Gistrup

Gistrups beliggenhed med Lundby Bakker som en smuk landskabelig kulisse har medvirket til at gøre byen til et attraktivt bosætningssted. Der er fortsat efterspørgsel på byggemuligheder i byen, men mulighederne er begrænsede, fordi der er vægtige grundvands- og naturbeskyttelseshensyn omkring byen.

I stedet prioriteres det højt at sikre en udvikling af den eksisterende by. Dels gennem en fornyelse af centeret med større bymæssighed, mulighed for en ny torvedannelse mv. Dels ved at gøre de historiske vejforløb til livsnerverne i boligbyen Gistrup. Endelig lægges der vægt på, at eksisterende boliger skal kunne opdeles og omdannes til mindre ældreegnede boliger - blandt andet med henblik på at igangsætte flyttekæder i byen.

I Gistrup lægges der vægt på mulighed for lokal erhvervsudvikling, et velfungerende centermiljø og gode boliger i smukke omgivelser.

Gistrups erhvervsområde vurderes at være en god placeringsmulighed for mindre virksomheder med behov for god tilgængelighed fra omkringliggende byer, men som ikke i væsentlig grad behøver at være knyttet op på motorvejen.

Omdannelse af en mindre del af sommerhusområdet i Lundby Krat til boliger har været på tale. Men Byrådet har fravalgt muligheden for at sikre områdets naturpræg, og fordi en omdannelse kompliceres af særdeles omkostningsfulde kloakeringsbehov.

Gistrups udviklingsmuligheder ud ad til er stærkt begrænsede.

Der åbnes i stedet mulighed for en vis fortætning i bymidten. Målet er, at skærpe bymæssigheden med bebyggelsens udformning, uden at Gistrups grundlæggende karakter af "haveby" forsvinder. Den maksimale bebyggelsesprocent er i kommuneplanrammerne fastlagt til 40%. Dog er Byrådet indstillet på at genoptage diskussionen om yderligere fortætning, hvis der er lokale ønsker her om ad åre. Men dette vil kræve, at der udarbejdes en helhedsplan for bymidten incl. nyt kommuneplantillæg.

Det lokale erhvervsområde har en god beliggenhed i tilknytning til både Hadsundvej og landevejen. Med udbygningsmulighederne i området lægges der vægt på at sikre fortsat mulighed for lokale arbejdspladser i byen i form af håndværks- og servicevirksomheder, mindre industri samt butikker med pladskrævende varegrupper.

Rummelighed	I alt
Boliger	Kun som omdannelse
Erhverv	Ca. 4,1 ha

Mølletoften: Flere af den slags huse kan være med til at gøre centeret mere bymæssigt.

Gistrups erhvervsområder har en synlig beliggenhed.

Gistrups beliggenhed på kanten af Lundby Bakker er både et potentiale og en begrænsning. Det er så absolut nærheden til natur- og landskabskvaliteterne, der bærer forklaringen på Gistrups popularitet som bosted. Bevaringshensynet ifht. de samme kvaliteter er samtidig en væsentlig del af forklaringen på, at efterspørgslen på nye byggemuligheder ikke kan honoreres.

Specielt ved ankomsten til Gistrup fra nord fornemmes bakkerne som en markant landskabelig kulisse bag byen.

Som Lundby Bakker afgrænser byen mod syd, er det mod vest et åbent bakkelandskab med væsentlige natur-, kultur og landskabsværdier, der tegner bymuren. Blandt andet findes resterne af den gamle Gistrup Landsby her umiddelbart vest for det moderne Gistrup. Mod nord er det godsbanetracéet, og mod øst er det Hadsund Landevej, der udgør næsten uoverstigelige grænser for byens udvikling.

Det var jernbanen, der i fordums tid bragte Aalborgenserne til Gistrup Kro og Lundby Bakker på søndagsudflugt. Det nu nedlagte baneforløb er bevaret som sti, men i dag lever den tidligere så betydningsfulde struktur en mere beskeden tilværelse i skyggen af Nøvlingvej. Fra den centralt beliggende rundkørsel er der via banestien og Nøvlingvej kig til englandskabet omkring Romdrup Å.

Med Nøvlingvejs og rundkørslens tilkomst samt lukningen af historiske betydningsfulde landevejsforløb ad Hadsundvej og Mølletoften/Lindekrogen er Gistrups oprindelige struktur endegyldigt brudt op. De nye strukturer har tilført byen et nyt markant landemærke i form af kirken, de har skabt bedre trafikbetjening og ?sikkerhed, men har også betydet at Gistrup i dag står uden de naturlige omdrejningspunkter for bylivet, som historiske strukturer kan være.

