Skalborg

Udviklingen af City Syd til et moderne center for indkøb og oplevelser er et af de væsentligste perspektiver for Skalborg. I den forbindelse er det målet, at detailhandlen koncentreres i området mellem Nibevej og Hobrovej, mens omkringliggende arealer supplerer og støtter op om centeret med andre byfunktioner. Kommuneplanen skaber rammerne for en kommende helhedsplanlægning for området - med involvering af de handlende, grundejerne og områdets brugere. Fornyelsesprocessen forventes at foregå over en længere årrække. Et af de første skridt i fornyelsen af omkringliggende arealer er omdannelsen af Thomsens Planteskoles areal.

Med henblik på at forbedre Aalborgs trafikafvikling er der lagt op til store ændringer af trafikstrukturen i Skalborg i fremtiden. De overordnede vejanlæg Mariendalsmølle, Ny Dallvej og Egnsplanvej skal forbedre fremkommeligheden i den sydlige del af Aalborg.

Det er også et mål at understøtte en fortsat naturgenopretning mod syd i Østerådalen.

Gennem en fornyelse af City-Syd er det målet at forbedre kvaliteten af byoplevelsen.

Østerådalen

De primære byudviklingsmuligheder i Skalborg ligger i tilknytning til City Syd. Her er det hensigten, at detailhandelsudviklingen skal understøttes af en erhvervsudvikling med miljøvenlige byerhverv som udnytter områdets gode tilgængelighed - specielt hvad angår kollektiv transport. Det kan fx være kontor- og serviceerhverv, men også funktioner, som understøtter muligheden for at kombinere indkøb med oplevelser og underholdning: fx spillehaller, legeland, eksperimentarium, biograf, spisesteder mv.

En evt. realisering af den planlagte vestforbindelse vil sandsynligvis øge de vestlige erhvervsområders synlighed og tilgængeligheden for biltrafik i hele City Syd.

Øst for Hobrovej lægges der op til at omdanne Thomsens Planteskoles areal til en kombination af miljøvenlige byerhverv langs Hobrovej og boliger ned mod banen - som en forlængelse af Hjortevejskvarteret.

Generelt ses fremtidsperspektiverne for erhvervsområderne øst for Hobrovej og nord for Nibevej i funktioner der kan supplere og støtte op om City Syd - herunder også fx engroshandel og mindre butikker med pladskrævende varegrupper. Den planlagte nye vejtilslutning til motorvejen via Ny Dallvej vil yderligere styrke områdernes tilgængeligehed.

I den sydligste del af City Syd er det muligt at etablere en udvalgsvarebutik med et bruttoetageareal på op til 30.000 m². En butik af så anseelig størrelse vurderes vanskeligt at kunne passes ind andre steder i byen.

Der fastlægges en rollefordeling mellem arealerne i City-Syd som har til formål at koncentrere de store butikker i området vest for Hobrovej, mens erhvervsarealerne omkring først og fremmest prioriteres til andre funktioner som understøtter et moderne center for indkøb og oplevelse.


De nye boliger på Thomsens Planteskoles areal tænkes som en afrunding af Hjortevejkvarteret - med små prisbillige familieboliger.

Landsbyen Skalborg opstod omkring en samling udflyttergårde ved krydset Nibevej-Hobrovej. Andre historisk vigtige strukturer har været jernbanen, hvor der opstod en bydannelse i tilknytning til Skalborg station, og Hobrovejs forløb ned af Skalborg Bakke. Potentialet i denne sydvendte skråning blev sammen med landevejen udgangspunktet for en ny boligbebyggelse i 1930'erne. Beliggenheden på kridtbakkens solside med udsigt er et vigtigt karakteristika for især Digterkvarterets boliger.

Trafikal tilgængeligehd
Mod øst afgrænses den bymæssige bebyggelse af jernbanens og Østerådalens forløb. Nærbanestationen ses som en vigtigt bystrukturel faktor, som øger attraktiviteten af både erhvervsområder og boligområder i Skalborg Øst.

Hobrovej skal sammen med Mariendalsmølle, Ny Dallvej og Egnsplanvej samt en evt. 3. Limfjordsforbindelse vest om Aalborg være med til at skabe god tilgængelighed til Skalborg og City Syd.

Mødet mellem Nibevej og Hobrovej vil også fremover være et "hot-spot" i bydelen. Her var landsbyens oprindelse, her krydses betydende færdselsstrukturer og her skal overgangen mellem villakvarteret og butikscenteret formidles. Evt. ny bebyggelse på dette sted skal ofres særlig arkitektonisk opmærksomhed.

Fornyelse af City Syd
Butiksområdet er bygget op omkring en bilorienteret struktur og store overskudslandskaber, idet hver butik i princippet har sin egen parkeringsplads. Der skal laves en helhedsplan for City Syd, som blandt andet har til formål at nytænke området strukturelt.

Der lægges vægt på at få området til at hænge bedre sammen internt og på at skabe basis for en mere effektiv og bredere udnyttelse af arealerne mellem bygningerne med tydelige fixpunkter og velfungerende aktivitets- og mødesteder.

