|
|
Fjellerads byidentitet hænger tæt sammen med fortiden som hjemsted for den "Bjørnbakske Højskole". Det velbevarede historiske bymiljø er et vidnesbyrd her om. Også den landskabelige beliggenhed med udsyn over Lindenborg Ådal er en af de væsentlige kvaliteter ved Fjellerad.
Tilsyneladende hviler byen godt i sin nuværende størrelse, og Fjellerad rummer et aktivt byliv i stadig udvikling. Efterspørgslen på større byggemuligheder har i de seneste år været begrænset. Byrådets mål er, at Fjellerad også i fremtiden skal være et lille velfungerende lokalsamfund med lokal service, men der vurderes ikke at være basis for egentlig byudvikling.
Udgangspunktet er at bevaringshensynet i forhold til de historiske spor skal gå hånd i hånd med begrænset nybyggeri og fornyelse, der tager udgangspunkt i det særlige ved Fjellerad - og ikke mindst en fortsat udvikling af bylivet ind ad til.
Byens muligheder for fortsat erhvervsudvikling sikres ved at fastlægge fleksible anvendelsesmuligheder i hovedparten af byen.
|
|
 Fjellerad har i modsætning til fx Ellidshøj formået at bevare en lokal dagligvarebutik.
|
Fra 1990-2001 blev der i gennemsnit opført 1 bolig pr. år i Fjellerad. Der vurderes heller ikke at være basis for nogen større boligudbygning i de kommende år, og de udlagte byudviklingsområder er afstemt her efter.
Mod nord er der mindre områder til nye boliger som naturlig huludfyldning i den eksisterende struktur. Tilsvarende er der enkelte potentielle byggemuligheder andre steder i bystrukturen.
Interesseområdet vest for byen fastholdes, og kan bringes i spil, når behovet viser sig, eller hvis fx lokale initiativer ifht. ejer/investor skaber nye potentialer.
Nye boliger i samspil med landskabet Syd for Vaarstvej er der mulighed for ny boligbebyggelse med en attraktiv landskabelig beliggenhed. Området ligger på en sydvestvendt skråning og afgrænses af en dalslugt mod vest.
Fleksible udviklingsmuligheder Som det er typisk for mange landsbyer har Fjellerad en blandet karakter. Denne karakter søges fastholdt ved at skabe fleksible anvendelsesmuligheder - blandet bolig og erhverv - i det meste af byen. Det åbner fx mulighed for at indpasse nye miljøvenlige erhverv eller omdanne/fjerne nuværende erhvervsbygninger til fordel for nye boliger.
Forbedring af bymiljøet Byens grønne areal ved Vaarstvej/Kærlighedsstien har en central beliggenhed som omdrejningspunkt for det udendørs byliv i landsbyen, og den private fællesvej udgør en vigtig stiforbindelse i byen. I dag er rumfornemmelsen på denne centrale plet diffus og udflydende. Både det grønne areal og sti-/vejforløbet kunne med fordel bearbejdes fx med ny beplantning.
- Der er mulighed for at bygge nye boliger som byafrunding og i form af et landskabeligt attraktiv område mod syd.
- Byens blandede karakter skal sikre udviklingsmuligheder for miljøvenlige erhverv.
- Bymiljøet i tilknytning til byens grønne areal kunne forbedres.
|
|
|
 Mod syd er der mulighed for en landskabeligt attraktiv boligudstykning. Mod nord kan der bygges boliger som byafrunding.
Rummelighed |
I alt |
Boliger |
12-14 |
Erhverv |
Erhverv, som ikke belaster miljøet i væsentlig grad, kan indpasses i den blandede landsbybebyggelse. |
 Der kan fx skabes en bedre rumfornemmelse mellem Vaarstvej og Bjørnbakvej med ny beplantning langs Kærlighedsstien
|
Fjellerad ligger på overgangen mellem en landskabelig top og et markant terrænfald mod Lindenborg Ådal. Fra den sydlige bykant er der store udsigtskvaliteter. Mod nord og vest mødes byen med et bølgende bakkelandskab. Mod nord er det hensigten at skabe en klarere bykant gennem huludfyldning i den eksisterende bebyggelsesstruktur.
Den fredeliggjorte landsby Den historiske landsbys vejstruktur er stort set intakt ? der er kun sket mindre vejafretninger og enkelte nyere boligveje er kommet til. At der ikke er ændret væsentligt på strukturen, er en god del af forklaringen på en velbevaret bygningsmasse.
Tilkomsten af Hadsund Landevej har dog ændret rollefordelingen i vejstrukturen markant, idet den gennemkørende trafik derved er ledt uden om byen. Med Hadsund Landevej er der på den ene side skabt en markant ny grænse for byen mod øst. På den anden side er der skabt en fredelig landsbystruktur, hvor det er trygt at færdes, og hvor der er rum for bevaring af de historiske bykvaliteter.
Mellem Vaarstvej og Bjørnbakvej er der i 1980'erne og 90'erne ufølsomt fyldt ud med tæt-lav boliger og enkelte parcelhuse, og dermed er nye diffuse byrum opstået. Der er behov for strammere struktur og en afklaring af de rum, der er skabt.
