Mølholm

Det særlige ved Mølholm hænger tæt sammen med de rige muligheder for idræts- og fritidsaktiviteter og de rummelige rekreative rum. Her på de fugtige engarealer har der - også set i et historisk perspektiv - både været ledige arealer og et påtrængende behov i kraft af de mange små lejligheder uden have i Vestbyen. Det rekreative fritidslandskab langs fjorden, kolonihaverne og Nordens kridtgrav har også fremover en central rolle som Vestbyens og Vest-Aalborgs grønne lunge.

Et vigtigt indsatsområde er en fornyelse af områderne langs fjorden og en kvalificering af arealer som idag fremstår udefinerede og med lav rekreativ kvalitet. Mulighederne hænger tæt sammen med valget af linieføring for den 3. Limfjordsforbindelse, som forventes afklares ved udgangen af 2006.

Mølholm har traditionelt været et arbejderkvarter, og her finder man også i dag bynære familieboliger til overskuelig pris. En bevidst planlægning af markante grønne strukturer i de nyere boligområder har haft stor betydning for at det fredelige kvarter idag fremstår som et attraktivt bosted. Men sammenhængen til fjorden kan i høj grad forbedres, og det er et prioriteret indsatsområde fremover.

Muligheden for at bruge fjorden og de rummelige rekreative rum er betydningsfuld både lokalt og for Vest-Aalborg som helhed. Betydningen af de rekreative muligheder hænger også sammen med den bynære beliggenhed.

Vestbyens Fjordpark
Der lægges op til en fornyelse og styrkelse af det rekreative fritidslandskab langs fjorden. Hensigten er at skabe en sammenhængende fjordpark med en bred vifte af rekreative muligheder. De overordnede mål for fornyelsen er:

• at styrke forbindelsen mellem by og vand
• at styrke de rekreative forbindelser langs fjordkysten
• at styrke de enkelte delområders identitet ved at fastlægge konkrete målsætninger og en rollefordeling områderne imellem.

Fjordparken skal styrkes som et bynært naturområde med aktivitetsmuligheder, som knytter sig til fjorden.

Lavtliggende engarealer ved fjorden
Mølholms enge er hævet havbund fra Stenalderhavet. Den landskabelige flade er et væsentligt karakteristika, som understreges af de åbne ubebyggede rekreative rum. Fladen stiller samtidig særlige krav til disponering af bebyggelse og beplantning - blandt andet for at sikre kig til fjorden.

Annebergstien og skrænten mod Hasseris markerer Stenalderens kystlinie og Hasseris å's tidligere forløb ind til tætbyen. Her markeres også overgangen mellem engen og bakken. Det er hensigten at fastholde denne let identificerbare kant og fx understrege stiforløbet med beplantning.

Mod syd fremstår kridtbakken som en markant rumlig afgrænsning af englandskabet langs fjorden.

Kridtbakken danner baggrund for de flade engarealer. Den historiske identitet hænger tæt sammen med aktiviteterne og livet omkring Norden.

Norden og den historiske identitet
Norden har været en betydningsfuld industrivirksomhed i Vest-Aalborg set i historisk sammenhæng. Virksomheden har sat sig markante spor i landskabet - dels i form af selve industrianlæggene og lergravene her omkring, dels i form af Nordens Kridtgrav og en egen arbejderbydel.

Der lægges vægt på at bevare den byhistoriske helhed som findes i sammenhængen mellem lergravssøen, den tidligere kontorbygning til Cementfabrikken Norden ved Mølholmsvej, arbejder- og funktionærbebyggelsen langs Vester Fælledvej med sideveje, "antydningen" af den tidligere kridtbane i form af en færdelsmulighed mellem Mølholmsvej og Kridtgraven og ikke mindst Nordens Kridtgrav.

