Erhverv Øst

Erhvervsområde Øst og Østhavnen er et industriområde af betydning for hele regionen. Området er kun delvist udbygget og har fortsat et stort udviklingspotentiale. I området skal der kunne placeres større industri, havnerelaterede erhverv samt industrivirksomheder med særlige beliggenhedskrav.

I den fremtidige udbygning skal det sikres, at afviklingen af trafikken fra især Østhavnen, men også fra den øvrige del af erhvervsområdet sker så genevirkningerne for boliger og rekreative områder minimeres.

Det er også et mål at understøtte områdets strukturerende beplantning samt tilgængeligheden langs Romdrup Å.

De primære byudviklingsmuligheder i Erhverv Øst ligger i tilknytning til havnen, de nordligste industriområder langs Tranholmvej samt Nørkæret. Her skal erhvervsudviklingen baseres på områdets gode tilgængelighed til det overordnede vejnet, jernbanen og Østhavnens facilliteter.

På Østhavnen er der store arealer til industri, håndværk og handel med direkte eller indirekte tilknytning til havnen og til transportsektoren.

Langs Tranholmvej er der fortsat muligheder for videre udbygning primært i det nordlige industriområde ved Middelfartvej og Kertemindevej. Området er udlagt til store og mellemstore industrivirksomheder.

Nørkæret samt den østligste del af havneområdet er udlagt til virksomheder med særlige krav til beliggenhed. Virksomheder, der falder ind under denne kategori, støjer, støver, lugter eller afleder meget proces- eller spildevand. Derfor er det nødvendigt, at de placeres i en vis afstand fra boliger eller følsomme virksomheder, hvilket disse områder giver mulighed for. Inden for havnens område skal virksomhederne yderligere have behov for placeringen i havneområdet. Det forventes, at behovet for sådanne områder vil stige i fremtiden, hvorfor havnens område på sigt kan udbygges yderligere mod øst.

I den østlige del af havneområdet er der ind til videre alene placeret en asfaltfabrik.

Østhavnen
Placeringen af Grønlandshavnen i 1972 var startskuddet for Østhavnens etablering. De efterfølgende gods og offshore virksomheder er i hovedsagen alle etableret i 1980'erne og siden udvidet eller omdannet.

Østhavnens disponering planlægges ændret væsentligt. Den hidtil benyttede pier-/bassinmodel med en arealdybde på ca. 250 m (afstanden fra bassinets bolværk til adgangsvejen midt i pieren) erstattes af et langt, lige bolværk mod Limfjorden. Det medfører, at havnearealet bliver op til 900 m bredt. Grønlandshavnens bassin fastholdes dog som det eneste havnebassin.

Den større bredde kombineret med moderne håndteringsmetoder, giver havnen mulighed for at gennemføre en mere fleksibel og rationel indretning og drift af havneområdet.

Havnearealerne nærmest bolværket vil blive forbeholdt gods til og fra skibe. Afhængigt at godsets type anvendes kraner, trucks, transportbånd m.v. til håndtering af godset. Arealet nærmest bolværket vil i stort omfang blive friholdt for større bygningsanlæg som pakhuse, siloer, tanke og kontorbygninger. Denne kajzone vil blive op til 400 m bred.

Længere væk fra bolværket vil der blive mulighed for at etablere virksomheder, som har behov for at ligge enten i et transportcenter eller nær en havn, men ikke nødvendigvis i første række.
I grænsen mellem kajzonen og de bagved liggende virksomheder tænkes anlagt en ny intern havnevej og et nyt havnespor midt gennem det langstrakte havneareal.
Langs havneområdets sydgrænse mod det åbne land udlægges areal til støjdæmpende foranstaltninger, så uacceptabel støj ved boliger i det åbne land kan forebygges.

