Godthåb

Godthåb er et af kommunens mindre bysamfund, der i kraft af byens naturkvaliteter, dens forholdsvis lille størrelse og de mange historiske islæt som byen rummer, danner et attraktivt bysamfund. Det særlige ved Godthåb hænger først og fremmest sammen med det smukke grønne forløb langs Guldbækken og kulturmiljøet ved Hammerværket. Byrådet lægger vægt på at bevare disse kvaliteter.

Godthåb skal fungere som lokalcenter; det betyder, at byen skal rumme butikker og service, der dækker de nære behov i dagligdagen. Målet er, at byen også skal være attraktiv til bosætning og til lokalisering af mindre lokale håndværksvirksomheder. Vest for byen skal der skabes mulighed for at bygge boliger i skovomgivelser. I et område mod øst er det målet at skabe et boligområde som udnytter kvaliteterne i nærheden til Hammerværket og landskabet omkring Guldbækken.

Godthåb og Svenstrup er i dag næsten vokset sammen. Byudviklingen i de to byer skal derfor også ses i tæt sammenhæng. Kommuneplanen muliggør en yderligere sammenbinding med boligudbygning og idrætsanlæg mellem de to byer. Dog er det fortsat Byrådets mål, at fastholde de to byer som selvstændige bysamfund. Visuelt ønskes dette sikret ved en grøn adskillelse mellem byerne.

Godthåb opleves som to byer i én - den historiske "arbejderlandsby" mod vest og en ny parcelhusby mod øst.

Fortsat plads til nye boliger
Boligudbygningen i Godthåb forventes at fortsætte med en årlig boligudbygning på 7-8 boliger. Med de udlagte byggemuligheder forventes der fortsat at være stor rummelighed efter planperiodens udløb.

Tidligere har kommuneplanen rummet langt større udbygningsområder ved Godthåb. Men blandt andet bevaringshensynet i forhold til Godthåbs kulturmiljø har fået Byrådet til at ændre strategi, så byudviklingsområdernes størrelse er afstemt efter hvad det eksisterende bymiljø kan bære.

De primære byudviklingsområder ligger vest for Tostrupvej og mellem Zincksvej og Oldstien. Vest for Tostrupvej kommer skovlandskabet tæt på byen, og det skal udnyttes til at skabe en egentlig skovbyggemulighed. Samtidig lægges der vægt på at videreføre kvaliteterne i det historiske arbejderboligkvarter mod syd. I området øst for byen prioriteres nærheden til Hammerværket samt udsigten og de rekreative kvaliteter i tilknytning til Guldbækken.

Den fremtidige byudvikling omfatter også omdannelser i det eksisterende byområde - fx med indpasning af nye boligtyper og integration af kontor- og serviceerhverv, institutioner o.l.

Erhvervsområder under omdannelse
Der er fortsat udviklingsmuligheder for let industri - dels ved Ridemandsmøllevej dels ved Tostrupvej.

På grund af bevaringshensynet i forhold til Hammerværket og den øvrige historiske industribebyggelse vil der være begrænsede udviklingsmuligheder for industri- og produktionsvirksomheder i eksisterende erhvervsområder. I takt med at erhvervsområderne bliver utidssvarende kan de gradvist omdannes til kontor-, serviceerhverv o.l.

Der udlægges et nyt boligområde i tilknytning til guldbækken.

Ældre industriområder kan gradvist omdannes til nye erhvervstyper.

Det gamle Godthåb er en sammenhængende historisk struktur. Fra syd ses byens profil - med terrænfald mod Guldbækken og kirken som et markant landemærke.

Godthåb opleves som to byer i én - den ældre "arbejderlandsby" med udgangspunkt i Hammerværket og Ridemandsmølle og en nyere parcelhusby, der igennem de seneste 30-40 år er kraftigt udbygget.

Historiske strukturer
I sin struktur er det gamle Godthåb præget af industrivirksomheden Godthåb Hammerværk - senere Zincks Fabrikker. Vandkraften var udgangspunktet for produktionen og de oprindelige bebyggede strukturer er opstået omkring virksomheden og langs Guldbækken, der har et forløb som en livgivende akse fra syd til nord.