Der er ingen tvivl om, at rundkørslen ? med den markante hjørnebygning mellem Hadsundvej og Mølletoften - er det centrale punkt i byen, men her opleves biltrafikken som meget påtrængende. Ad Hadsundvej mod syd levner den historiske bys skala bedre plads til at gå, sidde og mødes, men her ebber fornemmelsen af et center hurtigt ud. I planlægningen lægges der op til at skabe et nyt omdrejningspunkt for byens liv i form af et bytorv, netop der hvor de nye og de historiske strukturer mødes.

Gistrups nye bydele rummer mønstereksempler på det byudviklingsdogme, der prægede de store byudbygningsårtier i sidste århundrede ? trygge sluttede nærmiljøer med lukkede vejstrukturer, separate stisystemer mv. Nu hvor hækkene er blevet høje, savnes der i mange parcelhusområder identifikationspunkter og gode rammer for samvær og byliv. De historiske vejforløb ad Hadsundvej og Mølletoften/Lindekrogen er centralt beliggende for store dele af den nye by, og kan, hvis de indrettes med omtanke, igen blive livsnerver i byen. I planlægningen lægges der op til, at vejforløbenes bymæssighed skal understreges gennem mulighed for fortætning og tilførsel af nye byfunktioner. Ad Mølletoften/Lindekrogen bør sammenhængen i det afbrudte vejforløb også understreges visuelt med en allébeplantning.

Nøvlingvej. Historiske og moderne strukturer ligger side om side - med kig til engene.


Gistrup Kirke er et smukt billede på den moderne by.

Rundkørslen med de nuværende grønne og bygningsmæssige strukturer. Der er behov for en bearbejdning af dette centrale punkt.

Principper for fornyelse af den centrale del af Gistrup.

Stubben/Lindekrogen/Mølletoften udgør stadig en sammenhængende færdselsmulighed for cyklister og gående, men forløbet bør strammes op visuelt.

Bygningsmassens historiske spor er beskedne. Landsbyen Gistrup genfindes i enkelte bevaringsværdige gårde og huse på den vestlige bykant, men det er især i samspillet med det kuperede landskab, at områdets kvaliteter findes. Overgangen mellem det gamle og det nye bebyggelse ? landskabet og byen, markeres fint af et nyere træhus, der er udført med stor respekt for både landskabs-, natur- og kulturværdier - uden at plagiere.

Stations- og landevejsbyens bebyggelse findes primært ad Hadsundvej og Mølletoften, dog uden at denne epoke for alvor fylder noget i bybilledet. Værd at fremhæve er dog hjørnebygningen mellem Hadsundvej og Mølletoften ? der med sin centrale placering i byen er vigtig for den historiske identitet. Den tidligere krobygning er også vigtig, men mest fordi bygningen spillede så betydningsfuld en rolle for det tidlige byliv og ikke mindst turismen til Lundby Bakker. Med historien om fordums kaffeselskaber i baghovedet virker bygningen i dag nærmest skræmmende tom. Byrådet lægger vægt på at skabe rammerne for at krodriften kan genoptages i denne markante historiske ramme.

Med manglen på udviklingsmuligheder ud ad til er tiden måske løbet fra den mest beskedne og dårligst bevarede del af landevejsbebyggelsen. Forslaget om fornyelse langs Hadsundvej og Mølletoften har blandt andet til formål at give bygningsmassen i stations- og landevejsbyens centrum et løft i retning af en mere bymæssig karakter.

Gistrupparken har en fortid som udstillingsboliger i forbindelse med landsudstillingen Byg 73 "Hus og Trivsel". Formålet med udstillingen var at vise, hvad det danske marked kunne byde på på daværende tidspunkt og rummer en blanding af typehuse og individuelle arkitektprojekter. I dag fremstår parcelhusområdet ? netop med sin blandede karakter ? som et attraktivt boligkvarter.

Gistrupparken idag - og for 30 år siden. At området nu er vokset til har tilført det nye grønne kvaliteter, men det har også betydet, at høje hække nogle steder blokerer indblikket til huse med markant arkitektur.

Generelt bærer bebyggelsen i Gistrup præg af, at det er et attraktivt bosætningssted for veletablerede familier. Husene på kanten af Lundby Bakker og på bykanten mod vest synes næsten mondæne. Til gengæld må bebyggelsen som helhed siges at være ret ensidig i sin målgruppe ? og det kaster grus i de flyttekæder, som kunne være med til at sikre fortsatte bosætningsmuligheder i byen. Derfor lægges der fremover især vægt på mulighed for at skabe flere mindre boliger, som er velegnede for enlige og ældre. Med manglen på byggemuligheder på jomfruelig jord er det fx oplagt at kigge nærmere på muligheden for at opdele eksisterende parcelhuse i to.