Hvis der bygges nyt på Nordens areal lægges der vægt på at bebyggelsen disponeres så der skabes visuel kontakt mellem Mølholmsvej og fjorden. Hensigten er at skabe en tydeligere oplevelse af den fjordnære beliggenhed fra den bagvedliggende bydel. Som et fremtidsperspektiv prioriteres også et sammenhængende stiforløb langs fjordkysten. Stiforbindelsen afbrydes idag alene af Nordens areal.

En fredelig bydel
Modsat mange af Aalborgs øvrig bydele har Mølholm været relativt svært tilgængelig fra det overordnede trafiknet. Noget af den særlige kvalitet ved Mølholm som boligkvarter er således kombinationen af ro, rummelige rekreative rum og nærhed til tætbyen.

Mølholms karakter af fredelig byperiferi vil ændre sig markant med en vestlig 3. Limfjordsforbindelse. Uanset valg af linieføring vil der ved en vestforbindelse ligge et væsentligt hensyn i at minimere de negative konsekvenser for Mølholm som boligkvarter - i form af mere gennemkørende biltrafik, støj, barriereeffekt m.v.

Fixpunkter
I det tætbynære Vesterkær fremstår Vesterkær Kirke som et markant vartegn - både fra Vestre Fjordvej og Kastetvej. I de naturprægede fjordenge mod vest er det rensningsanlægget der markerer byens start. Det voluminøse og bastante bygningskompleks udgør en markant kontrast til de åbne vidder.

Den rolige vandoverflade i friluftbadet er med til at understrege den landskabelige flade, mens de mange volde i området fremstår som fremmedelementer.

Skrænterne i Nordens kridtgrav tydeliggør overgangen fra eng til bakke. Området er samtidig et af Mølholms mange fredfyldte rum.

Der lægges vægt på at skabe en sammenhængende fjordsti gennem Nordens areal og visuel/rekreativ sammenhæng mellem Mølholmsvej og fjorden


Rensningsanlægget markerer overgangen mellem by og fjordeng.

Vesterkær Kirke er et markant vartegn.

Den historiske arbejder- og funktionærbebyggelse
Lokaliteten Mølholmen var oprindeligt en betegnelse for de lave engarealer mellem Hasserisøen og fjorden. Gården Johannesminde, som findes den dag idag ved Johannesmindevej, var en af de første bebyggelser på Mølholmen, og er et af de få historiske spor fra tiden før Norden.

Det var udviklingen af cementindustrien der for alvor satte skub i bydelens udbygning. De tidligere funktionær- og arbejderboliger findes især langs Vester Fælledvej med sideveje. Bebyggelsen arkitektonisk beskeden med elementer af bedre byggeskik. Bevaringsværdige enkeltbygninger fremgår af Bilag I.

Nye boligområder med markante grønne strukturer
Området rummer også såvel parcelhusstrukturer som strukturerelle helheder af tæt-lav bebyggelser, der hver især er karakterfulde og vellykkede. Hensigten er, at evt. ny bebyggelse i tilknytning til "robuste" parcelhusstrukturer ikke skal omfattes af egentlige bindinger, hvad angår bebyggelsens udformning, mens ny bebyggelse i tilknytning til karakteristiske historiske bebyggelsesstrukturer eller vellykkede tæt-lav strukturer skal underordne sig de eksisterende bebyggelsesstrukturers udformning på det konkrete sted. De markante grønne strukturer er et samlende karaktertræk, som ønskes fastholdt.

Oplevet udefra er den nye træhusbebyggelse ved Egholm Færgevej især markant fra fjordsiden. For beboerne vurderes kvaliteten i høj grad at hænge sammen med udsigten til fjord og lystbådehavn samt fornemmelsen af det vidtstrakte åbne rum omkring bebyggelsen. De grønne arealer langs Egholm Færgevej er vigtige for rummets volumen, men af hensyn til rumoplevelsen - når man færdes ad vejen - bør vejens forløb markeres med beplantning.

