med den øvrige by og byfunktionerne i det hele taget. Denne langsigtede planlægning skal medvirke til at sikre en helhedsorienteret planlægning, hvor alle relevante parametre er inddraget.

Masterplan for Nibe

Udgangspunktet for den langsigtede planlægning har været den masterplan, som var en del af Nibe Kommuneplan 2004. Denne masterplan er revurderet, hvilket har resulteret i flere ændringer, men hovedparten af de overordnede principper er videreført. Som et vigtigt redskab til at revurdere den eksisterende masterplan er den "Byanalyse og Helhedsplan for Nibe", som firmaet METOPOS har udarbejdet som et forarbejde til kommuneplanrevisionen. Med udgangspunkt i Nibes styrker og kendetegn er der arbejdet med tre fokusområder, hvor af det ene er en landskabsanalyse med sigte på at vurdere mulighederne for en fremtidig udbygning med boliger i baglandet.

De to øvrige fokusområder har været dels den gamle købstad med fokus på fortætning og sammenhængene mellem byens stier, torve og pladser, og dels byfronten mod fjorden med fokus på at skabe sammenhæng mellem byen og fjorden. "Byanalyse og helhedsplan for Nibe" udgør også på disse områder et vigtigt inspirationsgrundlag for det videre arbejde.

Erhverv
I Nibe by er der to erhvervsområder: Det gamle og stort set udbyggede område ved Østerlandsvej og det nyere område ved Skalhuse, hvor der fortsat er en del rummelighed. Her er der dog relativt store terrænspring, hvilket kan give problemer i forhold til de lidt større enheder. I tilknytning til begge områderne ligger der nogle mindre områder, hvor miljøkravene er højere end i de egentlige områder.

Der er i arbejdet med den langsigtede planlægning fastsat en udviklingsretning for fremtidige erhvervsarealer. Her er der udpeget et område i tilknytning til varmeværket langs Hobrovej mod Vokslev. Dette erhvervsareal ligger midt i et skovrejsningsområde og vil således på sigt blive omkranset af skov, som derved vil komme til at fungere som en buffer i forhold til de nærmeste boligområder.

I Nibe Kommuneplan 2004 var der udpeget et lokalt erhvervsområde ved Koldsmindevej med facade til Aalborgvej – et område forbeholdt virksomheder med behov for udstilling og salg. Områdets anvendelse ændres fra erhvervsområde til et område med blandet bolig- og erhvervsbyggeri. Den eksisterende anvendelse er lovlig og kan fortsætte, men fremadrettet åbnes der mulighed for, at området kan omdannes til et attraktivt beliggende boligområde med ikke generende erhverv, hvilket er i tråd med den samlede planlægning for hele byfronten.

Trafikstøj
Det skal i forbindelse med planlægninen for boliger sikres, at trafikstøjen ikke påfører boligerne et udendørs støjniveau på døgnbasis, der overstiger 58 dB(A). Dette er i særdeleshed et forhold der skal tages højde for i områderne langs byfronten mellem byen og fjorden, da områderne ligger ud til den trafikerede omfartsvej Aalborgvej/Løgstørvej.

Den gamle beslagfabrik i Priorgade

Det gamle rådhus beliggende i byfronten

Hotel Phønix

Solhøj set fra syd

Skovbakken set fra syd

Høje Nibe

Erhvervsområdet ved Østerlandsvej

Erhvervsområdet ved Skalhuse

Byens overordnede struktur
Istidsskrænten på langs af byen markerer en naturlig opdeling i det gamle købstadsmiljø og de nye parcelhusområder. Mellem istidsskrænten og fjorden er landskabet – som oprindeligt strandengsareal – relativt fladt, mens de store boligområder i områderne ovenfor istidsskrænten er præget af et meget kuperet og varieret landskab med ådale og skovbeplantning.

