Klarup

Klarup har på trods af nærheden til storbyen bibeholdt sin helt egen identitet. Byen ligger i et kuperet terræn, hvilket gør, at der fra mange steder i byen er en flot udsigt mod fjorden, Aalborg og markerne syd for Svinetruget.

Klarup har et varieret udbud af servicefunktioner og et aktivt center, og målet er, at servicestrukturen i byen også i fremtiden skal dække borgernes primære servicebehov. Der for skal der sikres fortsatte udviklingsmuligheder i byen.

Byen har et aktivt erhvervsområde med god tilgængelighed. Byrådet ønsker at understøtte dette, ved at der fortsat er mulighed for placering af lokale håndværkserhverv samt butikker med pladskrævende varegrupper.

Klarup skal bære den primære boligudvikling i Sydøst-området fremover. Der lægges både op til ny brug af arealer i byen og byudvikling på jomfruelig jord mod vest. Klarup skal kunne tilbyde boliger til alle livets faser, så det er muligt at bo i byen hele livet.

Boligudbygning
Rummeligheden i den nuværende rammelagte områder til boliger er pt. ca. 11.8 ha. - med plads til ca. 140 boliger. Byrådets mål er at skabe basis for et bredt udbud af boligtyper. Ved at bygge mindre boliger er det hensigten at sætte gang i en boligrotation, der frigør parcelhuse.

Et markareal øst for Mejeristien er fortsat udlagt til boligformål. Området er centralt beliggende og i umiddelbar tilknytning til rekreative arealer.

Et markareal mellem Sønderkæret og Klarup Banesti overføres til boligformål.  Det anvendes i øjeblikket til jordbrugsmæssige formål, men vil i fremtiden kunne anvendes til tæt/lav eller åben/lav boligbebyggelse. Ud over en centernær beliggenhed har området nærheden til det åbne landskab som en kvalitet

En del af erhvervsområdet vest for Jørgensmindevej overføres også til boligformål. Området er centralt beliggende med tæt forbindelse til diverse servicefunktioner.

Endelig er der mulighed for, at den igangværende boligudbygning øst for Jørgensmindevej kan fortsætte.

Erhverv
Byens erhvervsområde har en god tilgængelighed som sit væsentligste potentiale. Den østlige del af området prioriteres højt til butikker med pladskrævende varegrupper. Der er allerede opbygget et speciale inden for dette felt med blandt andet båd- og motorcenter samt Danmarks største campingcenter.

I den østlige del af Klarups erhvervsområde ligger Klarup Caravan Center.

I den vestlige del af erhvervsområdet lægges der fortrinsvist op til erhvervsudvidelse med lokale industri- og håndværksvirksomheder.

Øst for Mejeristien ligger et markareal, som er udlagt til boligformål

Der er stor aktivitet i byens erhvervsområde

Byens overordnede struktur
Klarups struktur hænger tæt sammen med de landskabelige forudsætninger. Det er på de to bakkeøer de attraktive familieboligområder findes - bakkeøerne er delt af et fladt terræn, der fungerer som rekreativt grønt område. Det flade terræn mod Romdrup Ådal og Limfjorden er fortrinsvist udnyttet til center-, service- og erhvervsformål samt idrætsanlæg.

Den oprindelige by omfattede et lille område omkring kirken. Denne del er nu helt opslugt af den nye by. Der ligger dog stadig enkelte gamle huse i området.

Byens hovedgade har en blandet karakter, og her findes de fleste af byens servicefunktioner.

I de sydlige boligområder følger mange af vejene højdekurverne, hvilket gør, at der er en flot udsigt fra mange af boligerne, andre går på tværs af højdekurverne og skaber derved lange kig ned over engene.

I det flade vestlige terræn ligger boligerne på mere traditionelle boligveje. Overgangen til erhvervsområdet er flydende - her ligger boliger og mindre erhvervsvirksomheder side om side.

Byafgrænsningen
Kommer man ind mod Klarup fra øst fornemmer man tydeligt byens beliggenhed i det kuperede terræn, hvor parcelhuskvartererne rejser sig op ad bakkeøen mod syd. Her afgrænses byen af et beplantningsbælte ud mod markerne. Mod syd afgrænses byen af Svinetruget, der løber i en sænkning i terrænet, hvorfra man kan se op ad de bevoksede skrænter mod byens parcelhuskvarterer. Denne afgrænsning af byen bør bevares, så længe der er alternative byudviklingsmuligheder.

Mod vest er terrænet mere fladt, og her har byen en lidt diffus overgang til det åbne land - her er Klarup Cementstøberi det først man møder. For at gøre overgangen fra land til by mere markant kunne bygrænsen markeres med en byport i form af en træbeplantning. Mod nord bliver byen markant afgrænset af Egensevej, men også her kunne ankomsten til byen med fordel forskønnes med en byport.