Sikkerhedshensyn medfører, at Østhavnen i større omfang vil blive afspærret for uvedkommende færdsel. Afspærringen er krævet af internationale organisationer og er nødvendig af hensyn til opretholdelse af skibstrafik på havnen. Det må forventes, at krav om afspærring af terminalområder mv. på sigt udvides til også at gælde godsterminaler for lastvognsgods og banegods.

Erhvervsområdet langs Tranholmvej
Ubygningen i området er foregået i etaper. I det første årti efter området i 1972 blev planlagt til erhvervsformål skete udbygningen ved Svendborgvej og siden hen Fåborgvej og Svanningevej . I 1980'erne er områderne ved Troensevej og Lundeborgvej i syd samt Assensvej og Korinthvej i den nordlige del blevet udbygget.

Industriområdet er forbeholdt større erhvervsvirksomheder. Mod Tranholmvej skal grundstørrelserne være min. 4000 m2.

Miljøklassificeringen skal sikre, at virksomheder etableres i en tilstrækkelig afstand i forhold til de miljøfølsomme anvendelser vest for Tranholmvej. Den nordøstligste del af erhvervsområdet langs Tranholmvej ligger inden for konsekvensområdet for Nørkæret Industriområde. I denne del af området kan der ikke etableres forureningsfølsom aktivitet eller bebyggelse.

Længst væk fra de udbyggede boligområder ligger den del af havneområdet og Nørkæret industriområde, som er udlagt til virksomheder med særlige beliggenhedskrav.

Bassinet ved Grønlandshavnen fastholdes.

Miljøklasser.

Hvor hovedparten af den tidlige erhvervsbebyggelse var af meget ordinær udformning med simple fabriks- og lagerhaller og lidt udflydende udenomsarealer, har flere af de nyere bebyggelser markeret sig med større fokus på den ydre fremtoning og med en udmærket arkitektonisk standard.

Reno Nord er et imponerende industrianlæg og et markant landemærke ved ankomsten til Aalborg fra øst og sydøst

Østhavnens fremtidige udbygning giver mulighed for højere byggeri end der ses i området i dag. I den østlige del vil der kunne bygges i op til 60 m, mens vindmøllerne i samme område kan komme op i en totalhøjde på 111 m. Vindmøllerne i havneområdet opstilles på en linie med en ensartet indbyrdes afstand.

Facade bebyggelse langs Tranholmvej og Rørdalsvej og Reno Nord markante landemærke.

Et par af de ældste erhvervsbebyggelser, som viser en fin arkitektonisk linie.

Grønne bælter med skovkarakter opdeler erhvervsområderne langs Tranholmsvej i kvarterer, der giver de enkelte industriområder karakter og identitet. De grønne bælter skal skabe grønne forbindelser mellem byområderne vest for Tranholmvej og Romdrup ådal.

Det karakteristiske flade landskab langs Romdrup å skal fastholdes som enge, der dyrkes landbrugsmæssigt. Der skal ske en naturgenopretning af Romdrup å og de tilgrænsende engarealer, der skal genskabe et rigt og varieret plante- og dyreliv, samt sikre en rekreativ stiforbindelse.

Langs Tranholmvej er der udlagt et bredt grønt areal med spredt beplantning foran erhvervsbebyggelserne. Langs flere af vejene i erhvervsområderne er der plantet vejtræer, hvilket er med til at strukturere bebyggelsernes meget varierede udtryk og placering. 

Inde i erhvervsområderne skal der stilles krav om grønne områder langs veje og tæt beplantning i naboskel, mod jernbanen og omkring oplagspladser m.v. for at forstærke områdets frodige karakter.

Beplantningsbælterne mellem erhvervsområderne er samtidig korridorer for kontakt til engarealerne langs Romdrup Å for beboerne i Aalborg Østs boligområder. Korridorerne sikrer samtidig at krydsningen af godsbanesporet sker på kontrollerede steder.

Beplantningen, der indrammer erhvervsområderne, gør at naturen langs Romdrup Å kan opleves forholdsvis uforstyrret.

