Sammenfattende beskrivelse - Nørresundby

Byrådet lægger vægt på, at Nørresundby fremover skal spille en aktiv rolle som en del af Storaalborg både med hensyn til boliger og erhverv. Hver bydel skal være velfungerende som bomiljø med servicefaciliteter, have attraktive udearealer og et godt bymiljø. Byrådet ønsker, at Nørresundbys centrale placering i forhold til lufthavnen, motorvejen og fjorden skal udnyttes mere optimalt fremover, og at byens lidt "slidte ansigt" gives et visuelt løft.

De rekreative kvaliteter skal udnyttes bedre
Bymiljøet skal udvikles på grundlag af byens historie og landskabets kvaliteter - fjorden, bakkeøen med de grønne toppe, de sydvendte skråninger og de lave fjordenge. Samtidig gemmer byen på en række rekreative perler som - både i det daglige og i fritiden - spiller en vigtig rolle for indbyggerne i Nørresundby. Byrådet ønsker, at de rekreative kvaliteter fremover skal spille en mere aktiv rolle i bylivet. Dette kan fx ske ved at sikre en bedre og mere synlig adgang til de rekreative områder; både parker, naturområder og kolonihaver ? og ikke mindst fjorden.

Byens erhvervsmæssige potentialer skal synliggøres
Nørresundby forventes at blive mere attraktiv fremover set i relation til lokalisering af erhvervsvirksomheder. Dels er erhvervsområderne synlige og lette at komme til fra de store veje og lufthavnen, og dels er der mange muligheder for at få en beliggenhed i smukke omgivelser ved fjorden. Byrådet lægger vægt på at synliggøre disse potentialer.

Trafikkens dominerende rolle skal opblødes
På grund af Nørresundbys placering skal byen også fortsat spille en vigtig rolle som trafikknudepunkt, hvor nærhed til lufthavn, jernbane og byens rolle som forbindelsesled over fjorden skal udnyttes på bedst mulig måde. Byrådet lægger samtidig vægt på, at trafikken afvikles på en måde, så byen også er god at bo og opholde sig i. På de meget trafikerede vejstrækninger ønsker Byrådet dels at forbedre sikkerheden, dels at forskønne omgivelserne.

Den primære udvikling skal foregå i Midtbyen
Det er Byrådets hensigt, at det er de store byomdannelsesprojekter på den centrale del af havnefronten i Nørresundby Midtby, der skal bære den primære boligudvikling i Nørresundby i årene fremover. Byudviklingsområderne ved Lindholm Brygge, Stigsborgkvarteret og mellem broerne har ? i modsætning til resten af Nørresundby - en stor rummelighed, hvor der er byggemuligheder et godt stykke ind i fremtiden.

Hovedvægt på byomdannelse
I kommuneplanområdet er der rent fysisk ikke mange muligheder for at byen kan vokse. Det skyldes andre tungtvejende arealinteresser, fx grundvands- og naturinteresser samt støjkonsekvenszoner fra lufthavn, veje og jernbane. Udviklingen af området skal derfor hovedsageligt foregå i form af fornyelse eller omdannelse af det eksisterende byområde og integration af nogle af de funktioner der tidligere var tradition for at separere, fx boliger og erhverv.

Hovedparten af de ubebyggede arealer anvendes i dag til fritids- og rekreative formål og udgør nogle af de kvaliteter, som gør byen rar at bo i. Når kommuneplanen alligevel giver mulighed for, at omdanne rekreative arealer til nye formål, er det pga. arealknapheden i Nørresundby. Den gør det nødvendigt at prioritere. I den videre planlægning af byomdannelsen er det her særligt vigtigt at bevare de grønne kvaliteter så intakte som muligt.

Ændret anvendelse af erhvervsområder
Byrådet ønsker også at give mulighed for at nogle erhvervsområder kan skifte anvendelse, fx erhvervsområder hvor udviklingen med tiden er stagneret. Denne type områder kan eksempelvis overgå til boligformål, men naturligvis efter grundige overvejelser i forhold til de eksisterende virksomheder og omgivelserne. I andre erhvervsområder, der fortsat skal anvendes til erhvervsformål, skal der ske en fornyelse, hvor især hensynet til det æstetiske miljø skal spille en stor rolle.

