Grønlandskvarteret

Grønlandskvarteret fremstår i dag som et stort og sammensat kvarter i Aalborg. Foruden en varierende boligmasse rummer området en række større erhvervsvirksomheder og uddannelsesinstitutioner samt en veludbygget privat og offentlig service.

Bydelens væsentligste kvalitet er dens beliggenhed på kridtbakkens vestside. Der lægges vægt på at bevare og understrege de udsigtskvaliteter som terrænet skaber.

Grønlandskvarteret ønskes primært udviklet ud fra et omdannelsesperspektiv, som tager udgangspunkt i det gamle industriområde Eternitten, men også i en omdannelse af et mindre område ved Scoresbysundvej.

Det er samtidig hensigten at styrke de grønne sammenhænge som skal medvirke til at udvikle Grønlandskvarteteret som en attraktiv bydel med egen identitet og mangfoldighed.

De ubebyggede områder og bebyggelserne omkring Gl. Gugvej og Gugvej har stor betydning for den generelle oplevelse af denne del af Aalborg. Det er målet at højne den visuelle oplevelse af vejene og deres opgivelser.

Eternitten - fra industriområde til mangfoldig bydel
Eternittens står overfor et fuldstændig skift i anvendelse og er et højt prioriteret byomdannelsesområde. Målet er:

• at omdannelsen skal skabe nye værdier - både for Aalborg og det kommende byområde
• at skabe et blandet byområde med en bred vifte af bymæssige anvendelser.
• at udnytte den centrale beliggenhed og "stedets særlige poesi" mest muligt.
• at styrke byens grønne forbindelser.
• at skabe mulighed for kreativitet, eksperimenter, iværksætteri og uforudsete muligheder.
• at bevare erindringen om områdets industrihistorie for eftertiden.

Målet er en nyfortolkning af det særlige ved stedet. Hensigten er at understøtte en successiv omdannelsesproces, hvor der skabes en åbenhed for at området kan "gro indefra" ved at nye anvendelser på dele af grunden kan trække andre - måske uforudsete - perspektiver med sig.

Som et supplement til kommuneplanrammerne er der udarbejdet en byomdannelsesstrategi. Strategien konkretiserer visionen om Eternitten som arkitektonisk eksperimentarium. Den beskriver også hvordan en successiv omdannelsesproces kan tilrettelægges, ved at den konkrete stillingtagen til hvordan der skal bygges, hvor meget der skal bevares mv., afventer at det enkelte delområde bringes i spil.

Omdannelse af området ved Scoresbysundvej
Kommunens gamle gartneri og materielgård ved Scoresbysundvej er lukket og nærheden til motorvejen gør området attraktiv. Der lægges op til at ændre områdets anvendelse fra offentlige formål til blandet bolig og erhverv. Der er reserveret areal til busvej og sti gennem området under motorvejen til Gigantium og universitetsområdet.

Eternitten: Den centrale beliggenhed mellem centrum og universitetet - og ved en af de primære indfaldsveje til byen - er et væsentligt potentiale.

Kommunens tidligere gartneri og materielgård.

Grønlandskvarterets væsentligste strukturelle træk er områdets beliggenhed ved den østlige kridtbakke og den gode tilgængelighed fra det overordnede vejnet.

En stor del af Grønlandskvarterets bebyggelse ligger på vestsiden af kridtbakken. Terrænet danner baggrund for boligkvarterer med markante udsigtskvaliteter. Vandbakken markerer en del af bakketoppen og fremstår som en væsentlig grøn baggrund. Landskabet er en betydelig del af byoplevelsen, når man færdes i området. Fra Sohngårdsholmsvej er der fx udsigt til midtbyen og fjorden. Længere mod syd er der fra bl.a. Hellevangen, Mylius Erichsens Vej og Byplanvej udsigt til Østerådalen og den vestlige del af Aalborg.

Eternitområdet ligger på overgangen mellem den østlige kridtbakke og ådeltaet omkring Østerå - med attraktive udsigtsmuligheder fra den bagvedliggende del af grunden. De landskabelige kontraster understreges af et dramatisk kridtgravet terræn, som er struktureret i indbyrdes forskudte plateauer med stejle afgrænsende skrænter. Der lægges vægt på at udnytte de særlige landskabelige karaktertræk som et potentiale i omdannelsen. Se også byomdannelsesstrategi.