Den grønne struktur i området med beplant- ningsbælterne, de grønne forarealer langs Tran- holmvej og Rørdalsvej, træer langs adgangs- vejene, beplantning af kanten mod omgivelser- ne og de grønne engarealer langs Romdrup Å.

Østhavnen
Langt den største del af den tunge trafik på Tranholmvej/Rørdalsvej mod vest genereres af aktiviteter på Østhavnen. Tilsvarende er der på godsbanens spor udelukkende godstrafik til og fra Østhavnen.

Godsbanegård
Aalborg Kommune etablerede i 1972 som led i Kongelige Grønlandske Handels udflytning fra København et sidespor til Østhavnen. Godsbanegården i Aalborg Midtby er nedlagt, og al godstrafik med bane er flyttet til Østhavnen, hvor bl.a. Nordjysk Transport Center og Kemikaliefyldestationen er lokaliseret.

Der udlægges et område til godsbanegård. Med en moderne og rationel håndtering af godsvogne og gods er det muligt at håndtere den nuværende mængde gods og vogne på de eksisterende spor primært i Grønlandshavnen.
I takt med, at godstrafikken øges, kan det blive nødvendigt at udvide med op til 9 parallelle spor placeret umiddelbart vest for det eksisterende spor.

Vejtrafik
Havnen og erhvervsområdet vejbetjenes primært af 3 vejforbindelser til motorvejen og Aalborg by: Rørdalsvej, Øster Uttrupvej og Egensevej.

En udbygget Østhavn vil medføre en markant forøgelse af trafikken i forhold til det nuværende niveau. Såfremt trafikmønstret fastholdes som i dag vil det også medføre væsentlige stigninger i trafikstøjen først og fremmest for områder langs Øster Uttrupvej. Endvidere øges  barriereeffekten langs Øster Uttrupvej og Rørdalsvej ved den stigende trafik.

De fremtidige trafikmængder forventes at medføre fremkommelighedsproblemer ved motorvejsafkørsel ved egensevej og Øster Uttrup Vej samt rundkørslerne ved Tranholmvej/Øster Uttrupvej og Tranholmvej/Egensevej. Disse kryds og strækninger må derfor påregnes ombygget i nødvendigt omfang efterhånden som der viser sig begyndende fremkommelighedsproblemer.

Der skal arbejdes for at skabe attraktive alternativer for Øster Uttrup Vej og Egensevej som vejbetjening af primært af havnetrafikken men også fra erhvervsområderne i øvrigt.
Det kan ske ved at sikre en sammenhængende Rørdalsvej i ryggen af havneområdet  - enten ved at Rørdalsvejs forlægning føres tilbage eller ved at forlægningen føres videre mod øst. Desuden forventes Egnsplanvej anlagt. Denne bliver et sydligt alternativ til Egensevej. Det forventes ikke, at etablering af Egnsplanvej umiddelbart vil flytte trafik fra de øvrige veje, bl.a. fordi ruten til og fra E45 bliver længere end ad Øster Uttrupvej og Egensevej. Problemer med fremkommeligheden kan dog alligevel flytte trafik til og fra havnen til Egnsplanvej.

Stier og kollektiv trafik
Langs med Tranholmvej sikres mulighed for etablering af cykelstier for at øge tilgængeligheden til erhvervsområdet for bløde trafikanter.

Der lægges vægt på god tilgængelighed med kollektiv trafik til de mange arbejdspladser i området. Derfor fastholdes muligheden for en busvej sammen med stier på tværs af beplantningbælterne mellem industrikvarterene langs Tranholmvej.

Langs Romdrup Å sikres mulighed for en natursti langs med åen med forbindelsesstier i beplantningsbælterne op til Tranholmvej og boligområderne vest for vejen.

Tranholmvej og Rørdalsvej skal bære den primære trafik fra erhvervsområdet.