I Nørresundby ønsker Byrådet, at satse på de erhvervstyper byen er "bedst til". Det er virksomheder med et stort transportbehov, virksomheder som ønsker en synlig placering og virksomheder der vægter en naturskøn beliggenhed.

Helhedsorienteret indsats over for trafikken
Byens trafikale problemer knytter sig først og fremmest til indfalds- og ringveje, der har en vigtig rolle set i forhold til at afvikle biltrafik, men som samtidig forløber gennem bl.a. centerområder og tætte boligområder. Byrådet ønsker at afhjælpe problemerne gennem en helhedsorienteret indsats, hvor aktuelle gaderum dels forskønnes ved etablering af beplantning, belægning og nyt byudstyr, og dels forbedres funktionelt og sikkerhedsmæssigt fx ved etablering af opholdsarealer, cykelstier og andre fysiske foranstaltninger.

Byens grønne kvaliteter skal bruges bedre
Adgangen til de grønne kvaliteter i kommuneplanområdet skal forbedres, fx gennem en udbygning af de eksisterende stiforbindelser, dels mellem byen og fjordparkerne, dels langs hele fjordkysten. Adgangen til de nærrekreative arealer i byområdet skal sikres gennem nøje planlægning af stiforløb i nye bolig- og erhvervsområder samt i områder under omdannelse. Områdets landskabelige og grønne træk skal gøres mere synlige. Det handler blandt andet om at bygge nyt på en måde, som understreger terrænformerne, men også om bevidst at disponere de grønne arealer og beplantningen i nye eller fornyede områder gennem lokalplanlægningen. Endelig skal der ske en direkte forstærkning af de grønne kiler ved at inddrage frigjorte arealer med særlige naturkvaliteter til rekreativt formål.

Områderne i Løvvang med de markante boligblokke er potentielle byomdannelsesområder.

Hjørringvej / Nr. Uttrup center er et af de steder, hvor der er behov for en fornyelse af gaderummet.

Dele af erhvervsområderne i Voerbjerg kan bruges til andre formål, fx boliger.

I Nørresundby er der mange skønne, rekreative arealer midt i byen.

Byens tætte tilknytning til fjorden og dens kvaliteter bør også udnyttes bedre.

Bymønsteret i kommuneplanområdet udgøres af 4 bydele; Nr. Uttrup, Skansekvarteret, Løvvangen og Lindholm. Skansekvarteret har imidlertid intet centerområde pga. områdets beliggenhed i direkte tilknytning til Nørresundby Midtby. Lige sydvest for kommuneplanområdets grænse ved Lindholm Station er der udpeget et kvartercenter.

Nørresundbys 4 bydele

Det er hensigten at områder, hvor hidtidige aktiviteter er under afvikling, fx. erhvervsarealerne ved den tidligere lervarefabrik og teglværket på Hjørringvej, skal udnyttes til nye formål. Andre fungerende arealer skal udnyttes på en ny, bedre og evt. mere intensiv måde. Det handler om at bygge nyt og tættere fx i det blandede bolig- og erhvervsområde ved Voerbjergvej. De primære byudviklingsområder i Nørresundby er angivet på hovedstrukturkortet.

Andre steder prioriteres fornyelse af byrum højt - både visuelt og funktionelt. Det kan dreje sig om steder, hvor hensynet til andre interesser har fået "overtaget" på grund af trafik eller erhvervsmæssige interesser, fx Hjørringvej ved Nr. Uttrup Center. Det kan også være steder hvor omgivelserne er under forandring, fx Stationsvej, der ligger i tilknytning til den ny nærbanestation i Lindholm.

Der skal være realistiske udviklingsmuligheder for Nørresundby landområde. En væsentlig del af området dyrkes landbrugsmæssigt, og derfor er landbrugserhvervet fortsat en faktor i områdets udvikling. Samtidig er det karakteristisk, at der er en mængde beskyttelseshensyn specielt i forhold til grundvand og natur. Der er også betydelige støjkonsekvenser fra indflyvningen til Aalborg Lufthavn, som skaber begrænsninger for områdets udvikling. Der lægges vægt på at landområdet fortsat udvikles til fritidsformål, specielt støjende aktiviteter der kræver en afsides beliggenhed.

