Sammenfattende beskrivelse - Sydvest-området

Byrådet lægger vægt på, at Svenstrups rolle som hovedby i Sydvest-området skal støttes. Derfor skal der være et bredt udbud af boliger, arbejdspladser, service og butikker i byen. Samtidig skal Svenstrup tjene som forstad til Aalborg, hvilket understøttes ved at skabe attraktive bomiljøer. Centret i Svenstrup skal sikres et både funktionelt og bymæssigt løft - fx forskønnelse af facader og byrum.

De øvrige byer og landsbyer skal hver især spille en rolle for landdistrikternes serviceforsyning, og de skal alle være velfungerende bosteder med rammer til både hverdagen og fritiden. Udgangspunktet for fornyelse og udvikling skal være de enkelte byers struktur, deres funktionelle og bygningsmæssige kvaliteter. Bymiljøet  i de enkelte byer skal udvikles på grundlag af byens særlige historie og de lokale kvaliteter. Her tænkes i høj grad på landskabet i og omkring byerne - fjorden, bakkerne, skoven, engene m.m. Bevarelse af de historiske islæt betyder dog ikke, at der ikke kan indpasses nye bygninger i moderne formsprog og med brug af nutidige materialer. Der skal blot sikres harmoni mellem det nye og det gamle.

For områderne udenfor bygrænserne skal der prioriteres mellem forskellige interesser - fx natur- og rekreative interesser, grundvandsinteresser, landbrug m.m.

Målet er, at byvæksten tilpasses de enkelte byers omfang og karakter, og der skabes en bæredygtig og langsigtet koordinering af interesserne i det åbne land. Byrådet ønsker samtidigt at bremse affolkningen af landområderne. Dels gennem mulighed for bosætning og lokalisering af erhverv i nedlagte landbrugsbygninger, og dels ved at skabe attraktive landsbymiljøer i de mindre bysamfund.

Sydvest-området skal først og fremmest være et landområde indrettet og anvendt til landbrugs-, grundvands- og rekreative formål. Anvendelsen af de enkelte områder fastlægges ud fra en afvejning og prioritering mellem interesserne. Trods mange tungtvejende arealinteresser skal der rent fysisk fortsat være mulighed for, at byerne i Sydvest-området kan vokse. Byerne skal fungere som selvstændige bysamfund, men skal i en vis grad også ses som forstadsbyer til Aalborg med attraktive bomiljøer.

Primær boligudbygning sker i Svenstrup-Godthåb og Frejlev
Det er primært Svenstrup-Godthåb og Frejlev, der skal i spil for at dække behovet for byggemuligheder til boliger. Byerne skal dels vokse i form af fortætning/omdannelse af de eksisterende byområder, dels ved ibrugtagning af nye ubebyggede arealer. Hensigten er, at der i byerne skal sikres arealer til et varieret boligudbud, som rummer både parcelhuse, rækkehuse, etageboliger m.m. I nye boligområder skal sikres en æstetisk kvalitet og udnyttelse af de landskabelige kvaliteter, ligesom der skal sikres harmoniske overgange mellem byerne og det åbne land, der respekterer de landskabelige værdier og sammenhænge.

Eksisterende erhvervsområder forbedres og nogle omdannes
Hvad angår erhvervsområder i Sydvest-området skal disse udgøre et aktiv i kommunens samlede erhvervsstruktur. Primært Svenstrup skal bære områdets erhvervsudvikling. Flødalen skal, som et af kommunens velbeliggende erhvervsområder, under hensyntagen til grundvandsinteresserne, videreudvikles som et attraktivt erhvervsområde til lettere erhvervsvirksomheder med vægt på et højt æstetisk niveau. De ældre erhvervsområder skal gennem omdannelse og forskønnelse højne deres attraktivitet, og de skal i højere grad end Flødalen være hjemsted for produktionsvirksomheder.

