K O M M U N E P L A N   
 
 Abonner   Nyheder   Praktiske oplysninger   Skriv til Kommunen   Vejledning   Hvad gælder for mig? 
 
 Hovedstruktur   Retningslinier   Kommuneplanrammer   Bilag   Planredegørelse   Lokalplaner   Andre planer 
 Udskriftslayout Udskriftslayout 
 
Kommuneplan forsiden


6.4.H1 Vestervej

Mål
At skabe rammerne for et lokalt erhvervsområde med en bebyggelse, der i udtryk falder naturligt ind i bymiljøet.  
Anvendelse

Områdets hovedanvendelse er let erhvervsvirksomhed. Boliger kan kun indrettes i området, hvis det er nødvendigt for en virksomheds drift - fx til indehaver, bestyrer eller portner.

Hvad angår service kan der kun placeres små vaskerier/renserier o. l. i området. Mere kundeorienterede servicefunktioner skal placeres langs den centrale del af Nibevej.

 

Erhvervsområdet som det tager sig ud fra Vestervej.
Arkitektur - Byrum og landskab

Erhvervsområdet har i dag stor synlighed fra Ny Nibevej. De store lagerhaller skiller sig i farvevalg meget ud fra landskabet og har en tendens til at stjæle hele billedet af Sønderholm.

Ved fremtidige ændringer i bebyggelsen vil Byrådet lægge vægt på, at bebyggelsens udtryk bliver mere afdæmpet, og at det samlede indtryk af Sønderholm fra Ny Nibevej bliver en bymæssig bebyggelse, som i glimt fornemmes gennem en grøn bykant.

Ny bebyggelse, om- og tilbygninger kan fx udføres i røde teglsten eller pladebeklædninger i afdæmpede jordfarver.

Mod nord og øst skal områdets afgrænsning mod det åbne land og Ny Nibevej tilplantes, så der skabes en sammenhængende grøn bykant omkring byen.

 

Når man kommer fra øst ad Ny Nibevej dominerer de store lagerhaller billedet af Sønderholm.

Når man kommer fra vest, er der en grøn bykant mod det åbne land. Her fra ses kun fjernvarmeværkets skorsten.
12-01-2004

Anvendelse

Kontorer
Service (kun små vaskerier/renserier)
Trykkerier
Tekniske anlæg
Engroshandel o.l.
Transport o.l.
Værksteder o.l.
Mindre industri
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
Bolig som er nødvendig for en virksomheds drift.

 

Byggemuligheder

Bebyggelsesprocent: Max. 50
Etager: Max. 1½
Højde: Max. 8,5 m

 

Miljø

Miljøklasse 1-3, se Bilag A
Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se Bilag B
Grænseværdier for støj fra trafik, se Bilag C

 

Arkitektur - Byrum og landskab

Ny bebyggelse samt om- og tilbygning skal i materiale- og farvevalg udformes i harmoni med det omgivende landskab.
Der skal plantes levende hegn i skel mellem de enkelte virksomheder og etableres et beplantningsbælte mod det åbne land og Ny Nibevej.
Udendørs oplag må kun finde sted på tæt hegnede arealer.

 

Trafik - Veje og stier  

Områdets virksomheder skal vejbetjenes fra Vestervej.
Parkering i overensstemmelse med Bilag F.

 

Teknisk forsyning  

Fjernvarmepligt

 

Zoneforhold  

Byzone

 

Andre planer
Lokalplan 01-015