Hammerværket udgør en markant bebygget struktur. Hele byen er præget af fabrikkens tilstedeværelse, med arbejderboliger i området ved Pumpestræde og den nordlige del af Tostrupvej samt kirke, forsamlingshus, missionshus og skole mod syd. Godthåbs tilslutning til Nibebanen skyldes også Zincks Fabrikker. Banedriften er nu nedlagt, men strukturen kan fortsat genfindes i form af Oldstien - en enestående rekreativ stiforbindelse.

I forbindelse med byudvikling skal de historiske strukturer respekteres.

Den nye by´s strukturer
Den nye by er udbygget mellem Ridemandsmøllevej - den historiske forbindelsesvej til Svenstrup - og Zincksvej. Parcelhusområdet har en åben struktur med gennemgående vejforløb. Længere mod øst ligger mere sluttede enklaver af tæt-lav og åben-lav byggeri med lukkede vejstrukturer.

Ridemandsmøllevej er det naturlige center i byen vurderet i forhold til byen som helhed. I vejens sydligste del genfindes resterne af et centermiljø i form af en tæt landevejsbebyggelse - det er fx her byens købmand ligger placeret. Området langs Ridemandsmøllevej skal fortsat kunne udnyttes til mindre butikker og service. Bebyggelsen vurderes dog at være utidssvarende i forhold til nutidens butiksstørrelser, og derfor er der udlagt et egentligt centerområde længere mod nord.

Længst mod øst i den nye by ligger to sluttede enklaver af henholdsvis tæt-lav byggeri og parcelhuse.

Landmarks og kanter mod det åbne land
Byens profil er ikke særligt synlig, det hænger sammen med terrænforholdene og en tæt grøn indpakning af byen. Målet er, at byen skal omsluttes helt af skov mod vest og nord. Mod syd er landskabet åbent, og der er et fint indblik til Godthåb Kirke og det ældre byområde her omkring. Her fornemmes byens profil og kirkens betydning som landmark - derfor skal den åbne karakter fastholdes.

Mod sydøst udgør Runesvinget/Guldbækvej en markant grænse mod det åbne land. Det åbne bølgende bakkelandskab mellem Runesvinget og Gl. Viborgvej skal friholdes for bebyggelse og tilplantning, det giver en god overgang til skoven på højdedraget bagved.

Det gamle Godthåb
De ældste dele af Hammerværksbebyggelsen rummer fine eksempler på tidlig industriarkitektur. Målt med nordeuropæisk målestok er fabriksbygningerne, tørreladerne og vandkraftanlæggene af høj kvalitet. Fabriksbygningernes udtryk præges blandt andet af de karakteristiske skorstene muret med strømskifter. De gamle tørrelader ved baneterrænet mod nord er af træ og malet i en rød farve som er smukt afstemt med de grønne omgivelser.

Hammerværksområdet præges også af et tæt møde mellem de historiske fabriksbygninger og moderne industrihaller i stor skala. Mødet er voldsomt, men giver samtidig en god fornemmelse for erhvervets udvikling over tid. Bebyggelsen kan dog ikke bære flere større tilbygninger.

Ved Ridemandsmølle er det især gårdrummet, som er bemærkelsesværdigt. Den relativt snævre Ridemandsmøllevej folder sig her ud i et meget velproportioneret gårdrum - rummeligt og dog intimt.

Arbejderboligerne ved Pumpestræde og Tostrupvej er udformet som enkelt eller dobbelthuse, og de er beskedne men solide i deres udtryk. De blev typisk placeret på rummelige lodder med plads til både husdyrhold og køkkenhave.

Den bevaringsværdige bebyggelse i det gamle Godthåb skal som udgangspunkt bevares og evt. om- og tilbygning eller nybyggeri skal respektere og fremhæve/bygge videre på de historiske bygningskvaliteter. Området omkring Guldbækken ved Hammerværket, Ridemandsmølle og Mølledammen er udpeget som værdifuldt kulturmiljø, og skal beskyttes og bevares for kommende generationer. Det betyder ikke, at området ikke fortsat kan anvendes til erhverv eller lignende. Dog skal det sikres, at de gamle erhvervsbygninger fx ikke gennemgår store bygningsmæssige ændringer eller at området som helhed ved nybyggeri o.l. mister de kulturhistoriske spor.

Den nye by
I den sydligste del af Ridemandsmøllevej ligger en homogen landevejsbebyggelse. Bebyggelsen slutter tæt op omkring vejen og danner et fint bymæssigt gaderum. Dette princip skal videreføres ved evt. nybyggeri.