Omdannelse af erhvervsområder i de mindre byer
I lokalcentrene Godthåb, Frejlev og Sønderholm fastholdes de udlagte erhvervsområder til lettere industri. Områderne giver mulighed for lokalisering af lokale service- og erhvervsvirksomheder. Med baggrund i erhvervsstrukturens forandring fra produktionserhverv til mere handel, administration m.m. skal det på sigt være muligt, at "udtjente" områder kan omdannes til lettere virksomhedstyper eller boliger.

Kombination af grundvands- og rekreative interesser
I hovedparten af området er der ingen naturlig grundvandsbeskyttelse. Byrådet vil derfor gennem aktiv arealsikring sikre grundvandet - fx ved opkøb, omlægning af landbrugsjord til vedvarende græsningsarealer og ny skov, oprydning af affaldsdepoter, kampagner og information.

Bymønstret i Sydvest-området er udtryk for en rollefordeling mellem byerne fx med hensyn til arealudlæg og placering af servicefunktioner.

Svenstrup som distriktscenter
Svenstrup skal være kommuneplanområdets hovedby med butikker, skole, plejehjem og andre servicefunktioner. I Svenstrup skal sikres udbygnings- og omdannelsesmuligheder, der støtter en fortsat udbygning af byen.

3 lokalcentre
Godthåb, Frejlev og Sønderholm er lokalcentre. Byerne skal i høj grad fungere som bosætningsbyer med enkelte butikker til lokalområdets betjening. I byerne skal findes mindre erhvervsområder til lokale service- og erhvervsvirksomheder. Tilsvarende skal byerne rumme servicefunktioner til områdets betjening - fx børneinstitutioner, skole og ældreboliger.

De mindre bysamfund
Tostrup, Nørholm, Gammel Drastrup, St. Restrup, Restrup Enge/Nørholm Enge, Nyrup og Egholm by er rammelagt som landsbyer. I landsbyerne bør kun ske en minimal byvækst tilpasset den enkelte bys struktur.

I Sydvest-området findes fortsat mange byggemuligheder - både i allerede planlagte områder og på nye arealer, valgt ud fra en afvejning af natur- og rekreative interesser, grundvandsinteresser, landbrugsmæssige interesser m.m.

Tilbageførsel fra by- til landzone
Tidligere byudviklingsområder vest og nord for Godthåb udtages. Arealerne tilbageføres fra by- til landzone. Spørgsmålet om evt. tilbageførelse af arealer syd for Runesvinget afklares gennem fornyet planlægning efter gennemførelse af en nærmere analyse af området.

Svenstrup
I Svenstrup kan bygges både boliger, let industri og egentlig industri. Målet er at skabe et mere varieret boligudbud. Fx at skabe flere mindre og centrumsnære boliger ved omdannelse og fortætning af den eksisterende bykerne. Ligesom mindre fortætninger af byens store parcelhusområder muliggøres, og hvor de lokale forhold tillader det, åbnes der op for integration af andre byfunktioner som fx klinikker og institutioner. Erhvervsudviklingen skal baseres på den eksisterende struktur. Dog bør bymiljøet i de ældre erhvervsområder forbedres fx ved forskønnelse af facader og udearealer, ændrede vejrum eller beplantning. I Flødalen skabes i respekt for grundvandsinteresserne grobund for et nyt og smukt erhvervsområde med miljømæssig harmoni indbyrdes mellem virksomhederne.

Godthåb
I Godthåb er der mulighed for etablering af både boliger og let industri. Ved ny bebyggelse skal sikres, at områdets særlige karakter omkring Ridemandsmølle og Godthåb Hammerværk ikke påvirkes, ligesom de historiske islæt med arbejderboliger m.m. i den ældre del af byen skal bevares. Der skal skabes mulighed for et mere varieret boligudbud, der bl.a. sikrer, at ældre, som ønsker at sælge deres parcelhus og gerne vil blive i nærmiljøet, har mulighed for en mindre bolig i byen. Erhvervsudviklingen skal bygge på den eksisterende struktur. Der udlægges derfor ikke nye erhvervsarealer. For erhvervsområder, hvor udviklingen er stagneret, bør det ud fra en vurdering af de tilbageværende virksomheders muligheder for fortsat eksistens vurderes, om områderne bør ændre anvendelse til fx boligområder.