Samtidig lægges der i fornyelsen af City Syd vægt på at området finder sin egen form som "barn af den nye by". Indkøbs- og byoplevelserne i City Syd skal ikke være en gentagelse af Midtbyens kvaliteter - men et supplement hertil. Hvor Midtbyens kvaliteter findes i de intime gadeforløb med små specialbutikker er det i City Syd den store skala, som er i fokus - store butiksvolumener og markant arkitektur, som fylder noget i gadebilledet.

Hobrovej er Skalborgs "hovedpulsåre". Med nærbanestationen kan også jernbanen igen blive en betydningsfuld faktor for bydelens udvikling.

Færdselsmulighederne for gående skal defineres mere klart og de diffuse parkeringsflader skal udnyttes mere effektivt - måske også til kultur og fritidsarrangementer.

I krydset Nibevej-Hobrovej, langs Stationsmestervej og på Skalborg Bakke findes fortsat levn fra de oprindelige bebyggelser. Især på den solvendte bakkeskråning er der fine eksempler på bedre byggeskik, nyklassicistiske huse og mere beskedne men solide murmestervillaer, som er bevaringsværdige. Det var her man bosatte sig, hvis man ville bo attraktivt, på landet og dog tæt på Aalborg.

Digterkvarteret som helhed fremstår i dag som et attraktivt villakvarter - især pga den landskabelige beliggenhed.

Hjortevej er et historisk vejforløb over banen til Finstrupgaard og Dall. Dette ses i form af at der langs vejen ligger enkelte bevaringsværdige bygninger og landejendomme - idag indkapslet i et traditionelt parcelhusområde.

Etagebebyggelserne i Skalborg Øst er i dag relativt velfungerende. Bebyggelser som disse er dog typisk i farezonen - både hvad angår det fysiske og det sociale miljø. Som et fremtidsperspektiv skal muligheder og behov for en helhedsorienteret indsats i forhold til bebyggelserne langs stationsmestervej overvejes. Måske i form af et egentligt "kvarterløft", hvor en fortætning med andre boligtyper og/eller nye funktioner samt forbedring af bebyggelsernes uderum går hånd i hånd med en bred boligsocial indsats.

City Syd og omgivende erhvervsområder præges af store bygningskroppe, som i skala spiller fint sammen med den landskabelige flade. Hovedstrukturen udpeger City syd som arkitektonisk eksperimetarium, og det arkitektoniske er et højt prioriteret indsatsområde i en kommende helhedsplanlægning. Ønsket er at stedets særlige muligheder vil inspirere til særlige arkitektoniske udtryk, ny, ekspressiv arkitektur og nye anvendelser. Det er et mål at skabe nogle markante byarkitektoniske fixpunkter, som kan fastholde et klart billede af City Syd i folks bevidsthed.

Det er også et mål at få ryddet op i den diffuse skov af skilte og flag, som præger området. Tendensen er at man forsøger at tiltrække opmærksomhed ved at overbyde naboen. I stedet bør der satses på få reklamer med klare og let genkendelige budskaber baseret på få virkemidler. Men gerne skilte der i skala modsvarer de store bygningskroppe. Måske kunne man også arbejde mere bevidst med bebyggelsens udformning, så den fortæller en historie om den butik, den huser ? og derved udgør en reklame i sig selv. Dvs. arkitekturen som formidler af kommercielle budskaber.

Villabebyggelsen på Skalborg Bakke er sammen med enkeltstående landejendomme de mest synlige historiske arkitekturspor.

I City Syd lægges der vægt på evnen til at formidle et klart budskab med få virkemidler - både hvad angår skiltning og arkitektur.

Bydelens mest markante grønne træk er Østerådalen - et sammenhængende landskabeligt og rekreativt forløb fra Lindenborg Ådal til tætbyen. Østerådalen er udpeget som et grønt indsatsområde i hovedstrukturen. For hele strækningen prioriteres naturbeskyttelse, naturgenopretning og rekreative anvendelsesmuligheder højt. Der lægges dog også vægt på, at eksisterende rekreative anvendelser til kolonihaver, haver med dyrehold, ridecenter mv. kan fortsættes indenfor de afgrænsede rammeområder.

På en 400 meter lang strækning nord for Dallvej er der i et samarbejde mellem amt og kommune gennemført et naturgenopretningsprojekt. Her er den lige å erstattet med et nyt slynget forløb på 556 meter, der er lavet to lavvandede såkaldte "fuglesøer" i engen og kilden "Finstrupgårds kildevæld" har fået et nyt, slynget forløb. På det 11 ha store areal er marker og gødede, drænede kulturenge erstattet med våde enge og sumpe og ugødede naturenge. Målet er at naturgenopretningen skal fortsættes mod syd.

En større skovplantning på bakken nordøst for Finstrupgård medvirker til at understrege terrænet og afskærme mod motorvejen.