Den vestligste del af den nye by rummer en meget blandet parcelhusbebyggelse i 1-1½ etage. Her er der relativt stort spillerum i forbindelse med nybyggeri og ombygning. Bebyggelsen længst mod øst rummer derimod meget ensartede enklaver af henholdsvis tæt-lav og åben-lav boliger. Rækkehusbebyggelsen er karakteriseret ved meget lukkede facader, som bør bearbejdes med henblik på at gøre bebyggelsen mere imødekommende i sit udtryk. Parcelhusenklaven har et meget homogent udtryk i kraft af et konsekvent valg af røde teglsten som byggemateriale.

Hammerværket byder på tidlig industriarkitektur af høj bevaringsværdi

Ridemandsmølle er en firlænget gård. Lade/staldbygninger er hvidkalkede.

De gamle arbejderboliger - her ad Pumpestræde - er med til at tegne byens historiske profil.

Rekreative kvaliteter i de bynære landskaber
Landskabet omkring Godthåb består af bakkede jorder, der visse steder er stærkt kuperede. Fra nord og vest er det målet, at skovlandskabet skal slutte helt tæt om byen. Med etablering af gode stiforbindelser skal det sikres at de nye skovområder også kommer til at spille en væsentlig rekreativ rolle for Godthåb.

Der skal sikres en grøn adskillelse af Svenstrup og Godthåb, så der skabes sammenhæng mellem naturen nord og syd for byerne samt en visuel grøn adskillelse af de to bysamfund. Den grønne kile omfatter blandt andet kommende fælles idrætsanlæg for Svenstrup og Godthåb, samt et smalt nord-sydgående landskabsstrøg med naturkarakter. Derved bliver den grønne kile på den ene side en visuel adskillelse og en økologisk spredningskorridor - på den anden side et funktionelt samlingspunkt.

Rekreative kvaliteter i byen
Guldbækkens forløb gennem byen giver Godthåb helt særlige rekreative kvaliteter, som skal fastholdes og udbygges fremover - blandt andet i form af et stiforløb langs vandløbet og Hammerværkets funktion som udflugtsmål. I Mølledamanlægget nord for Ridemandsmølle træder kvaliteterne i karakter på en anden måde i form af en skøn bypark med både høj træbeplantning og åbne grønne rum omkring Guldbækkens forløb.

Den grønne fælled foran kirken udgør en bevaringsværdig åbning i landsbystrukturen, og skal friholdes for yderligere bebyggelse.

Mølledamanlægget er en rekreativ perle

Hammerværket skal synliggøres som udflugtsmål

Trafikstrukturen i Godthåb baseres på fredelig sameksistens mellem trafikarterne. Til og fra byen er den opdelt, så cykel- og gangtrafik først og fremmest skal foregå ad Oldstien og biltrafik ad Runesvinget.

Hvis der på længere sigt sker en større udbygning af byen, kan der blive behov for en ændring af trafikstrukturen. Derfor fastholdes vejreservationen til en ny Skipper Clements Vej nord og vest om Godthåb.

Byrådet lægger vægt på at sikre en sammenhængende stistruktur med forbindelser mellem byen og Oldstien samt en forbindelse langs Guldbækken.

Godthåb banesti/Oldstien er en vigtig stiforbindelse både set ud fra rekreativ og trafikal synsvinkel.

Der er kun en enkelt dagligvarebutik tilbage ved Ridemandsmøllevej, men det er også her eventuelle fremtidige centerfunktioner skal placeres. Bygningsmassen i den sydligste del af Ridemandsmøllevej har ikke rummelighed til større samlede butiksarealer. Derfor er der udlagt et egentligt centerområde med større spillerum længere mod nord.

De historiske landsbyinstitutioner - kirken, forsamlingshuset mv. - har fortsat stor betydning for lokalsamfundet, men den gamle folkeskole er nedlagt. Godthåb Skole fungerer i dag dels som en af byens to børnehaver, dels som skoletilbud for problemramte børn. Børnene i Godthåb har i stedet mulighed for at gå i skole lokalt i en privat friskole med overbygning og fritidsordning. Godthåb har også en junior- og en ungdomsklub samt et net af dagplejere. I byens østlige del findes der ældreboliger.

Godthåbs bymæssige centrum ligger i dag ad Ridemandsmøllevej