Frejlev
I Frejlev er der fortsat mulighed for opførelse af boliger i nye boligområder, ligesom eksisterende boligområder, hvor de lokale forhold tillader det, søges integreret med andre byfunktioner. Tilsvarende fastholdes et erhvervsområde til let industri, der skal sikre, at eksisterende lokale erhvervsvirksomheder fortsat kan drives i byen. Byens centermiljø skal forbedres - fx med et bytorv ved Brugsen kombineret med en miljøprioriteret gennemfart på Ny Nibevej.

Sønderholm
Et vigtigt mål for udviklingen i Sønderholm er at bevare den sammenhængende struktur af ældre vejforløb, gårde og grønninger i byens østlige del. Der er fortsat mulighed for etablering af nye boliger i byen. Mindre justeringer af bygrænsen har givet enkelte nye byggemuligheder, ligesom der spredt rundt om i byen er mindre ubebyggede arealer. Tilsvarende er der mulighed for lokalisering af lokale erhverv i det udlagte erhvervsområde til let industri. Ny bebyggelse omkring Ny Nibevej skal være med til at skabe et mere helstøbt gaderum.

Tostrup
Byens struktur og samspillet mellem bebyggelse, landskab og åløb udgør et bevaringsværdigt hele. Der kan kun ske en minimal byvækst i tilknytning til eksisterende bebyggelser. Evt. ny bebyggelse skal underordne sig de eksisterende strukturer. Lokalplanlægning i området skal have et bevarende hovedsigte.

Nørholm
Landsbyen er velbevaret. Dens struktur er formentlig stort set uændret siden middelalderen. Der kan kun ske en minimal byvækst i tilknytning til eksisterende bebyggelser. Evt. ny bebyggelse skal underordne sig de eksisterende strukturer. Lokalplanlægning i området skal have et bevarende hovedsigte.

Gammel Drastrup
Der skal sikres areal til anlæg af en vestvej. En kommende vestvej vil dele Drastrup i to byer - Øst for vejen Drastrup med forstadskarakter og sammenhæng til storbyen, og vest for vejen Gammel Drastrup med landsbykarakter. Gammel Drastrup adskiller sig fra de øvrige landsbyer i kraft af dens meget bynære placering. Landsbyens særlige karakter med markant træbevoksning og eksisterende skovområde skal sikres. Der må ikke etableres nye større erhvervsvirksomheder, medmindre de kan indrettes i eksisterende bygninger. Udvidelse af eksisterende virksomheder kan ske i begrænset omfang. Lokalplanlægning i området skal have et bevarende hovedsigte.

Egholm By
De store landskabelige og rekreative værdier i nærheden af storbyen skal sikres. Derfor kan der kun ske en minimal byvækst i tilknytning til eksisterende bebyggelser. Evt. ny bebyggelse skal underordne sig de eksisterende strukturer.

Øvrige byer i landzone
St. Restrup, Restrup Enge/Nørholm Enge, Nyrup er rammelagte for i højere grad at kunne styre byernes udvikling, og dermed sikre en minimal byvækst tilpasset den enkelte bys struktur. Fx vil etablering af en virksomhed i en nedlagt landbrugsbygning i en rammelagt landsby i landzone kræve en zonetilladelse. Herved kan i højere grad sikres fx bevaringshensyn i forhold til omgivelser og mod miljøpåvirkninger i forhold til boliger.

