Vejgård

Vejgård er en meget grøn bydel og nogle af de væsentligste kvaliteter er de to store rekreative områder, Golfparken og Signalbakken, et velfungerende butikscenter og nærhed til Aalborg Midtby og AAU og andre uddannelsesinstitutioner.

Disse kvaliteter gør bydelen til et attraktivt boligområde, og der lægges vægt på at understrege kvaliteterne.

Hadsundvej er en vigtig indfaldsvej til bydelen og mod Aalborg Midtby. Derfor er det et mål, at vejen og bebyggelsen heromkring ofres særlig arkitektonisk opmærksomhed.

Vejgård Center med butikker, café, værtshuse m.m.

Vejgård er stort set udbygget, så byudvikling vil primært være i form af byomdannelse.

KommuneData ved Hadsundvej flytter ned til havnen, så hele området planlægges omdannet til sportshøjskole m.m. samt boliger. Det vil også være muligt at etablere en dagligvarebutik i området.

Skøjtehallen ved Østre Allé nedrives når de nye haller ved Gigantium åbnes. Her kan bygges boliger.

KMD flytter, så området får ny anvendelse.

Vejgård ligger på en af de store kridtbakker, der omgiver Aalborg Midtby. Det betyder, at der flere steder er fantastiske kig ind over byen og fjorden eller ud over Aalborg Øst og de åbne engarealer. Desværre er de landskabelige træk mange steder udjævnet, da der er anbragt etagebyggeri på nogle af de højt beliggende arealer.

Vejgård er opstået som en arbejderby med boliger til arbejderne på de store virksomheder i øst, især Cementfabrikken, Værftet og Eternitten.

Den ældste og tætteste del af byen var centrum i en tidligere selvstændig forstadskommune, opstået hvor de to indfaldsveje, Nørre Tranders Vej og Hadsundvej, mødtes. Udbygningen er begyndt omkring århundredskiftet. Vejgård var et vigtigt handelscenter for borgere fra det sydøstlige opland.

Hadsundvej er stadig rygraden i bydelen, og fra krydsningen af motorvejen og mod nord falder vejen næsten jævnt mod havnen og fjorden. Det er en typisk indfaldsvej, der i sit arkitektoniske udtryk spænder fra det landlige til det bymæssige.

Hovedparten af Vejgårds boliger er parcelhuse. Også en del af de almennyttige boliger har karakter af parcelhuse, f.eks. Liselund og Charlottehøj. Hovedindtrykket af bydelen er derfor en lav og grøn bydel. Der er enkelte områder med højere etagehuse, og de ligger ofte, så de udnytter den fantastiske udsigt.

I den nordligste og sydlige del af bydelen er der store områder med uddannelsesinstitutioner.

Udsigt over byen fra Signalbakken.

Byen er opstået omkring Hadsundvej og Nørre Tranders vej. Senere er de store gartnerier blevet bebygget.

Hadsundvej ved overgangen mellem åben til bymæssig bebyggelse.

Vejgård Center
Langs den nordligste del af Hadsundvej, nord for Thorsgade, er der sluttet randbebyggelse i 2-4 etager, hvilket giver en meget bymæssig karakter.

Den sluttede randbebyggelse og charmen ved de forskellige bygningshøjder ønskes bevaret. Det betyder, at der ikke nødvendigvis skal tilstræbes en ensartet højde ved renoveringer eller evt. huludfyldninger.

Der er enkelte bygninger, der skiller sig ud og er med til at give byen sin egen identitet. Det er f.eks. det gamle apotek på hjørnet af Vejgård Møllevej, den gamle biograf (nu Blockbuster) og det gamle rådhus (nu bibliotek). Til gengæld er bebyggelsen omkring Vejgård Torv samt den lave bygning med apotek og posthus ikke tilpasset byens øvrige bygninger, hverken i proportioner eller materialer.

Villa-byområderne
Villakvartererne onkring Petersborgvej og Langgade samt det meste af bebyggelsen langs Hadsundvej syd for Thorsgade er opført i 1920'erne, og er typiske murermestervillaer. Mange er renoveret i respekt for den oprindelige arkitektur, men desværre er der også en del, der er blevet moderniseret med uheldige vindues- og tagudskiftninger, så de ligner en mellemting mellem et murermesterhus og et parcelhus fra 70'erne.

Et murermesterhus, hvor tag, vinduer og andre ombygninger ødelægger den oprindelige arkitektur.

Uheldigt renoverede dobbelthuse langs Østre Allé, med forskellig tag, vinduer og farve.

Langs Østre Allé ligger en række ensartede, velproportionerede dobbelthuse, der danner en fin overgang fra det tætte Ø-gadekvarter på den anden side af vejen. Desværre er mange af disse huse renoveret, så hver enkelt hus fremstår med forskellig farve, tag og vinduer, og det fulde arkitektoniske potentiale er derfor ikke udnyttet.

Ved fremtidige renoveringer skal der gøres en indsats for at tilbageføre husenes facader til det oprindelige udtryk.

Langs den vestlige del af Nørre Tranders Vej er der omkring 1900-tallet opført en række herskabelige og arkitekttegnede villaer. De fleste af disse er renoveret i overensstemmelse med det oprindelige udtryk.