Byrådet bakker op om de nye muligheder for bosætning og lokalisering af erhverv i landområdet, og ønsker derved at bremse affolkningen af det åbne land.

Nye muligheder for erhvervsudvikling
Overflødiggjorte landbrugsbygninger er en oplagt placeringsmulighed for erhvervstyper uden særligt for at være knyttet op på effektiv infrastruktur. Det kan fx være IT-virksomheder eller andre videnstunge erhverv - eller det kan være en social institution.

Også virksomheder med tilknytning til det lokale landbrugserhverv kan med fordel placeres i overflødiggjorte landbrugsbygninger. Det kan fx være et økologisk ægpakkeri eller en gårdbutik.

Hvor der er beskyttelseshensyn i forhold til grundvandet, det omgivende landskab eller naturen, som taler imod det, er der ikke mulighed for større udvidelser af virksomheder. I disse situationer henvises virksomhedsejeren til at flytte virksomheden til et erhvervsområde i Nørresundby - eller til en del af landområdet, som ikke er omfattet af de pågældende beskyttelseshensyn.

Nye muligheder for bosætning
Overflødiggjorte landbrugsbygninger kan også omdannes til én ekstra bolig pr. ejendom. Samtidig kan der i tilknytning til eksisterende landejendomme på 30 ha eller mere bygges en medhjælperbolig og/eller en bolig til brug i forbindelse med generationsskifte.

Som udgangspunkt skal nybyggeri i form af medhjælper-/generationsskifteboliger eller erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri for landbrugserhvervet placeres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse. Målet er at undgå spredt bebyggelse i det åbne land. Hensynet er særligt vigtigt i områder hvor de rekreative og naturmæssige interesser er store, mens undtagelser - på grundlag af en konkret vurdering - kan accepteres i andre områder.

Landområdet rummer væsentlige beskyttelsesinteresser - men også begrænsede udviklingsmuligheder.

I perioden 2003-2015 åbnes mulighed for at bygge 220-260 nye boliger i kommuneplanområdet, afhængigt af boligtypen. Det er overvejende etageboliger, der kan opføres i planperioden, hvilket både hænger sammen med det aktuelle boligbehov og at byggemulighederne arealmæssigt er ret begrænsede.

Den eksisterende boligmasse i kommuneplanområdet spiller også en vigtig rolle i den fremtidige boligforsyning. Først og fremmest som udgangspunkt for at igangsætte en flyttekæde, hvor en del af de familieboliger, der bebos af den ældre befolkningsgruppe, frigøres til gavn for børnefamilierne.

Den store andel af midaldrende og "aktive" ældre i énfamilieshuse i Nørresundby kan danne basis for en flyttekæde.

Omdannelse af udtjente erhvervsarealer er også en del af strategien i forhold til at skabe nye boligbyggemuligheder. Et eksempel er et areal ved Anders Mørchsvej, der i dag virker utidssvarende som erhvervsområde.

Skansekvarteret	ca. 170 boliger
Lindholm	20-60 boliger
Løvvang	-
Nr. Uttrup	ca. 30 boliger
Nørresundby landområde	Få boliger - ud fra en konkret vurdering

Boligprogram for kommuneplanområdet i perioden 2003-2015.

I Nørresundby skal der også fremover være lokaliseringsmuligheder for et bredt udsnit af brancher, men med fokus på fx videnstunge virksomheder, virksomheder med tilknytning til lufthavnen og særlig transportkrævende virksomheder, der tiltrækkes af nærheden til natur og fjord og en veludbygget infrastruktur.

Erhvervsstrategien for Nørresundby baseres på tilgængelighed, synlighed og naturskøn beliggenhed.

De eksisterende erhvervsområder udvides med mindre tilstødende arealer, der rummer nogle af de kvaliteter, der efterspørges. Et eksempel er et tidligere rekreativt areal ved Høvejen, som ligger i tæt tilknytning til motorvejssystemet og omkringliggende erhvervsarealer. Arealet har kun meget begrænset rekreativ interesse og vil naturligt kunne anvendes til erhvervsformål og derved en afrunding af byområdet i nordlig retning. De primære erhvervsudviklingsområder i Nørresundby fremgår af hovedstrukturkortet.