Byerne i Sydvest-området skal fortsat vokse I byerne skal skabes velbeliggende og attraktive bomiljøer, der er koblet til et hovedstinet, og som er i gå-afstand til kollektiv trafik Udbygningen af de enkelte byer tilpasses den eksisterende struktur Boligområderne skal byde på arkitektoniske kvaliteter, gode og varierede friarealer og naturskønne omgivelser Omdannelse af boligområderne skal ske i respekt for lokale sammenhænge og strukturer samt områdets historiske islæt

Nyt butiksbyggeri på Godthåbsvej i Svenstrup

Boligbyggeri i Frejlev

Nyt boligområde nær Guldbækken i Godthåb

Landområdet
Der skal være realistiske udviklingsmuligheder for landdistriktet. Store dele af Sydvest-området dyrkes landbrugsmæssigt, og derfor er landbrugserhvervet fortsat en vigtig faktor i områdets udvikling. Samtidig er det karakteristisk, at der er en mængde beskyttelseshensyn specielt i forhold til grundvand og natur, som skaber begrænsninger for en effektiv erhvervsmæssig udnyttelse til landbrugsformål.

Byrådet bakker op om de nye muligheder for bosætning og lokalisering af erhverv i landområdet, og ønsker derved at bremse affolkningen af det åbne land.

Nye muligheder for erhvervsudvikling
Overflødiggjorte landbrugsbygninger er oplagte placeringsmuligheder for erhvervstyper uden særligt behov for at være knyttet op på effektiv infrastruktur. Det kan fx være IT-virksomheder eller andre videnstunge erhverv - eller det kan være en social institution.

Også virksomheder med tilknytning til det lokale landbrugserhverv kan med fordel placeres i overflødiggjorte landbrugsbygninger. Det kan fx være et økologisk ægpakkeri - eller en gårdbutik.

Hvor der er beskyttelseshensyn i forhold til grundvandet, det omgivende landskab eller naturen, som taler imod det, er der ikke mulighed for større udvidelser af virksomheder. I disse situationer henvises virksomhedsejeren til at flytte virksomheden til et erhvervsområde i en af områdets byer - eller til en del af landområdet, som ikke er omfattet af de pågældende beskyttelseshensyn.

Nye muligheder for bosætning
Overflødiggjorte landbrugsbygninger kan også omdannes til én ekstra bolig pr. ejendom. Samtidig kan der i tilknytning til eksisterende landejendomme bygges en eller to boliger til brug for medhjælper eller i forbindelse med generationsskifte. Dermed er der skabt nye muligheder for bosætning i landområdet.

Som udgangspunkt skal nybyggeri i form af medhjælper-/generationsskifteboliger, eller erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri for landbrugserhvervet, placeres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse. Målet er at undgå spredt bebyggelse i det åbne land. Hensynet er særlig vigtigt i områder, hvor de rekreative og naturmæssige interesser er store, mens undtagelser - på grundlag af en konkret vurdering - kan accepteres i andre områder.

Den fremherskende boligform i Sydvest-området er enfamilieboliger. Generelt gælder for byerne, at de har mange store og ensformige parcelhusområder. Målet er at skabe et mere varieret boligudbud. Gennem udvikling og omdannelse sikres, at boligområderne gøres mere attraktive og nutidige.

Fortætning og integration af andre byfunktioner
For at skabe mere liv i byerne og give mere spændende boligområder tilstræbes det, ud fra en lokal afvejning at integrere andre byfunktioner i boligområderne. For at skabe større variation i boligsammensætningen/bebyggelserne tilstræbes fortætninger i form af højere bebyggelsesprocenter og etagehøjder eller opførelse af tæt-lav bebyggelser.

Forventet nybyggeri
I perioden 2003-2015 forventes der bygget ca. 570 nye boliger i sydvest-området. Fordelt med:

Svenstrup	22 boliger pr. år
Godthåb	7-8 boliger pr. år
Frejlev	15 boliger pr. år
Sønderholm	2 boliger pr. år
Nørholm	1 bolig pr. år

Boligudbygningen skal primært ske i Svenstrup-Godthåb og Frejlev Ud fra en lokal afvejning af områdets struktur, tilkørselsforhold m.m. tilstræbes integration af andre byfunktioner i boligområderne Boligområdernes bymiljøer skal forbedres gennem forskønnelse og omdannelse af bygninger og byrum, bevarelse af særlige bygninger, forbedring af opholdsarealer m.m. Der skal sikres boliger til såvel familier som enlige

Erhvervsudviklingen skal bygge på den eksisterende struktur. For erhvervsområder, hvor udviklingen er stagneret, bør det ud fra en vurdering af de tilbageværende virksomheders muligheder for fortsat eksistens vurderes, om områderne bør ændre anvendelse til andre formål.