Selve bymidten er præget af smalle snævre gader i retning mod fjorden, men selve forbindelsen til fjorden er ikke ret god, da der i 60’erne er bygget rådhus og erhverv på det flade strandengsareal foran den oprindelige byafgrænsning. Flere af disse områder er under omdannelse, og i dette arbejde er et af fokuspunkterne netop at genskabe såvel den visuelle som den fysiske forbindelse mellem byen og fjorden. Dette kan eksempelvis ske ved at etablere sigtelinjer friholdt for bebyggelse, grønne kiler eller stilforbindelser, således bymiljøet og strukturen i den gamle del af byen kan fornemmes "udefra". Strandengsarealerne er et karakteristisk element i byfronten, og der arbejdes med at skabe sammenhæng i udformning mv., så de kommer til at fremstå som en helhed.

Byafgrænsningen
Limfjorden udgør den naturlige afgrænsning af byen mod vest med Aalborgvej/Løgstørvej som en markant ”promenade”, der adskiller byen fra fjorden og havnen. Mod nord afgrænses byen af Skalskoven, der meget markant står som en stor grøn og levende bymur. Erhvervsområdet Skalhuse ligger dog isoleret umiddelbart nord for Skalskoven med en nordlig afgrænsning ved Binderup Å. Mod øst og syd grænser byen op til det åbne og kuperede landbrugsland, mens de kuperede ådale ved Binderup og Tyvedalen på markant vis udgør en naturlig afgrænsning i landskabet.

Strukturerende elementer
Skalskoven er beliggende meget højt i landskabet, og er i kraft af sin størrelse og beliggenhed synlig uanset hvorfra du kommer til Nibe. Den er således klart det mest dominerende element i hele området omkring byen – måske lige bortset fra Limfjorden. Inde i selve Nibe by er istidsskrænten mellem den nye og gamle by et dominerende element, der er med til at kendetegne byen – både historisk og strukturelt.

Istidsskrænten deler byen

Midtbyen og havnen

Byens afgrænsning set fra syd

Den gamle del af Nibe er udpeget til kulturmiljøområde. De smalle og snoede gader omkranses at den karateristiske købstadsbebyggelse med de relativt små huse, men rundt omkring er der også nogle større og mere markante bebyggelser, der træder frem i gadebilledet. Tilsammen udgør disse ting et kulturmiljø, som er bevaringsværdigt. Se nærmere i kommuneplanens retningslinie 5.2.1 - Værdifulde Kulturmiljøer.

For at sikre, at det eksisterende miljø udvikles og moderniseres i respekt for den eksisterende midtby er det vigtigt, at der både i lokalplanlægningen og i de konkrete bygge- eller moderniseringsopgaver tages de nødvendige bevaringshensyn.

Til dette arbejde henvises til den bevarende lokalplan (10-1-88) og bevaringsdeklarationen, der begge gælder for den gamle bydel. Endvidere er der udarbejdet et Kommuneatlas fra 2002, der også arbejder mere indgående med bevaring af de styrker som Nibe har i forhold til kulturmiljøet. Se nærmere i kommuneplanens retningslinie 5.2.3 - Bevaringsværdige bygninger.

Hele området omkring Nibe er et meget kuperet istidslandskab. Istidsskrænten, der opdeler byen i en ny og en gammel del, er markant i landskabet, og skaber samtidigt en vigtig grøn stiforbindelse/korridor på tværs af byen. Arealerne øst for byen domineres af to markante ådale – Binderup Ådal og Tyvedalen, mens landskabet på begge sider af Hobrovej hæver sig markant. Det store skovområde Skalskoven ligger højt i landskabet i direkte tilknytning til byen med let adgang for offentligheden, og er et meget værdifuldt rekreativt område for hele byen. Endelig er der Limfjorden, der ligeledes er et værdifuldt rekreativt område.

Byfronten
Netop Limfjorden og tilgængeligheden hertil er et vigtigt tema i planlægningen. Som det er i dag, er sammenhængen mellem by og fjord ikke så god. Der arbejdes således meget med, hvordan der kan skabes en bedre sammenhæng mellem byen og fjorden, og i dette arbejde er de mellemliggende arealer - byfronten - et centralt element. Dette er også et af fokusområderne i "Byanalyse og helhedsplan for Nibe", hvor netop omdannelsen af områderne og sammenhængen mellem byen og fjorden bliver behandlet.