Enkelte arealer ved Høvejen står mere eller mindre ubenyttet hen og har en ideel beliggenhed ift. erhvervslokalisering.

Skansekvarteret	Ingen rummelighed
Lindholm	26,8 ha
Løvvang	Ingen rummelighed
Nr. Uttrup	27,8 ha
Nørresundby landområde	Visse typer erhverv i nedlagte landbrugsejendomme

Rummelighed til erhverv i kommuneplanområdet i perioden 2003-2015.

Inden for kommuneplanens område er der afgrænset butiksområder i Nr. Uttrup, Løvvang og Lindholm. Der er endvidere udpeget to områder til butikker med pladskrævende varegrupper på Sundsholmen og omkring Hjørringvej i Nr. Uttrup. Lige uden for kommuneplanområdet mod sydvest er udpeget et kvarterscenter i området ved Lindholm Station, som må forventes at få betydning for forsyningen af Lindholm.

Nørresundby Midtby vurderes at kunne fastholde et betragteligt udbud af både dagligvare- og udvalgsvarebutikker på trods af en massiv konkurrence fra Aalborg Midtby. Anderledes ser det ud for bydelscentrene i kommuneplanområdet. Her er det målet at fastholde den lokale dagligvareforsyning og ? i det omfang det er muligt ? også forsyningen med udvalgsvarer. Udbuddet af udvalgsvarebutikker ? som allerede i dag er begrænset inden for kommuneplanområdet ? forventes at blive mindre også i årene fremover.

Begrænsninger i etageareal for butikker i Nørresundby

Rummeligheden til butikker i centerområderne fremgår af Bilag G.

Afgrænsede butiksområder i Lindholm og Løvvang.

Afgrænset butiksområde i Nr. Uttrup samt afgrænsede områder til pladskrævende varegrupper ved Hjørringvej og på Sundsholmen

Det grønne er en helt central del af Nørresundbys karakter. Oplevet ude fra er det de landskabelige grønne toppe der tegner byens profil.

Nørresundby præges af flad fjordkyst og grønne bakketoppe

Målet er at grønne områder som Skanseparken, Lindholm Høje, kridtgravene, kolonihaverne, fjordparkerne samt arealerne langs Lindholm Å og Voerbjerg Kær skal have en høj kvalitet og mange anvendelsesmuligheder samtidig med at de landskabelige og udsigtsmæssige kvaliteter bevares. De skal være let tilgængelige fra boligområderne og lette at bevæge sig igennem via gode stisystemer. De store naturområder uden for Nørresundbys tætby-område spiller også en rolle i forhold til at udgøre en flot og harmonisk overgang mellem by og land. Samlet set prioriteres det højt, at der er fysisk og visuel sammenhæng i de grønne kiler og rekreative forbindelser i kommuneplanområdet.

Den grønne struktur i Nørresundby består af grønne kiler langs fjordkysten og Lindholm Å samt rekreative forbindelser fra kyst til kyst og fra midtbyen til det åbne land mod nord.

Områder med særlige naturmæssige eller rekreative kvaliteter, som i dag anvendes til andre formål, skal skifte anvendelse og medvirke til at forstærke de grønne strukturer i Nørresundby. Et eksempel er området ved Lindholm Camping.

Det grønne element skal også spille en mere fremtrædende rolle i bybilledet. Fx kan fremtoningen af meget markante veje og trafikanlæg i kommuneplanområdet "blødes op" ved etablering af allébeplantning eller beplantningsbælter.

Det grønne skal også være en helt central del i forbindelse med omdannelse af eksisterende byområder og byrum i Nørresundby. Byens landskabsmæssige kvaliteter skal fremhæves og udnyttes, så der både skabes spændende bebyggelser og uderum samtidig med at udsigter og kig til fjorden bevares, fx som det er sket i DAC-området.

Fjordparkerne i Nr. Uttrup og Lindholm har stor rekreativ kvalitet for byens indbyggere - områdernes tilgængelighed skal sikres.

Beplantning langs veje har stor, positiv betydning for bymiljøet og derfor er det vigtigt, at flere strækninger og byrum gives et "grønt" udtryk.