Primært Svenstrup skal i spil, når det gælder erhvervsudvikling i Sydvest-området. Her er mulighed for mange forskellige virksomhedstyper, tæt på motorvej og smuk natur. Der er fortsat stor rummelighed i byens erhvervsområder, hvor den eksisterende struktur fastholdes.

Flødalen skal udvikles som et erhvervsområde af regional betydning, hvis trafikale og landskabelige beliggenhed er de bærende kvaliteter, og med bebyggelser og friarealer kendetegnet ved høj arkitektonisk kvalitet. Området skal udvikles for virksomheder, hvor placering har stor betydning, og hvor man er indstillet på at efterleve store krav til såvel arkitektur som skiltning.

Svenstrups ældre erhvervsområder skal visse steder forskønnes, og de skal gennem omdannelse og som følge af ændrede virksomhedsstrukturer m.m. følge med udviklingen, så de fortsat er attraktive lokaliseringsmuligheder.

I områdets øvrige byer skal der være mulighed for mindre områder til let industri, ligesom store dele af det åbne land skal drives landbrugsmæssigt.

Erhvervsudbygningen i Sydvest-området baseres på den eksisterende struktur Erhvervsudvikling skal primært ske i Svenstrup Flødalen skal udvikles som et smukt og velbeliggende erhvervsområde med højt æstetisk niveau Eksisterende ældre erhvervsområder skal gennem forskønnelse og ændret anvendelse gøres mere attraktive og tidssvarende

Den største koncentration af butikker i Sydvest-området skal fortsat findes i Svenstrup - både dagligvareforretninger og udvalgsvarebutikker. Der ønskes som minimum en dagligvarebutik i lokalcentrene Godthåb, Frejlev og Sønderholm til områdets lokale forsyning. Hvis det er muligt også gerne i landsbyerne.

Butikkernes størrelse skal tilpasses byernes eksisterende struktur. I nedenstående skema ses grænserne for, hvor store de forskellige butikstyper må være i de enkelte byer.

By	Dagligvare-butikker	Udvalgsvare-butikker	Butikker med særligt pladskrævende varegrupper
Svenstrup
Centerområde ved Godthåbsvej	op til 1.500 m²	op til 1.000 m²	-
Erhvervsområderne langs Hobrovej	-	-	minimum 500 m² og op til 3.000 m²
Godthåb	op til 1.000 m²	op til 1.000 m²	-
Frejlev	op til 1.500 m²	op til 1.000 m²	-
Sønderholm	op til 1.000 m²	op til 1.000 m²	-
Nørholm	op til 750 m²	op til 200 m²	-
I øvrigt	op til 200 m²	op til 200 m²	-

Hvor meget butiksareal, der i alt kan etableres, kan ses af Bilag G.

I landområdet kan tillige findes mindre gårdbutikker, der handler med såvel udvalgs- som dagligvarer.

Landskabet syd for fjorden har karakter af bølgende bakkeland, der gennemskæres af dybe dale. Der er mange små/store skove, og skovarealerne udvides i takt med realiseringen af de mange skovrejsningsplaner i området. Guldbækken og Hasseris Å snor sig gennem området, og langs Limfjorden breder de lave engarealer sig foran kystskrænter. Landskabet har stor værdi for områdets små og store byer. Flotte udsigter, attraktive muligheder for bosætning og friluftsliv ved fjorden eller i skoven. Alle kvaliteter som skal sikres og indarbejdes i planlægningen for Sydvest-området. Det kan dels ske gennem bevaring og dels gennem udbygninger og forbedringer.