Strukturerende elementer
Klarup Banesti er et vigtigt strukturerende element for den vestlige del af byen. Stien løber i den gamle jernbanes trace, og er derfor både en grøn sammenhæng og et vidnesbyrd om byens historie.

Byens markante grønne struktur er også et særligt karaktertræk - et fornemt resultat af den nye måde at bygge by på. Strukturen skaber nærhed til grønt fra de fleste boligområder og et sammenhængende stistruktur til skole og center.

Sendemasten på byens højeste punkt er et godt pejlemærke, når man skal orientere sig i byen. I den gamle del af byen ligger kirken på et åbent areal højt i terrænet og er derfor meget markant i bydelen. De åbne arealer omkring kirken skal bevares, så kirken også i fremtiden vil være synlig i bybilledet. De mange store gamle træer i bymidten er også et bevaringsværdigt træk.

Klarup er beliggende på to bakkeøer, der deles af et fladt område. Byen afgrænses mod nord af Egensevej og mod øst og syd af Svinetruget.

Klarup kan opdeles i boliger i kuperet terræn, boliger i fladt terræn, den oprindelige by, center området og erhvervsområdet.

Fra Svinetruget kan man se op ad de bevoksede skrænter mod byens parcelhuskvarterer.

Ved byens højeste punkt står en sendemast.

Bevaringsværdig beplantning sætter sit præg på Klarupvej.

Det gamle Klarup
I den nordlige del af Klarup ligger resterne af den gamle landsby. Området består af en blanding af gamle huse og nyere parcelhusbebyggelse

I den gamle del af byen ligger gammelt og nyt side om side.

I forbindelse med fornyelse af eksisterende bevaringsværdige bygninger skal historiske bygningskvaliteter bevares/fremhæves. En samlet oversigt over bevaringsværdige enkeltbygninger findes i Bilag I.

Familieboliger i kuperet terræn
De store boligområders bebyggelse varierer fra traditionelle parcelhuse til store mondæne villaer - med stor forskel i skala og udformning. I dette område er der ingen fortove, i stedet er der græsarealer foran husene. En kvalitet, der bør bevares, fordi det grønne element fra den rekreative kile derved trækkes ind i boligområderne. Området er veltilgroet fx med mange store træer, hvilket er med til at understrege kvaliteten i boligmiljøet.

Ved Skodsborgvej smelter nyt og gammelt pludselig sammen i kraft af et tæt-lav boligområde, der ligger i tilknytning til en gammel gård. Bebyggelsen er opført i en stil, der fint matcher den historiske og samtidig udgør spændende kontrast.

I den sydlige del af byen ligger et område med blanding af traditionel parcelhusbebyggelse og bevaringsværdige gamle bygninger. Området afgrænses ud mod Romdrupvej af gamle huse, som er med til at skabe et intimt gadeforløb ind mod byens hovedgade.

Blandet bebyggelse i fladt terræn
Langs hovedgaden er bebyggelsen placeret tæt på gadelinie, og dette er med til at skabe et intimt gadeforløb, der også i fremtiden skal bevares. I området findes flere grupper af tæt/lav bebyggelse, nogle ligger ud til hovedgaden og bidrager til det kvalitetsfulde gadeforløb, mens andre er mere monotone og mangler identitet. Generelt er der i dette område en blanding af nyt og ældre byggeri.

Byens hovedgade er karakteriseret ved en blanding af butikker og boliger.

Parcelhusbebyggelsen i den vestlige del af byen er traditionel i sin udformning, og der savnes kvalitetsskabende karaktertræk.

Byens erhvervsområde præges af store butiksbygninger og erhvervsvirksomheder.

Samlet set er den historiske bygningsmasse beskeden, men de få velbevarede bygninger er vigtige for kulturarven.

Klarup Kirke - en markant bygning i smukke grønne omgivelser

I det kuperede terræn ligger flere mondæne villaer med udsigt.

Den tæt-lave bebyggelse ved Skodsborgvej er et eksempel på, hvordan gamle bygninger kan få nyt liv i nye sammenhænge.

I den vestlige del af byen ligger et område med traditionelt parcelhusbyggeri.

Landskabet omkring Klarup
Klarup er omgivet af marker på alle sider, og der er kun ca. 3 km til Limfjorden. Fremover lægges der vægt på at skabe bedre tilgængelighed til fjorden ved at sikre en stiforbindelse ad eksisterende vej/markvej.

Terrænet syd for Svinetruget rummer både visuelle og rekreative kvaliteter. Der lægges op til bedre rekreativ udnyttelse og understregning af det smukke landskab med stiforbindelser og skovrejsning på de højt beliggende arealer.