Særligt to forhold er i fokus: Strandengsarealerne, der er kendetegnende for kystområdet ved Nibe, skal styrkes, så de bliver endnu mere synlige - eksempelvis ved at de slynger sig ind mellem husene/byggefelterne, og derved skaber en bedre sammenhæng til byen. Sigtelinjerne mellem byen og fjorden skal sikres, så den nære sammenhæng mellem midtbyen og fjorden bliver synlig (begge veje), og der kan endvidere arbejdes mere med stiforbindelser, så der også rent fysisk bliver en bedre sammenhæng.

Skovrejsning
I området mellem den eksisterende by og Binderup Ådal er der udpeget at stort område til skovrejsning. Arealet har tidligere været udpeget i Regionplanen og er nu videreført i kommuneplanen i en lidt ændret udformning. Området kommer til at omkranse et område omkring varmeværket, der er reserveret som et kommende erhvervsområde, og derved kommer skovarealet til at fungere som en buffer mellem bolig og erhverv. Skovrejsningsområdet vil endvidere komme til at danne en bred grøn kile mellem byen og det værdifulde rekreative og kulturhistoriske område ved Huul Mølle og Binderup Å. Endelig vil det få sammenhæng til den bynære skov, der forventes at komme til at omkranse den eksisterende by - fra Teglageren i syd til Skalskoven i nord. Samlet set vil det skabe rammen for nogle attraktive rekreative arealer, der giver mulighed for etablering af stiforbindelser mv., som kan blive en del af et samlet sammenhængende stinet i byen.

Eksempel på arbejdet med byfronten mellem byen og havnen

Priorgade - manglende sigtelinie mellem byen og fjorden

Udsigt over fremtidigt skovområde nord for Lundevej

Veje
De overordnede veje omkring Nibe består af Løgstørvej fra sydvest, Aalborgvej fra nordøst og Hobrovej fra sydøst. De primære trafikveje i byen er Nørregade, Hovvej, Sygehusvej, Grydstedvej og Hobrovej, hvorfra der generelt er gode forbindelser til de eksisterende boligområder.

Ved en yderligere udbygning af boligområderne er det nødvendigt at vurdere om de eksisterende veje kan klare den øgede belastning. Dette gælder særligt i forbindelse med det det rammelagte område ved Lundevej (10.1.B16). Lundevej kan ikke rumme en markant større belastning - dels på grund af udformningen og dels på grund af institutioner, skole og fritidsanlæg. Der skal således skabes en bedre forbindelse til trafikvejene, så der sikres en løsning, der både trafikalt og sikkerhedsmæssigt er god.

Trafikafviklingen i selve bymidten er af en mere kompleks karakter. Udformningen med de mange smalle og snoede gadeforløb begrænser hvor stor belastningen kan blive, ligesom det sætter grænser for hvilke løsninger, der kan etableres for at lette trafikafviklingen. Da midtbyen er det centrale butiksområde, er det vigtigt, at gaderne kan afvikle den trafik, som det medfører. Men trafikafviklingen skal ske under hensyntagen til de bløde trafikanter, da der særligt i området omkring Skomagergade og Torvet vil være mange gående. For fremadrettet at sikre den bedste trafikafvikling, vil det være hensigtsmæssigt at undersøge trafikstrømme og parkeringsbehov nærmere - herunder afviklingen af den kollektive trafik.

Aalborgvej-Løgstørvej er en regional vej, som også fremadrettet skal have denne status. Men i forbindelse med hele arbejdet omkring udformning af byfronten og adgangsmulighederne mellem byen og havnen er den fremtidige udformning af netop denne vejstrækning et vigtigt element. Det vil således være oplagt at skabe flere forbindelser mellem byen og havnen, hvis det rent trafiksikkerhedsmæssigt kan lade sig gøre - eksempelvis ved nedsat hastighed eller en ændret udforming på dele af vejen.