I Nørresundby findes der en folkeskole med overbygning i hver af de 4 bydele.

Indskrevne elever i kommuneplanområdet i skoleåret 2002/2003.

Af den samlede elevgruppe er 652 6-9 årige indskrevet i de tilhørende skolefritidsordninger (DUS I og II).

Der forventes et markant fald inden for gruppen af skolesøgende børn. Det betyder, at der samlet set er rummelighed nok på de 4 skoler i Nørresundby.

Inden for kommuneplanens tidshorisont kan der imidlertid vise sig et ekstra pres på skolerne ved de større byudviklingsområder på havnefronten i Nørresundby; Skansevejens Skole og Gl. Lindholm Skole.

Det er planlagt at udvide Lindholm Skole med flere klasselokaler. Arbejdet forventes påbegyndt i 2005. Det er derimod ikke muligt at foretage yderligere udvidelser af Skansevejens Skole, hvorfor et evt. elevtilskud fra Stigsborgkvarteret og området mellem broerne skal overføres til Løvvangskolen.

Skansevejens Skole

Udviklingen i antallet af 6-15 årige i perioden 2002-2015.

I Aalborg Kommune er der pasningsgaranti i børnepasningen for 0-5 årige.

I Nørresundby varetages pasningen af de mindste børn (0-3 år) primært af et bredt netværk af dagplejere. Pasningen af de 3-6 årige varetages af 12 børnehaver og 3 aldersintegrerede institutioner med knap 700 normerede pladser. Pladsantallet i både dagpleje og institutioner justeres løbende i forhold til behovet.

Antallet af børn i Nørresundby fra 0 til og med 5 år forventes at falde med ca. 10 % i perioden fra 2002-2015. Derfor forventes det, at pasningsgarantien kan opretholdes inden for kommunensplanens tidshorisont.

Skolefritidsordningen (DUS) er også omfattet af en pasningsgaranti. Der er DUS-ordning i tilknytning til hver skole i kommuneplanområdet. Antallet af børn i gruppen fra 6-9 år forventes at falde med næsten 20 % i planperioden (2002-2015), og derfor forventes det også, at pladsgarantien i skolefritidsordningen kan opfyldes inden for den næste 12-års periode.

Børnehaven Solsiden i Nr. Uttrup.

Udviklingen i antallet af 0-6 årige i perioden 2002-2015.

Udviklingen i antallet af 6-9 årige i perioden 2002-2015.

I Nørresundby forventes udviklingen i den ældre befolkningsgruppe (67 år+) at stagnere frem til ca. 2009, hvorefter der tegner sig en mindre stigning. Gruppen af "unge" ældre (60-67 år) vil derimod vokse med ca. 20 % frem til 2010 for herefter at mindskes igen.

Udfordringen inden for de kommende år bliver derfor i høj grad, at tilgodese gruppen af "unge" ældre som i en årrække har mindre behov for pleje, men som generelt er mere aktive og som i mange tilfælde stiller større krav til fx særlige boligformer, kulturelle aktiviteter, voksenundervisning og naturskønne omgivelser.

Det er planlagt at opføre plejeboliger på den tidligere lervarefabriks grund i Nr. Uttrup.

Udviklingen i antallet af 60-67 årige i perioden 2002-2015.
Udviklingen i antallet af 67+ årige i perioden 2002-2015.

Som en del af storbyområdet rummer Nørresundby et forholdsvist stort udbud af kultur- og fritidsaktiviteter. I fremtiden skal der også være et varieret udbud af kultur- og fritidsaktiviteter i Nørresundby, men som primært sigter mod at dække de lokale behov i de enkelte bydele. Skoler, haller, idrætspladser, lokale aktivitetshuse, rekreative områder mv. skal fortsat være omdrejningspunkter for forenings- og idrætsliv samt uorganiserede aktiviteter.

I Nørresundby landområde skal der fortsat sikres arealer til pladskrævende og mere støjende fritidsaktiviteter.

Voerbjerg Kær er i forvejen belastet af flystøj. Her kan de plads- og naturmæssige kvaliteter udnyttes, bl.a. til fritidsaktiviteter som vandskisport.