Eternitområdet har en central beliggenhed mellem centrum og universitetet - ved en af de primære indfaldsveje til byen. Beliggenheden er et væsentligt potentiale i områdets omdannelse til nye byformål, men beliggenheden medfører også et særligt ansvar; og der lægges vægt på at omdannelsen medvirker til at forskønne Sønderbro som indfaldsvej. Hjørnerne Sønderbro-Østre Allé og Østre Allé-Sohngårdsholmsvej er at betragte som "hot-spots" i bybilledet, som skal ofres særlig arkitektonisk opmærksomhed. Eternitten indgår i den grønne skov- og bakkeforbindelse fra sydøst ind i byen via Golfparken og Sohngårdsholmsparken. Med omdannelsen af Eternitten åbner der sig unikke muligheder for at styrke byens grønne sammenhænge. Der er sikret mulighed for en stiunderføring ved motorvejen, som kan bidrage til at skabe en oplevelsesrig forbindelse fra midtbyen til Lundby Bakker.

Længere mod syd sætter markante vejanlæg ved motorvejsudfletningen, Gugvej og Gl. Gugvej dagordenen for byoplevelsen og der er en tendens til, at bebyggelsen drukner. Der er behov for et visuelt løft og ny bebyggelse skal ofres særlig arkitektonisk opmærksomhed.

Bydelens afgrænsning defineres i høj grad af storbyens overordnede veje og landskabets topografi. Mod vest er det motorvejsindføringen til Sønderbro. Østre Allé markerer afgrænsningen mod nord og mod øst er det Sohngårdsholmsvej og Th. Sauers Vej. Mod syd afgrænses området af motorvejen.

Med omdannelsen af Eternitten åbner der sig unikke muligheder for at styrke byens grønne sammenhænge - og derved også skabe nye stiforbindelser for bløde trafikanter.

Gugvej er Grønlandskvarterets trafikale rygrad.

De nyere boligkvarterer
Grønlandskvarteret er overvejende en ny bydel. Af ældre dato er kun eternitområdet, som blev taget i taget i brug til cementindvinding ved århundrede skiftet og villakvarteret Frydendal fra 1920érne. Den resterende del af Grønlandskvarteret er udbygget fra 1950érne og fremefter. Udover Eternitten og Frydendal består den nordlige del  overvejende af etagebebyggelse. Særlig karakteristisk for området er de to højhuse i Magisterparken og på Grønlands Torv. Ved den østlige del af Mylius Erichsens Vej er der samlet en række undervisningsinstitutioner. B52's baner og kolonihaver markerer bydelens afgrænsning i forhold til motorvejen. Området syd for Mylius Erichsens Vej består af en blanding af nyere parcelhuse og række- og kædehuse samt enkelte etageboliger. 

Langs Gugvej giver husenes placering i eller tæt på vejskel gaderummet langs Gugvej en vis  bymæssighed, som skal styrkes i forbindelse med omdannelse og nybyggeri i området. For erhvervsbebyggelse på vestsiden af Gugvej gælder der et særligt hensyn på grund af den synlige beliggenhed.

Eternitten
En del af de overflødiggjorte industribygninger på Eternitgrunden vurderes at have en fortælleværdi i forhold til stedets historie. Byomdannelsesstrategien præsenterer en overordnet vurdering af byarkitektoniske helheder, bygninger og bygningselementer af betydning for historiefortællingen om Eternitten. De væsentligste værdier vurderes at ligge i "Bygadens" rumlige forløb og cementfabrikkens facade mod bygaden, set i sammenhæng med den kompleksitet, som opstår i samspillet mellem cementfabrikkens bebyggelsesstrukturer og terrænet. Oplevet udefra fremstår også områdets siloer som markante pejlemærker i byen.

Principperne for omdannelsen af Eternitten tager udgangspunkt i en overordnet opdeling af i tre hovedområder med hver deres program. Der lægges vægt på at skabe en bymæssig flade mod Sønderbro og Østre Allé, og et bydelscentrum omkring Cementfabrikken og Siporexfabrikken, som

• er omdrejningspunktet for livet i det nye bykvarter
• rummer kvarterets fællesfunktioner - herunder butikker og service
• rummer markante kulturhistoriske spor
• rummer både bymæssige og grønne opholdsrum
• fremhæver kompleksiteten i samspillet mellem landskabet og de bebyggede strukturer.

Cementfabrikken og "Bygaden" ønskes helt eller delvist bevaret som det bymæssige omdrejningspunkt for en ny bydel. Endelig lægges der op til at skabe et grønt boliglandskab i kridtgraven langs Sohngårdsholmsvej med tæt-lave bebyggelses-strukturer i kontrast til åbne grønne rum, og hvor den landskabelige struktur af plateauer og skrænter fremhæves.

Højhuset på Grønlands Torv.

Magisterparken.