Fritidsbebyggelser
Kolonihaverne er værdifulde overleveringer fra den tid, da arbejdernes livsvilkår var svære; og kolonihaverne langs Annebergvej er nogle af de ældste i Aalborg. Især den sammenhængende ældre kolonihavebebyggelse med velholdte haver i haveforeningen Fjordglimt fremstår som et bevaringsværdigt byhistorisk spor.

Kolonihavebevægelsen rummer en stolt tradition for selvbyggeri og frigjort skaberglæde. Dette særlige karakteristika er med til at skabe mangfoldige og oplevelsesrige bebyggelser i kolonihaveområderne. Det er hensigten at sikre dette "kreative frirum".

Ved fjorden lægges der vægt på, at fritidsbebyggelser udføres i træ. Det gælder fx både fjordbyen, Marinemuseum, eventuelle nye grejskure i marinaen og nye faciliteter i tilknytning til friluftsbadet. Her kan fx. Aalborg Dameroklubs bygninger være til inspiration.

Den tidligere administrationsbygning til Norden udgør den mest synlige markering af Mølholms historiske bebyggelsesstrukturer.

Der er også mange velfungerende helheder af række- og klyngehuse med  grønne strukturer omkring.

I kolonihaverne er selvbyggertraditionen og det markante grønne præg væsentlige karaktertræk.

Bebyggelsen i fjordbyen understøtter den maritime stemning.

Fra den sydlige skrænt ved Solbyen er der en fantastisk udsigt over Kridtgraven og Mølholm.

Nordens Kridtgrav
Der lægges vægt på at sikre Nordens Kridtgrav som et attraktivt bynært søområde med stor rekreativ værdi. Områdets værdi hænger både sammen med områdets naturværdier, dets rolle som formidler af byens kulturhistorie og den storhed som præger landskabsoplevelsen i området. Området er et højt skattet mål for omkringliggende boligområder både ifht. en kølig dukkert i sommervarmen og som mål for gå- og løbeture året rundt. Kridtgravssøens breder og skrænten mod Hasseris præges af karakteristiske kalkoverdrev.

Fra området udgår en underjordisk tunnel mod Thulebakken - påbegyndt da kridtgravens ressourcer var brugt op - med henblik på at tilføre fabrikken Norden råstoffer fra Thulebakken og Sorthøjområdet. Tunnellen blev aldrig fuldført, men ender blindt omtrent under Hasseris Kirke. Den vurderes at være et bevaringsværdigt kulturspor. I dag fungerer tunnellen som et vigtigt overvintringssted for vandflagermus.

Principper for fornyelse af Vestbyens Fjordpark
Vestbyens Fjordpark skal som helhed fremstå som et varieret rekreativt fjordlandskab med tæt sammenhæng både til Vestbyen og Mølholm. Det planlægningsmæssige udgangspunkt er en opdeling i delområder med en klar rollefordeling:

Planlægningen for Vestbyens Fjordpark baseres på en rollefordeling mellem de enkelte delområder. I skemaet herunder er hovedprincipperne for delområdernes planlægning opsummeret. Mange af de principielle beskrivelser dækker over konkrete undtagelser. Eksempelvis omfatter fjordengen også haveforeningen Norden.

	Fjordeng	Norden og renseanlægget	Marina	Fjordbad	Fjordby	Institutions- landskab	Fritids-landskab
Anven- delse	Naturbeskyttelse Rekreativ forbindelse	Erhverv Renseanlæg Rekreativ forbindelse	Lystbåde Boliger Camping Vandrerhjem	Strand Badeanstalt Vand- aktiviteter	Fritidshuse Museum Bådoplag	Skole Institutioner Camping	Boldbaner Travbane Legeplads
Funktio- nalitet	Multifunktionel	Multifunktionel	Specialiseret	Multifunktionel	Specialiseret	Specialiseret	Specialiseret
Offentlig tilgænge- lighed	Fuld	Delvis	Fuld	Fuld	Delvis	Delvis	Fuld
Visuel fjord- kontakt	Fuld	Kig	Kig	Fuld	Delvis	Kig	Kig
By- karakter	Ubebygget	Bebygget	Bebygget	Ubebygget	Bebygget	Bebygget	Ubebygget
Grøn karakter	Natur	Bebyggelse i grøn bund	Park	Natur	Bebyggelse i grøn bund	Bebyggelse i grøn bund	Park

Institutionslandskabet
Det overordnede mål for Institutionslandskabet langs Skydebanevej er at skabe en tæt sammenhæng mellem bydelens almennyttige funktioner og de rekreative kvaliteter langs fjorden - til glæde og gavn for brugerne.