Afviklingen af den tunge trafik fra erhvervsområderne ved Skalhuse og Østerlandsvej/Nørregade sker i dag gennem den centrale del af byen - især i forhold til motorvejsforbindelsen ved Støvring. Det ville give en bedre trafikafvikling at få den tunge trafik udenom midtbyen, så det kun er de nødvendige vareleverancer, der har ærinde. Hvis den tunge trafik skal uden om byen, kræver det etablering af en omfartsvej/ringvej øst om den eksisterende by.

I Nibe Kommune har der tidligere været arbejdet med tanken om en omfartsvej hele vejen øst om byen fra Løgstørvej til Aalborgvej. I forbindelse med den langsigtede planlægning - masterplanen - for hele baglandet øst for byen har infrastrukturen været en af parametrene. Det vurderes, at en ny omfartsvej vil være mest nødvendig på strækningen fra Hobrovej til Aalborgvej. Her vil den kunne forsyne begge erhvervsområder - samt et evt. nyt erhvervsområde ved varmeværket - så den tunge trafik primært holder sig på de overordnede veje.

Fremtidig vej mellem Hobrovej og Skalhuse
- principskitse, linieføring ikke fastlagt

En østlig omfartsvej/ringvej mellem Hobrovej og Skalhuse vil komme til at danne den østlige afgrænsing af byen mod de flotte naturområder ved Binderup Ådal. Vejen kan evt. også bruges til adgangsvej til de nye store boligområder, der på længere sigt kommer nedenfor Skalskoven, ligesom den vil komme til at aflaste midtbyen for pendler-trafikken til og fra Aalborg. Planer for denne omfartsvej/ringvej er beskrevet i Vejudbygningsplan Del II for Aalborg-området 2005-16.

Stier
Overordnet set er der et godt og sammenhængende stinet i byen -mellem boligområderne, midtbyen, rekreative arealer og skole- og fritidsaktiviteter. Netop det store område langs Lundevej med skole, institutioner og fritids- og idrætsfaciliteter har en central beliggenhed i byen, hvilket betyder relativt korte afstande til boligområderne. Der arbejdes meget med at skabe et overordnet sammenhængende stinet, der forbinder byen og de forskellige aktiviteter på tværs, ligesom det er vigtigt, at der skabes forbindelse til de rekreative områder og naturområderne øst for byen. Det store skovrejsningsområde og den bynære skov rundt om byen vil skabe gode forudsætninger for at skabe nogle attraktive stiforbindelser.

Tyvedalsstien går fra Eventyrbakken til havnen, men særligt gennem den centrale del af midtbyen har den en ganske særlig rolle. Tyvedalsstien forbinder de to centrale butiksområder ved Skomagertorvet og Toften, og skal sammen med gadeforløbet Skomagertorvet - Torvet - Toften være med til at binde midtbyen sammen. Tyvedalsstien bør være mere synlig i bybilledet. Med en kraftig renovering og fornyelse vil den få en mere markant profil, ligesom den kan være med til at løfte omgivelserne og sammenhængen i midtbyen.

Som nævnt i afsnittet om "Veje" skal der arbejdes nærmere med udformingen af byfronten. Som en del af dette arbejde skal det undersøges nærmere, hvilke muligheder der er for at etablere nye stiforbindelser mellem midtbyen og havnen.

Offentlig transport
Som en markant bosætningsby er Nibe afhængig af en god kollektiv trafik, så det er muligt at benytte busserne i forbindelse med transport til og fra arbejde. Dette gælder i særdeleshed forbindelsen til og fra Aalborg, hvor der er en god dækning med kollektiv trafik. Men også i forhold til de omkringliggende byer, hvor der i forhold til arbejde og uddannelse er et behov, ligesom de, der kommer udefra og arbejder i Nibe, skal have mulighed for benytte den kollektive trafik.