Solvangen

Eternittens tidligere industribygninger rager godt op i bybilledet - uden dem vil området miste en del af sin identitet.

Det er hensigten at understøtte Bygaden som et bymæssigt centrum i eternitområdet. Den gamle Cementfabrik vurderes at være rumme værdifuld historiefortælling om området.

Eternitten er udpeget som arkitektonisk eksperimentarium. Illustration: Kortknie Stuhlmacher Architecten.

I Grønlandskvarteret findes der kun få selvstændige rekreative områder. En stor del af de grønne områder ligger i forbindelse med tæt/lav eller etagebyggeri. Parcelhusudstykningerne frem til 1980'erne er kendetegnet ved kun i begrænset omfang at indeholde rekreative områder eller andre grønne friarealer. Det bør løbende vurderes hvorvidt de udlagte arealer har et passende omfang set i forhold til bydelens størrelse.

Vandværksparken, området ved Gug Kirke samt Gug Skov er de mest markante grønne områder i bydelen. Det er hensigten at områderne skal fastholdes og vedligeholdes med hver sit formål og karakter fra det mere "vilde" (Gug Skov) til det mere plejede med park-karakter (Ulshøj).

Fra flere af de grønne områder er der flotte udsigtsmuligheder. For at bevare disse udsigtskvaliteter skal træer og øvrig bevoksning plejes.

Omdannelsen af Eternitten tager udgangspunkt i en sammenhængende grøn struktur, der fremhæver områdets landskabelige kvaliteter, og forbinder Sohngårdsholmsparken, Vandbakken, Østeråforbindelsen og Øgadekvarteret. Se også byomdannelsesstrategi

Med omdannelsen af Eternitgrunden lægges der vægt på at skabe nye grønne sammenhænge i byen og at aktivere områdets vandelementer. I det tidligere Blegkildeanlæg var kilden ved Vandbakken et centralt element - i dag pumpes der store vandmængder væk fra området.

Ulshøj.
 

Udsigt fra Vandværksparken.

Direkte forbindelse over Gugvej til Østerådalen.

Der er ikke planer om nye, større vejanlæg i Grønlandskvarteret, men der er sikret mulighed for busvej og sti mellem Th. Sauers Vej og Gigantium via en motorvejsunderføring.

I forbindelse med omdannelsen af Eternitten disponeres med primære vejadgange fra Sønderbro og Sohngårdsholmsvej (ved Bernstorffsgade) og sekundære vejadgange fra Østre Allé og Sohngårdsholmsvej (ved Humlebakken). Hvad angår stiforbindelser er det hensigten at skabe en sammenhængende struktur af hovedstier, der skaber nye cykelforbindelser i byen, og sekundære stier, som primært vil være gangforbindelser af rekreativ betydning. Se også byomdannelsesstrategi

På det eksisterende vejnet er Gammel Gugvejs profil stort set, som da vejen fungerede som landevej. Som lokalvej og overordnet cykelrute er vejens status i dag en anden, og der er behov for at omlægge og forskønne den gamle landevejsstrækning.

For Gugvej - kvarterets trafikale rygrad ? lægges der vægt på, at  indsatsen med at skabe en grøn indfaldsvej fortsætter. Gugvej har ikke kun stor betydning for biltrafikken, men er også vigtig for cykeltrafikken og en prioriteret pendlerrute fra Gug til Aalborg Midtby.

Markant vejanlæg med motorvejsindføring, Gugvej, Gl. Gugvej og Th. Saurs Vej på tværs.

Gammel Gugvej profil er stort set som da vejen fungerede som landevej.

Byplanvejens Skole og Seminarieskolen dækker skolebehovet i bydelen. Der lægges vægt at sikre gode stiforbindelser til skolerne.

For Aalborghus Gymnasium, Aalborg Semiarium og andre regionale funktioner lægges der vægt på at sikre god tilgængelighed for alle trafikarter, og at minimere de miljømæssige gener for omgivende boligområder.

På Gugvejs vestside er der mulighed for at placere butikker med pladskrævende varegrupper. Som for Grønlands Torv og Byplanvej, som er de centrale butiksområder i området, lægges der vægt på gode adgangmuligheder for alle trafikarter.

Eternitten
Der lægges vægt på at skabe et nyt bymæssigt centrum på Eternitgrunden i tilknytning til den tidligere cementfabrik og "bygaden". Butikker skal placeres med facade mod Bygaden - hensigten er at de derved skal medvirke til understøtte det bymæssige centrum i en attraktiv og levende bydel. 

Erhverv ved Gugvej.

Grønlands Torv.

Aalborg Seminarium.