Små rekreative "oaser" til fritid og leg er en stor kvalitet i tætte byområder. Et eksempel er "Grønærteby" i Nr. Uttrup.

Afvikling af trafikken i Nørresundby skal i overensstemmelse med den lokale Trafik & Miljøplan ske på det eksisterende vejnet. Det er ikke planlagt at etablere nye veje i Nørresundby inden for kommuneplanens 12-årige tidshorisont. Dog tages der forbehold for resultaterne af den igangværende planlægning på statsligt, amtsligt og kommunalt niveau - først og fremmest vedr. en eventuel 3. Limfjordsforbindelse og en forlægning af Høvejen. Endvidere fastholdes en arealreservation til en vejomlægning ved krydset Skansevej-Lerumbakken, så Jørgen Berthelsensvej bindes direkte sammen med Lerumbakken, se illustrationsplan.

"Overordnede trafikveje" er Thistedvej, Østergade, Hjørringvej og Forbindelsesvejen. Hertil kommer motorvejen og vejtilslutningerne hertil, som fortsat skal spille en central rolle set i forhold til afviklingen af den regionale trafik gennem byen.

"Øvrige trafikveje" er Lindholmsvej, Stationsvej, Lufthavnsvej, Skansevej, Lerumbakken samt Vangen og Vikingevej. Disse veje skal primært afvikle den interne trafik mellem områdets bydele.

På nogle af de overordnede trafikveje, bl.a. Østergade, Hjørringvej og Forbindelsesvejen forventes gennemført en generel forbedring af trafiksikkerheden inden for den nærmeste årrække. Dette kan fx ske ved at etablere flere fodgængerkrydsninger med støttepunkter, overkørbare midterrabatter og sidevejslukninger. Endvidere forventer kommunen at foretage detailvurderinger af trafiksikkerheden i kryds på de aktuelle veje.

Endelig skal der ske en række forbedringer af miljøet på og omkring de eksisterende veje, bl.a. ved etablering af beplantning, nye belægninger og nyt byudstyr.

Cyklister og fodgængere skal sikres via et veludbygget og velfungerende stinet, dels som selvstændige stier i eget tracé eller som stier langs det overordnede vejnet. Inden for den nærmeste årrække ønsker kommunen at etablere en cykelsti på Forbindelsesvejen, hvor mange bløde trafikanter synes, at det er utrygt at færdes.

En del steder på vejnettet i Nørresundby er det utrygt at færdes som cyklist eller fodgænger - det skal der gøres noget ved.

Aalborg Kommune har i samarbejde med Nordjyllands Trafikselskab udarbejdet en ny kollektiv trafikplan. I den forbindelse er der fastlagt en ny rutestruktur, placering af centrale stoppesteder og deres kvalitetsniveau, se Kollektiv trafikplan. Her fastlægges også rejsetiden, frekvenser, gangafstande, stoppesteder m.m.

Som noget nyt er Nr. Uttrup Torv udpeget som et knudepunkt for stambusnettet. Det samme gælder Nørresundby Midtby og Lindholm Station. Sidstnævnte med nærbaneforbindelse.

Rollen som omstigningssted sætter yderligere fokus på Nr. Uttrup Center som et dynamisk omdrejningspunkt for bylivet.

Retningslinier Der skal sikres en koordinering mellem bustrafikken og nærbanen i Lindholm. I landdistriktet kan det løbende vurderes, om den rutebundne trafik kan erstattes med telebusser eller teletaxier.

Den nye nærbanestation i Lindholm skaber nye perspektiver for den kollektive trafik Nørresundby.

De overordnede retningslinier for den tekniske forsyning i Nørresundby fremgår af den gældende, tematiske hovedstruktur for Aalborg Kommune.

Den nordlige del af Nørresundby - herunder den vestlige del af Nørresundby landområde - er berørt af drikkevandsinteresser. I hovedparten af området er der ingen naturlig beskyttelse af grundvandet og derfor er det vigtigt at kommuneplanen varetager beskyttelsesinteresserne. Beskyttelseshensyn er derfor indarbejdet i bestemmelserne for de berørte rammeområder.

Regionale drikkevandsinteresser i og omkring Nørresundby.