Det skal undersøges nærmere, hvordan afviklingen af den kollektive trafik i midtbyen omkring Torvet kan optimeres. Det er således vigtigt, at der kan skabes et attraktivt miljø omkring Torvet - som en del af hele sammenbindingen af handelsområderne i midtbyen - samtidig med at den bustrafikken kan afvikles på en trafikal og sikkerhedsmæssig fornuftig måde.

Lundevej ved indkørslen til byen

Mellemgade - smalt gadeforløb med sideparkering

Tyvedalsstien hvor den krydser Aalborgvej

Stiforbindelse langs istidsskrænten mellem midtbyen og Skalskoven

Skalstien mellem Parkvej og Skalskoven

Tyvedalsstien ved Skomagertorvet

Torvet

Skoler, institutioner og service
Nibe Skole, flere institutioner samt idræts- og fritidsanlæg er samlet på Lundevej med en central placering i byen, hvor der er gode adgangsforhold for de bløde trafikanter. Det er et velfungerende område, der skal satses på at styrke i den fremtidige planlægning, så der til stadighed sikres dels gode fysiske rammer og dels gode adgangsforhold i form af stiforbindelser fra hele byen.

I forbindelse med den fortsatte udbygning af Nibe skal det sikres, at der er tilstrækkelig rummelighed i byens institutioner, ligesom det ved eventuelle nyetableringer nøje skal overvejes, hvorvidt disse skal etableres decentralt i de respektive områder - den nye institution på Eventyrbakken er et eksempel herpå.

I forbindelse med skolen er der etableret multikulturhus med blandt andet bibliotek, hvilket fungerer som et centralt samlingspunkt for kulturlivet i byen. Generelt er det vigtigt at understøtte den entusiasme, kultur og fællesskabsfølelse, der er opstået i byen gennem en lang årrække med afviklingen af Nibe Festival. Det er utrolig vigtigt, at en by har en identitet, som befolkningen kan forlige sig med, og her er kulturen et af de ben, som Nibe står på.

På Sygehusvej ligger ældrecentret Solsidecentret og Sundhedscentret, hvor byens læger mv. er samlet. Begge dele ligger centralt i byen, og der er stoppesteder for den kollektive trafik lige ved døren.

Lundbæk Landbrugsskole er eneste mulighed for at videreuddanne sig i Nibe-området. Men der er talrige uddannelsesinstitutioner indenfor relativ kort transporttid med kollektiv transport, så muligheden for at tage en uddannelse og samtidig være bosiddende i Nibe er absolut til stede.

Butikker
Nibe har trods den relativt korte afstand til Aalborg formået at opretholde en stabil udvikling indenfor både handel- og service, og overordnet set er der et meget attraktivt og aktivt by- og centermiljø i byen. Daglig- og udvalgsvarebutikkerne ligger primært samlet i båndet Skomagertorvet - Torvet - Toften, og det er vigtigt at understøtte en koncentration af butikkerne, så der er grundlag for at skabe et attraktivt miljø omkring dem på gader og pladser. Med den vækst byen har oplevet og som forventes at fortsætte, vil grundlaget for at opretholde og udvikle et attraktivt bymiljø og handelsliv fortsat være til stede.

I erhvervsområdet ved Østerlandsvej/Nørregade er der udpeget to områder til placering af butikker til særligt pladskrævende varegrupper. Endvidere er der i området ved Koldsmindevej og et mindre område ved Strandgade mulighed for denne type butikker. I forbindelse med omdannelsen og udformningen af byfronten mellem midtbyen og fjorden vil mange af de oprindelige erhvervs- og butiksområder blive ændret til boliger og ikke generende erhverv. Området ved Koldsmindevej er i denne kommuneplan ændret til et blandet bolig- og erhvervsområde. Den eksisterende lovlige anvendelse af området kan fortsætte, men der åbnes op for, at der fremadrettet kan etableres boliger på arealet og ikke butikker med pladskrævende varegrupper.

Nibe Skole fra Skolegade

Nibe Sundhedscenter

Institutions- og fritidsområdet ved Lundevej

Centerområdet ved Toften