Beliggenheden som en del af fjordparken stiller store krav til områdernes indretning og bebyggelser. Der lægges vægt på at de nye institutioner, som er på vej langs Skydebanevej opleves som en del af et sammenhængende fjordparklandskab.

Fritidslandskabet Vesterkæret
Vesterkjæret blev oprindeligt brugt til militære skydebaner - der af Skydebanevejs navn. I starten af 1900-tallet påbegyndtes udbygningen med kolonihaver - først mellem Kastetvej og fjorden og på arealet som i dag anvendes af Aalborg Firmasport - senere fra 1930-60 som en samlet udbygning langs Annebergvej. I 1977 blev kolonihavernes fremtid sikret gennem en 100 årig lejeaftale med Aalborg Kommune.

Fritidslandskabet omfatter idag også Travbanen, Frejas Baner, Rideklub, Skrammellegeplads m.m. Fritidslandskabet er en vigtig del af den grønne byoplevelse i Mølholm. På det seneste har det været nødvendigt at fælde markante trærækker langs Annebergvej, Vestre Fjordvej og Skydebanevej. Træerne var vigtige for rumoplevelserne i området og skal genplantes

  
Institutionslandskab - Fjordbad - Marina

Fjordbyen
Fjordbyen skal også fremover være et fristed for fritidsfiskere og andre med saltvand i blodet. Det har siden 1954 ligget på sin nuværende placering ved siden af Skudehavnen. For at styrke den rekreative sammenhæng langs fjorden lægges der op til at lukke vejadgangen til Fjordbyen på dette sted. Området skal fremover vejbetjenes ad Ralvej.

Fjordbadet
Friluftsbadet har siden 1930'erne været et populært badested. Også idag er det et sommerudflugtsmål, som bruges flittigt, men samtidig præges det af manglende sammenhæng til fjorden, diffuse rumoplevelser og utidssvarende faciliteter.

Det er det hensigten at der skal laves en helhedsplan for et nyt fjordbad, men planlægningen afventer nyt regionplantillæg om valg af linieføring for en 3. Limfjordsforbindelse. Såfremt arealreservationen til Lindholmlinien fjernes er det hensigten, at helhedsplanen også skal omfatte de tilgrænsende arealer øst for det nuværende friluftsbad.

Området skal anvendes til fjordbad med en bred vifte af vandaktiviteter som naturligt hører hjemme ved fjorden. Området skal principielt friholdes for bebyggelse. Dog er der mulighed for at opføre nye bygninger der har til formål at skabe tidssvarende faciliteter for den rekreative funktion, og tilknyttede fritidsaktiviteter som fx. vinterbadere, dykkerklub mv. Ny bebyggelse skal disponeres på grundlag af en helhedsplan. Det er hensigten at en helhedsplan for fjordparken skal baseres på følgende principper:

• En forlagt fjordparksti danner bagkant mod institutionslandskabet langs Skydebanevej.
• Tre nord-sydgående stier med beplantning skaber forbindelse til fjorden og inddeler parkområdet i tre mindre rum
• En del af voldanlæget omkring det nuværende friluftsbad fjernes og omlægges til en udsigtsbakke.

De overordnede strukturelle principper for fornyelsen af arealerne mellem Skydebanevej og fjorden.

Marinaen
Marina Fjordparken tog form i slutningen af 1970'erne og er skabt med kunstigt opfyld i fjorden. Målet er et attraktivt fritidsområde med en marina, campingplads, vandrerhjem, boliger og andre funktioner der naturligt knytter sig til en lystbådehavn.