Gennem Sydvest-området ønskes 3 grønne kiler:

• Klitgårdskilen - der forbinder det gamle fiskerleje i Klitgård ind gennem Aalborg
• Drastrupkilen -  der sammenbinder den højtliggende Drastrup Skov fra Sønderholm Plantage over Hasseris Enge til Skovbakken
• Østeråkilen - der er et sammenhængende forløb langs Østerå fra Lindenborg Ådal ind i Aalborg.

Mellem de grønne kiler findes ringforbindelserne:

• St. Restrup
• Hasseris Å og skov
• Guldbækken
• Godthåb Banesti.

Indenfor kilerne er både biologiske og naturvidenskabelige interesser, historiske gravhøje og bopladser, fredskov m.m.

Kilerne skal forbedres og bevares, og der skal skabes sammenhæng mellem kilerne - bl.a. ad stier, så det er muligt at komme gennem områder i byerne såvel som i landskabet.

Det er hensigten at få de grønne kiler og byernes grønne anlæg til at spille en mere aktiv rolle og udbrede brugen af disse til et bredere udsnit af befolkningen. Fx ved at forbedre og synliggøre adgangen til områderne.

Illustration af de grønne kiler og sammenhængende stier. Cirklerne markere de p.t. manglende stistrækninger.

I Sydvest-området baseres skolestrukturen på de eksisterende 5 folkeskoler og 1 privatskole.

Svenstrup	Svenstrup Skole bh.kl. til 9. kl.	376 børn i skoleåret 2002/2003
	Højvangskolen bh.kl. til 9. kl.	304 børn i skoleåret 2002/2003
Godthåb	Lyngbjerggårdskolen (privat) bh.kl. til 10. kl.	165 børn i skoleåret 2002/2003
Frejlev	Frejlev Skole bh.kl. til 9. kl.	420 børn i skoleåret 2002/2003
Sønderholm	Sønderholm Skole bh.kl. til 7. kl.	141 børn i skoleåret 2002/2003
Nørholm	Nørholm Skole bh.kl. til 7. kl.	96 børn i skoleåret 2002/2003

Der forventes i perioden 2003-2015 en svag stigning i elevtallene. Stigningerne skal optages på de eksisterende skoler. Hvor de fysiske rammer ikke er tilstrækkelige, skal der ske fysisk udvidelse af de eksisterende skoler.

Skolebarn ved Sønderholm Skole

Aalborg Kommune har pasningsgaranti for de 0-5 årige.

Pasningen af de mindste børn (0-2 år) i Sydvest-området er fortrinsvis baseret på et net af dagplejere, mens børnene i alderen 3-5 år tilbydes institutionsplads. Der er p.t. 9 børnehaver, 2 aldersintegrerede institutioner og 1 landsbyordning i Sydvest-området. Dertil kommer en kommunedækkende naturbørnehave.

Pladsantallet i både dagpleje og institutioner justeres løbende i forhold til behovet.

Legende børn

I Sydvest-området forventes antallet af ældre (over 67 år) at stige kraftigt. Hermed stiger også behovet for ældreegnede boliger til denne gruppe. P.t. findes plejehjem og aktivitetscenter i Svenstrup og ældreboliger i henholdsvis Svenstrup, Godthåb og Frejlev. Ved placeringen af nye ældreboliger skal vægtes muligheden for, at de ældre kan bevare tilknytningen til deres lokalområde.

Set i lyset af en forventning om en stor stigning i gruppe af "unge" ældre, der generelt er mere aktive og mindre plejekrævende, og som stiller større krav til fx deres boligform, kulturelle aktiviteter, undervisning og fritidstilbud, vil fokus på ældreområdet ikke kun rettes mod deres mulighed for bosætning, men også i høj grad mod deres mulighed for at deltage i aktiviteter.

Indenfor Sydvest-området skal kultur- og fritidstilbud hovedsageligt findes i tilknytning til skolerne og byernes arealer til idræt og rekreative formål.