Der lægges op til at en ny helhedsplan for City Syd også skal have som et formål at skabe en mere klar grøn struktur i området. En struktur som på den ene side har sit udgangspunkt i Bilkagrøften og en forbindelse til landskabet nord for Nibevej - på den anden side en styrkelse af f.eks. Fiskene som et markant grønt træk mod sydvest.

"Pletten" blev taget i brug af Drastrup Beboerforening i 1994 til legeplads og samlingssted for kvarteret. Der lægges op til sikre arealet til dette formål.

De rummelige friarealer i etagebebyggelserne i Skalborg Øst er et af områdets potentialer. De giver bymiljøet en "luftighed" og er beboernes adgang til det grønne. I dag er nogle områder dog præget af store åbne græs- og parkeringsarealer, som er uegnede til ophold. En bearbejdning af disse rum, så der skabes mere intime rum i menneskevenlig skala er et af indsatsområderne fremover.

Grundvandsbeskyttelse
Bydelen ligger delvist i et område med drikkevandsinteresser og på kanten af et indsatsområde med særlige drikkevandsinteresser (OSD 19). Dette område er indvindingsopland til Aalborg kommunes vandforsynings kildeplads i Drastrup og et af aalborg kommunes vigtigste grundvandsmagasiner. Grundvandsstrømmene går generelt fra sydvest mod nordøst.

Siden 1986 har Kommunen arbejdet intensivt for at forbedre og beskytte grundvandstilstanden i hele området, og kommunen har med Drastrupprojekt - bæredygtig arealanvendelse i grundvandsområder, arbejdet på at sikre grundvandet i netop dette grundvandsmagasin. En del af denne indsats har været jordfordeling, tinglysning af dyrkningsdeklarationer, skovrejsning i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, udarbejdelse af en delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Drastrupområdet og Projekt Giftfri By i Frejlev og Drastrup, der har tilskyndet borgerne til at stoppe brugen af gifte i deres haver og indkørsler.

På sigt skal der udarbejdes indsatsplaner for den resterende del af indsatsområdet, så trusler mod grundvandet afværges og drikkevandsforsyningen sikres.

Det er hensigten at naturgenopretning i Østerådalen skal skabe nye rekreative muligheder.

En klar grøn struktur vil gøre færdsel til fods i City Syd mere oplagt. Bilkagrøften kan måske i denne sammenhæng anvendes som et aktiv.

Interesseområder for vandindvinding.
Den gule farve angiver områder med begrænset drikkevandsinteresse.

Hobrovej har en væsentlig funktion i den overordnede trafikstruktur med betjening af tætbyområdet og hele det vestlige Aalborg fra City Syd i syd til boligområderne i Vestbyen i nord. Dette skaber udfordringer i forhold til tilgængelighed på Hobrovej.

Hobrovej har i perioden 2006-2008 gennemgået en omfattende ombygning mellem Nibevej og Ny Nibevej. En ombygning der primært har haft til hensigt at forbedre trafiksikkerheden på strækningen.

I efteråret 2008 opstartes VVM for Mariendalsmølle, Ny Dallvej og Egnsplanvej. Det er hensigten at de tre overordnede vejforbindelser skal være med til at skabe en bedre trafikal forbindelse til City Syd.

Internt i City Syd skal der også ske nogle ændringer, så den interne trafikbetjening i aflastningscentret fungerer mere optimalt, end det er tilfældet i dag.

De interne og eksterne forbedringer af vejforbindelserne i City Syd vil forbedre tilgængeligheden for alle trafikanter.

Med nærbanebetjeningen af Skalborg Station er bydelens kollektive trafikbetjeningen forbedret væsentligt. Den primære kollektive trafikbetjening af City Syd er fortsat bybusnettet pga. den relativt store afstand til nærbanestationen.

I en kommende helhedsplan for City Syd lægges der vægt på at forbedre områdets trafikafvikling og den interne sammenhæng for cyklister og gående.

Forslag til nye vejanlæg.

Det er hensigten at videreudvikle City Syd som regionalt aflastningscenter - specielt for store udvalgsvarebutikker, der ikke kan være i Midtbyen. Som det fremgår af rammebestemmelserne er der således fastsat minimumsstørrelser for butikkerne i City Syd.

City Syd er opdelt i et aflastningscenter til almindelige udvalgsvarebutikker og et område til butikker med særligt pladskrævende varegrupper. Området til udvalgsvarer kan også rumme et boligvarehus på op til 30.000 m^2. 
Af hensyn til den lokale dagligvareforsyning kan der ikke indrettes flere dagligvarebutikker i området. Dog er der mulighed for enkelte små specialbutikker i Storcentret.

Visionen er at City Syd skal udvikles til at være meget mere end et indkøbscenter. Man må forvente at morgendagens kunder vil stille stadig større krav til kvaliteten af deres indkøbsoplevelse. Derfor skal der i helhedsplanen arbejdes med området som et nyt centrum for alternative byoplevelser, hvor den kommercielle oplevelsesindustri og aktører fra kulturen og idrætslivet kommer i spil med nye bud på bylivet omkring et moderne indkøbscenter.