Området fremstår idag som et modelleret landskab præget af lukkede rum og mange volde. Med en ny lokalplan for marinaen er det hensigten at skabe bedre kontakt til fjorden visuelt og fysisk. Der lægges også vægt på at skabe et afbalanceret forhold mellem det "privatiserede" offentlige rum, som opstår omkring boliger og bådhuse, og de almene rekreative rum, hvor der ikke opstår tvivl om at "alle" er velkomne.

Dette skal ske ved at skabe flere rum som umiddelbart indbyder til ophold og andre almene rekreative aktiviteter samt synlige sammenhænge mellem rummene. Begrænsning af mulighederne for ny bebyggelse i området (fx bådhuse) er også et element i strategien.

Norden og renseanlægget
Nordens arealer har betydning ifht. den rekreative sammenhæng langs fjordkysten og ifht. oplevelsen af fjordlandskabet. Men pga. miljøpåvirkningen fra rensningsanlæget er området ikke egnet til miljøfølsomme anvendelser - herunder rekreative opholdsarealer.

Fjordengen
Limfjordsengenes karakteristiske landskabelige kvaliteter - vid horisont og "højt til loftet" - er noget af det særlige ved fjordengene. Hasseris skov ligger som en markant grøn "mur" mod vest, og afgrænser derved det bynære fjordlandskab. Bykanten markeres af renseanlæggets bygningsvolumener, som ses på lang afstand.

Landskabets åbne karakter betyder at rumoplevelsen strækker sig udover vandoverfladen til Egholm og Gjøl.

I området er der tre lergravssøer omgivet af rørskov og karakteriseret ved et rigt dyreliv. Søerne har stor rekreativ værdi.

Arealreservationen til en 3. Limfjordsforbindelse i Lindholmlinien berører mange arealer i Mølholm.

Byråd og Amtsråd har tidligere truffet beslutning om at fjerne arealreservationen til Lindholmlinien til fordel for en Egholmlinie. Men på grundlag af en afgørelse i Naturklagenævnet i februar 2006 er det beluttet, at der skal laves et nyt regionplantillæg og en ny miljøvurdering. Den endelige fastlæggelse af fremtidsperspektiverne for arealreservationen til Lindholmlinien og berørte arealer i Mølholm afventer vedtagelsen af det nye regionplantillæg d. 12. december 2006.

En vestlig 3. Limfjordsforbindelse må uanset valg af linieføring forventes at medføre en markant øgning af trafikbelastningen på især Annebergvej og Mølholmsvej.

For at sikre sammenhæng i stisystemet er der planlagt udbygning med cykelstier på Annebergvej - i første omgang mellem Kong Christians Allé og Vestre Fjordvej - og siden videre til Svalegårdsvej.

Til sikring af bymiljøet er der planlagt en ombygning af Vestre Fjordvej, som skal være med til at styrke sammenhængen i området og forbindelsen til Limfjorden.

De planlagte forbindelser i Mølholm skal ses i sammenhæng med de planlagte forbedringer af bymiljøet i Vestbyen - herunder cykelbaner langs Dannebrogsgade og ombygning af Strandvejen-Peder Skrams Gade.

Vestre Kærvej er en vigtig rekreativ forbindelse mellem fjordparken og de bagvedliggende byområder. Men muligheden for at lukke vejen for biltrafik skal overvejes.

Vesterkær Skole er den lokale folkeskole for Vestbyen. Skolen ligger som en del af institutionslandskabet langs Skydebanevej. Også i tilknytning til Svalegårdsvej ligger der institutioner som betjener Mølholm. Det er hensigten at der skal opføres en ny naturbørnehave og en institution for sindslidende ved Skydebanevej.

Der er udlagt et nyt bydelscenter ved Nordens grund, hvor der kan etableres større dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Indplacering af butikker i området skal ske i overensstemmelse med en helhedsplan for området.