Der tilstræbes skabt et varieret udbud af kultur- og fritidsaktiviteter, som primært sigter mod at dække de lokale behov. Skoler, haller, idrætspladser, lokale aktivitetshuse, offentlige områder skal fortsat være omdrejningspunkter for forenings- og idrætslivet.

Der arbejdes p.t. på at etablere et fælles idrætsanlæg mellem Svenstrup og Godthåb. Når dette er etableret, vil de nuværende boldbaner i henholdsvis Svenstrup og Godthåb overgå til andre formål - fx bolig og/eller erhvervsbyggeri.

Den trafikale hovedstruktur i Sydvest-området består af motorvejen langs områdets sydøstlige kant, Ny Nibevej og Hobrovej som overordnede trafikveje og et net af øvrige trafikveje, som fordeler trafikken mellem områdets byer. Fx Runesvinget, Skipper Clements Vej, Ny Nibevej og Nørholmsvej. I byerne sondres mellem fordelingsveje, der leder trafikken mellem byens områder og lokale boligveje, som har til formål at vejbetjene det pågældende område.

Trafikken i byerne skal afvikles på en måde, så byen også er til at holde ud at bo og opholde sig i. Trafikarealerne skal tilpasses de enkelte byrums karakter. På meget trafikerede vejstrækninger skal sikkerheden og udformningen af vejrum og tilstødende arealer vægtes højt. Endelig skal der sikres en fornuftig kapacitets- og sikkerhedsmæssig sammenbinding af det eksisterende vejnet med nye bolig- og adgangs­veje, ligesom det skal sikres, at vejstrukturen i byudviklingsområder udformes på en hensigtsmæssig måde.

Hobrovej bør forskønnes ved etablering af beplantning, belægning og nyt byudstyr, og dels forbedres funktionelt og sikkerhedsmæssigt fx ved etablering af opholdsarealer, cykelstier og andre fysiske foranstaltninger.

Langs Sydvest-områdets nordøstlige kant er reserveret areal til en Vestvej. Tilsvarende er der fortsat reserveret areal til følgende nye veje "Skipper Clements Vej - Godthåb" og "Skipper Clements Vej - Frejlev" for at sikre mulighed for nye vejanlæg ved fortsat udvikling i Svenstrup-Godthåb og Frejlev.

Der ønskes etableret et sammenhængende stinet bestående af både rekreative stier og trafikstier. Rekreative stier indgår i byernes stinet, mens de i landområderne i overvejende grad følger nedlagte banestrækninger og eksisterende mark- og biveje. Målgruppen på de rekreative stier er gående og cyklister. Stierne skal sammenbinde områdets landskaber, kulturhistoriske seværdigheder, udsigtspunkter, jollepladser m.m. Målet for cykelstierne er at sikre gode og trafiksikre stier med stor fremkommelighed, der forbinder boliger, skoler, arbejdspladser m.m.

Trafikstrukturen i Sydvest-området er bygget op om bybuslinier, regionale busruter og nærbanen.

Den kollektive trafikplan fastlægger rejsetiden, frekvenser, gangafstande, stoppesteder m.m.

Vand
I store dele af Sydvest-området er der drikkevandsinteresser. I hovedparten af området er der ingen naturlig beskyttelse af grundvandet. På baggrund af vandindvindingsinteressen er realiseringen af helhedsplanen for brugen af arealerne mellem Drastrup, Svenstrup og Frejlev vigtig. Planen er indarbejdet i kommuneplanrammerne i området. Et vigtigt redskab for beskyttelse af grundvandet i Sydvest-området er en aktiv arealsikring i form af fx tilplantning med skov og anden rekreativ udnyttelse, overdrev, opkøb eller mere ekstensiv landbrugsdrift.

Vindmøller
Områdets 2 vindmølleparker - Nyrup og Nørholm Enge - fastholdes med uændret udstrækning.

Område med særlige drikkevandsinteresser og boringer/vandværk