De nyere områder
I årene efter krigen og frem til 60'erne fortsatte udbygningen med parcelhuse i Bakkegårdskvarteret, øst for Kaj Munks Vej og mod syd.

I 50'erne opførtes en række almennyttige boliger, bl.a. Golfparken og Rughaven, men også Hostrups Have og Charlottehøj, der var et af de første større samlede tæt-lav udlejningsbyggerier.

De nyere boligbebyggelser er primært etageboliger eller tæt-lav, og de fleste er forholdsvis gode og attraktive boligområder. Hvor der er tendens til en form for ghettodannelse, kan der være behov for en helhedsorienteret fornyelse med både en fysisk og en social indsats.

Kolonihaver
Vejgård har 2 attraktive kolonihaveområder. Det ene ligger ved Bakkegårdsvej på kanten af bakken med en fantastisk udsigt over havnen og fjorden.
Det andet område ligger som sin egen enklave ved Sofievej nord for AMU-centret.

Særlige bygninger
Vejgård Kirke ligger højt og er et flot landmark i bydelen. Ligesom krematoriet ved Østre Kirkegård er den fredet.

To andre bebyggelser er meget bevaringsværdige. Den ene er de ældste bygninger på Vejgård Vestre Skole fra begyndelsen af 1900-tallet. Den anden er det lille slot, Sohngårdsholm, der er bygget i 1886 i en tillempet renæssancestil.

Det gamle apotek og den gamle biograf (det hvide hus).

Eksempel på gade med typiske murermesterboliger

Herskabsvilla fra Nørre Tranders Vej.

Almennyttige boliger fra 50'erne, her Rughaven.

Charlottehøj.

Kolonihaveforeningen Sofiedal.

Sohngårdsholm Slot set fra Parken.

Golfparken og Signalbakken er de mest markante grønne områder i bydelen, men også Borgbjerg og kirkegården/boldbanerne i øst er en del af bydelens grønne struktur.

Borgbjerg og Signalbakken er en del af den østlige Limfjordskile og den grønne struktur i Aalborg Øst.

Golfparken/Sohngårdsholmsparken er en del af Flamsted-Vårst kilen med forbindelse til den grønne struktur i Universitetsparken og videre mod Lundby Bakker. Ind mod byen planlægges en forbindelse over Eternitten.

Forbindelse mellem Signalbakken over Borgbjerg og det åbne landområde til Aalborg Øst.

Golfparken skal forbindes med Lundby Bakker gennem en tunnel under motorvejen, og gennem Eternitten med Midtbyen.

Det er hensigten at områderne skal fastholdes og vedligeholdes med hver sit formål og hver sin karakter fra det mere "vilde" (Borgbjerg) til det mere plejede med park-karakter (Sohngårdsholmparken).

Fra flere af de grønne områder er der flot udsigt ind over byen eller fjorden. For at bevare disse udsigtskvaliteter skal træer og øvrig bevoksning plejes.

Udsigten fra Signalbakken ind over byen.

Udsigten over Vejgård med højhusene ved Tove Ditlevsens Vej i baggrunden.

Borgbjerg i den nord østlige del af bydelen.

Vejgård afgrænses af motorvejen og øvrige overordnede veje. De mest betydningsfulde veje i bydelen er Hadsundvej og Humlebakken, der begge har tilslutning til motorvejen.

Der er ikke noget sammenhængende cykelstisystem i Vejgård, men der er cykelstriber langs vejene med de mest anvendte cykelruter mellem Aalborg Midtby og uddannelsesinstitutionerne. Der er cykelstriber langs Humlebakken og Riishøjsvej, og Hadsundvej har cykelstriber frem til Riishøjsvej. Da der er meget biltrafik på Hadsundvej, giver det anledning til konflikter med cyklister i den centrale del af Vejgård. Det er et mål at sikre et sammenhængende stisystem til de vigtigste mål i og udenfor bydelen.

Dårlige forhold for cyklister i Vejgård Center.

Bydelens to skoler, Vejgård Østre og Filstedvejens Skole, ligger begge øst for Hadsundvej. Derudover er der to privatskoler ved Sohngårdsholmsvej. Der er ingen aktuelle planer om at udbygge skolekapaciteten i bydelen.

Der er heller ingen aktuelle planer om at udbygge kapaciteten for dagsinstitutioner og fritidstilbud for børn og unge.

Vejgårdhallen og Kulturhuset giver mulighed for fællesarrangementer, koncerter o.l. i bydelen.

Vejgård har et meget velfungerende center med mange dagligvarebutikker, men også med forskellige udvalgsvarebutikker, der er med til at styrke centret. Det samme er biblioteket, der har en central placering i forhold til centret. En arkitektonisk opgradering af bebyggelse og gaderum kan også være med til at styrke centret.

I de områder af bydelen, der ligger langt fra centret, er det under visse forudsætninger muligt at udvide eller etablere en dagligvarebutik. Dette gør sig f.eks. gældende på KommuneDatas areal i den sydlige del af bydelen. 

Vejgård Østre Skole

Vejgårdhallen.

Vejgård Center ved Nørre Tranders Vej.