Den landskabelige beliggenhed er et potentiale De nyere boligveje er lagt ud som tunger på de landskabelige højdedrag mod syd. Det giver meget solåbne bebyggelser med store landskabelige kvaliteter ? markkig og udsigt over dalstrøg ned mod Lindenborg Ådal. Disse kvaliteter videreføres som princip i den aktuelle byggemulighed mod syd.
- Historiske strukturer skal bevares.
- Kig til Lindenborg Ådal skal sikres.
- Princippet med solåbne nye bebyggelser med markkig skal videreføres.
|
|
|
 Udsynet over Lindenborg Ådal er et væsentlig karaktertræk.
 Tidligere ankom man til byen ad Fjellerad Bygade - i dag er den gennemkørende trafik lagt uden om.
|
Bevaringsværdige gadeforløb Enkelte af landsbyens gamle gårde er bevaret i byens udkant ? fx den tidligere Højskolegård ved Fjellerad Bygade. Men det mest karakteristiske ved Fjellerad er de harmoniske og intime gadeforløb ad Fjellerad Bygade og ? i særdeleshed ? ad Vaarstvej. Her skaber en bevaringsværdig bebyggelsesstruktur -opført i gadelinie eller tæt på - veldefinerede og smukke gaderum. Bebyggelsen er en blanding af beskeden landevejsbebyggelse og mere statelige byhuse med fine detaljer, som vidner om Fjellerads fortid som "Højskoleby". I planlægningen lægges der vægt på at bevare helheden i disse gadeforløb.
I forbindelse med fornyelse af bevaringsværdige bygninger skal historiske bygningskvaliteter bevares/fremhæves. En samlet oversigt over bevaringsværdige enkeltbygninger findes i Bilag I.
Nyere bolig-strenge Tokevej og Grønhøj er traditionelle parcelhusbebyggelser udbygget fra slutningen af 1960'erne og til 80'erne. Sidstnævnte er belastet af nærheden til landevejen. Dette bør der tages højde for med afskærmende beplantning, prioritering af støjdæmpende materialer ved fx udskiftning af vinduer mv.
Udbygningen af Risdal er påbegyndt tidligere - her er de ældste villaer fra 50'erne og bebyggelsen er i mindre grad præget af traditionel parcelhuskarakter. Helhedsindtrykket er en charmerende boligvej pga. det knækkede gadeforløb, kig til markerne og derved en god landskabsfornemmelse.
- Landsbyens og højskolebyens karakteristiske bygninger og gaderum skal bevares.
|
|
|

 Både de gamle gårde og de sammenhængende bebyggelsesstrukturer langs Vaarstvej og Fjellerad Bygade er bevaringsværdige.
 Ad Fjellerad Bygade og Vaarstvej skal bebyggelsens placering ifht. gadelinie tilpasses gadebilledet.
|
Byens gadekær ligger ved Fjellerad Bygade og omgives af smukke træer. Anlægget er i dag et værdifuldt rekreativt element i landsbymiljøet, som skal bevares.
Idrætsbanerne i tilknytning til skolen og Fjelleradhallen vurderes at være velfungerende og passende i udstrækning sammenholdt med antallet af potentielle brugere.
Det grønne anlæg ad Vaarstvej har en central placering i byen men fremtræder i dag som et diffust græsklædt areal. Det kunne med fordel nyindrettes som et attraktivt grønt mødested i byen.
- Branddammen skal sikres som et rekreativt og visuelt åndehul.
- Det grønne anlæg ved Vaarstvej kunne forbedres.
|
|
|
 Byens gadekær er en fredfyldt rekreativ plet trods beliggenheden op ad Fjellerad Bygade.
 Der er behov for en bearbejdning af det grønne areal ved Vaarstvej.
|
Trafikstrukturen baseres på fredelig sameksistens mellem biler, cykler og gående. Fjellerad vurderes at være trafikalt velfungerende. Der lægges vægt på at bevare stiunderføringen under Hadsund Landevej ? blandt andet for at sikre en trafiksikker stiforbindelse mellem Vaarst og Fjellerad Skole.
Af hensyn til den interne sammenhæng i byen lægges der vægt på at bevare stiforbindelsen mellem Bjørnbakvej og Vaarstvej, se illustrationsplan.
- Stiforbindelser, der skaber sammenhæng, skal sikres.
|
|
|
 Stien mellem Bjørnbakvej og Vaarstvej skaber sammenhæng i byen.
|
Byrådet lægger vægt på, at Fjellerad er en velfungerende by - set i forhold til dække de nære behov i dagligdagen for byens borgerne. Målet er at der skal være lokale indkøbsmuligheder, skole, børnepasning, ældreegnede boliger, busbetjening og mulighed for kultur- og fritidsaktiviteter.
Set i lyset af at interessen for at bosætte sig i Fjellerad de seneste år har været begrænset, er der dog ikke meget Byrådet kan gøre for at understøtte serviceforsyningen. På længere sigt vil serviceudbudet i Fjellerad i høj grad afhænge af opbakningen fra byens borgere.
- Der lægges ikke op til ændringer af det lokale serviceniveau.
|
|
|
 Skolen er et vigtigt omdrejningspunkt for byens liv.
|
- Nye boliger mod sydøst og som byafrunding
- Forbedring af bymiljøet omkring det grønne anlæg ved Vaarstvej
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|