Bykanten mod vest er markant. Den attraktive beliggenhed afspejler sig i bebyggelsens udformning.

De store volumener i erhvervsområdet og det nye centerområde syd for Nøvlingvej adskiller sig markant fra Gistrups øvrige bebyggelse. Dels i bebyggelsens skala, dels i tilstedeværelsen af diffuse forarealer. I planlægningen lægges der vægt på, at forarealer fremstår grønne - med klart definerede rum og strukturer, der relaterer sig til byen i øvrigt. Specielt langs Nøvlingvej og Hadsund Landevej er dette væsentlige indsatsområder.

Nyere træhus med kig til bakkelandskabet og Gl. Gistrup. Et eksempel til efterfølgelse.

To markante bygninger, som på hver deres måde har betydning for Gistrups historiske identitet.

Fortætning afstemt efter Gistrups skala: En villa som denne har bymæssig pondus og rummelighed og passer samtidig godt ind bymidten i en oplandsby.

Rækkehusbebyggelsen på Knasten er landskabeligt fint indpasset.

De store udbrudte flader af parkering mellem centerbebyggelsen og Nøvlingvej giver et diffust førstehåndsindtryk af byen.

Det er det omgivende landskab - naturkvaliteterne i Lundby Bakker og bakkelandskabet vest for byen - der er Gistrups grønne ressourcer. Man kan sige, at nærheden til disse kvaliteter har gjort egentlige grønne områder for byen som helhed overflødige.

De arealer, som reserveres i kommuneplanen, har først og fremmest til hensigt at dække borgernes behov for udendørs idrætsaktiviteter og pladskrævende sociale/kulturelle arrangementer. De allerede udlagte arealer vurderes at være passende i omfang set i forhold til byens størrelse.

Hvad angår de rekreative arealer mellem byen og landevejen, er der behov for en bearbejdning af områdernes ydre fremtoning. De udgør en del af Gistrups indgangsparti, men området langs Nøvlingvej fremstår i dag som åbent og diffust markareal. Målet er, at ny beplantning skal medvirke til at skabe mere klart definerede vejrum. Måske med karakter af en egentlig grøn byport ved indkørslen til byen.

Fra den vestlige bykant og ind mod kirken skal der sikres en grøn kile i bystrukturen. Formålet er at gøre oplevelsen af bakkelandskabet og de oprindelige landsbystrukturer nærværende helt ind mod Nøvlingvej.

I mange af Gistrups boligområder, er der desuden udlagt mindre nærrekreative arealer. Det er hensigten at sikre disse som grønne områder - også i fremtiden, se illustrationsplan.

Byens idrætsarealer har Lundby Bakker som en markant landskabelig kulisse.

Den grønne kile knytter byen sammen med det åbne land. Også udefra opleves kirken som et vigtigt landemærke.

Vejtrafikstrukturen i Gistrup er bygget op omkring Nøvlingvej med forbindelse til Aalborg og Egnsplanvej via Hadsundvej og Hadsund Landevej. Den tidligere planlagte vejreservation i forlængelse af "Træet" til Egnsplanvej udgår, for at mindske antallet af vejtilslutninger til den overordnede vej.

Gistrup er karakteriseret ved lukkede vejstrukturer, der relaterer sig til det enkelte boligområde. Derved har det været målet at minimere gennemkørende trafik og skabe trafiksikre boligmiljøer.

Den interne sammenhæng mellem byens boligområder, til skolen, centeret mv. skabes af et veludbygget tværgående stisystem, se illustrationsplan.

Med etableringen af et bytorv, hvor Mølletoften møder Nygårdsvej, skal mulighederne for at lukke torvet for biltrafik vurderes.

Nøvlingvej giver en god trafikbetjening af byen - og har samtidig et markant grønt præg, som skal bevares.

Gistrup har et velfungerende lokalt handelsliv - specielt hvad angår dagligvarer. Der lægges vægt at skabe mulighed for en fortsat udvikling af indkøbsmuligheder i byen. I samspil med den bygningsmæssige fornyelse er det målet at genskabe et levende miljø med flere specialbutikker, lokale spisesteder mv. langs Hadsundvej.

Gistrup Skole skal bevares som en velfungerende uddannelsesinstitution og som et omdrejningspunkt for kultur- og fritidsaktiviteter for byens borgere. Der lægges vægt på løbende vedligehold og fornyelse af de fysiske rammer.

Oplevet ude fra udgør skolebygningerne en smuk ramme - men indenfor har mange års slid sat sit præg.