En sammenhængende grøn struktur
Klarup by bindes sammen af et unikt net af grønne elementer, der består af parker, rekreative områder, idrætsanlæg og grønne stisystemer. Der lægges vægt på at videreføre disse kvaliteter.

Den østlige del af den grønne kile rummer byens højeste punkt, hvorfra der er udsigt ud over de flade enge mod Limfjorden. Dette område rummer en række rekreative elementer i form af legeplads, boldbane og udkigspunkter med bænke.

På det flade terræn rummer den grønne kile byens sportsfaciliteter - fodboldbaner, tennisbaner, atletikfaciliteter mv. Med idrætsanlæggenes centrale beliggenhed har de en unikke muligheder for at fungere som omdrejningspunkter for bylivet.

Der lægges op til, at hovedparten af den grønne kiles nordligste del skal omdannes til boligområde. Et forløb omkring Damgrøften skal dog fastholdes som grønt område som en videreførelse af kilen. Også i forbindelse med boligudbygningen ved Jørgensmindevej skal byens grønne struktur videreføres som en grøn kile gennem området, ligesom at områdets stisystem skal kobles på Klarup Banesti.

Kører man af Svinetruget, oplever man tydeligt det kuperede terræn omkring Klarup.

Klarup har en meget markant grøn struktur.

Damgrøften bør bevares som et rekreativt element i den grønne kile.

Trafikken i Klarup er overordnet set bygget op omkring Svinetruget, Romdrupvej og Klarupvej. Disse veje fungerer som fordelingsveje for byens mere lukkede vejsystem - stort set uden tværgående trafik.

I den gamle del af byen er det oprindelige vejforløb stadig intakt, det skaber en mere sammenhængende vejstruktur. De historiske vejstrukturer vurderes at være vigtige for byidentiteten og bør derfor bevares.

Klarup har et godt udbygget stisystem i eget trace, der gør det muligt at færdes rundt i byen uden at benytte de overordnede veje. På den nordlige og vestlige side af byen løber Klarup Banesti med forbindelse til Egense og Gistrup.

Fra Klarup er der gode forbindelser til Aalborg både med bil og med offentlige transportmidler. Nord for byen løber Egensevej med direkte forbindelse til Aalborg, og byen betjenes ofte af både by- og regionalbusser mod Universitetet og Aalborg Midtby.

For at sikre de bløde trafikanters sikkerhed i den centrale del af byen, er der på Klarupvej etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger i form af vejbump.

Vejstrukturen i Klarup er bygget op om 3 overordnede veje, der fordeler trafikken til resten af byen.

Syd for byen har Klarup Banesti et fint forløb i en allé af gamle træer.

Klarup har trods nærheden til Aalborg formået at bibeholde en bred service- og butiksforsyning. Byrådet ønsker, at serviceniveauet skal understøttes ved, at der fortsat skal sikres en mulighed for bolig- og erhvervsudvikling i byen, ligesom der fortsat skal være mulighed for at placere butikker langs Klarupvej.

Centerområdet kan styrkes yderligere ved at etablere et egentligt bytorv i krydset mellem Klarupvej og Hellasvej. Dette sted er allerede i dag et vigtigt omdrejningspunkt for centeraktiviteterne.

For byens ældre findes der i Klarup aktivitetscenter, plejehjemsboliger og ældreboliger med og uden kald. Boligerne er placeret i den centrale del af byen med kort afstand til indkøb. Det forventes, at antallet af ældre i Klarup vil være fordoblet i løbet af de næste 10 år, og derfor skal det sikres, at byens ældre fortsat vil kunne tilbydes ældreegnede boliger tæt på eller i bymidten.

Skolen er ligeledes placeret i byens center og har 2-3 spor. Den ældste skolebygning stammer fra 1908, og danner nu rammerne for byens fritidshjem. Den nyere del af skolen stammer fra 1960 og er senere udbygget. I forbindelse med skolen og den grønne kile ligger Klaruphallen. Med skolens, hallens og de udendørs idrætsfaciliteters centrale beliggenhed har Klarup et stærkt omdrejningspunkt for byens kulturelle og sociale liv. Dette kommer fx til udtryk i et bredt udsnit af foreninger i form af spejdere, rideklub, bridgeklub og gymnastikforening med badminton, fodbold, tennis og gymnastik mv.

Den store parkeringsplads i forbindelse med skolen/hallen skaber et diffust og udflydende rum i den nye del af centeret. Rummet bør strammes op og gøres mere overskueligt med ny beplantning.

Byen mangler et samlingssted i den centrale del, hvor der er et højt aktivitetsniveau.

Byens ældrecenter ligger i den centrale del af byen.

Klarup skole.