Sammenfattende beskrivelse - Sydøst-området

Udviklingsmulighederne i Sydøst-området er tæt forbundet med storbyen. Typisk vil det være storbyen der leverer det væsentligste bidrag af arbejdspladser, indkøbsmuligheder, uddannelses- og kulturtilbud mv. for områdets borgere.

Oplandsbyernes potentialer ligger først og fremmest i at være gode bosteder - i mindre bymæssige sammenhænge, som dækker de nære dagligdags behov, og/eller landlige omgivelser. Klarup er den primære udviklingsby i Sydøstområdet, hvad angår nye boliger. For Gistrup og Klarup er det også målet at fortsætte den igangværende lokale erhvervsudvikling.

Landområdets udvikling har som mål at understrege områdets landskabelige karaktertræk, at beskytte grundvand og natur, at skabe nye rekreative muligheder - samt at sikre en fortsat rimelig erhvervsmæssig udnyttelse til landbrugs- og råstofformål.

Klarup skal sikres fortsatte muligheder for boligudbygning.

For at sikre Sydøst-områdets byer som gode bosteder, lægger Byrådet op til at bevare den eksisterende serviceforsyning i de primære oplandsbyer og landsbyer, som har karakter af helstøbte lokalsamfund. Samtidig skabes der nye tidssvarende byggemuligheder med landskabelige og/eller bymæssige kvaliteter. Prioriteringen af potentielle byudviklingsmuligheder sker under hensyntagen til grundvands-, natur- og landskabsinteresser.

Miljøet omkring Visse Ladegaard er et væsentligt karaktertræk for Visse.

Udgangspunktet for fornyelse og udvikling af den enkelte by skal være "det særlige" ved netop denne by. Bymiljøet i de enkelte byer skal udvikles på grundlag af byens historie, de landskabelige forudsætninger, eksisterende bygningsmæssige kvaliteter og de særlige udviklingspotentialer, der knytter sig til stedet.

Erhvervsområderne i Gistrup og Klarup, søges pga. deres gode trafikale beliggenhed ifht. storbyen, udnyttes til lokale håndværkserhverv og butikker med pladskrævende varegrupper.

For landområdet fastlægges en grøn struktur af naturgenoprettede ådale og sammenhængende skov- og bakkelandskaber. Strukturen skabes med udgangspunkt i eksisterende natur- og landskabelige kvaliteter samt hensynet til beskyttelsen af grundvandsinteresser. Store dele af landområdet fastholdes til landbrugsformål, og der er også fortsat råstofindvindingsinteresser i området. Hvor der er grundvandsinteresser lægges der dog vægt på at den erhvervsmæssige udnyttelse sker under hensyntagen til beskyttelsen af grundvandet.

Muligheden for at omdanne overflødiggjorte landbrugsbygninger til nye formål søges udnyttet til sikring af bevaringsværdige bygninger.

Det bølgende bakkelandskab skal understreges af nye skove i kontrast til åbne landskabspartier.

Beliggenheden ved Lundby Bakker gør Gistrup attraktiv som bosted.

Bevaringsværdige landsbymiljøer skal sikres.

Gistrup og Klarup har hidtil været udlagt som distriktscentre mens Fjellerad/Vaarst, Ferslev og Ellidshøj har haft status som lokalcentre. I forbindelse med den igangværende revision af regionplanen og den samlede hovedstruktur for Aalborg Kommune er en ændring af bymønsterbegreberne i støbeskeen. Med forbehold for den igangværende regionplanrevision vurderer Byrådet rollefordelingen mellem Sydøstområdets byer således:

Byzonebyer med indiviuelle byroller
Der lægges vægt på, at Gistrup og Klarup dækker borgernes primære servicebehov hele livet - og i nogen grad også servicerer det omgivende landområde. Klarups serviceniveau skal understøttes ved at sikre fortsat mulighed for bolig- og erhvervsudvikling i byen. Gistrup skal primært understøttes gennem omdannelse og forbedring af allerede ibrugtagne byområder, men også gennem fortsat lokal erhvervsudvikling.

Målet er at det i Visse, Nøvling, Ferslev, Ellidshøj, Fjellerad og Vaarst skal være muligt at få dækket de daglige lokale servicebehov. Nogle byer må dog forventes at skulle supplere hinanden, ligesom udbudet af service generelt må forventes at være mindre end i Gistrup og Klarup. Byrådet lægger vægt på at sikre mindre udviklingsmuligheder for disse lokalsamfund, både hvad angår boliger og erhverv.

De mindre landsbyer
I Romdrup, Dall, Volsted, Lundby, Oppelstrup, Gunderup, Torderup, Skovstrup, Håls og Mjels kan der ikke forventes nogen egentlig serviceforsyning. Her kan der kun bygges enkelte nye huse tilpasset den enkelte landsbys struktur.

Klarup er den primære udviklingsby i Sydøst. De større byzonebyer - dvs. Gistrup, Visse, Nøvling, Ferslev, Ellidshøj, Fjellerad og Vaarst - supplerer med mere begrænsede udviklingspotentialer.

Rollefordelingen mellem byerne i Sydøst-området. I de mindre landsbyer lægges der ikke op til nogen egentlig udvikling.

Byudviklings- og byomdannelsesområder er angivet på hovedstrukturkortet.

Klarup
Klarup skal bære den primære boligudvikling i Sydøst-området i de kommende år. Der udlægges et nyt boligområde mod vest, ligesom centernære arealer ændres til boligformål. Ved at sikre udviklingsområder af forskellig karakter er det målet at skabe basis for et bredt udbud af boligtyper. Eksisterende arealer til lokal erhvervsudvikling fastholdes.

Gistrup
Gistrup har stort set nået bymuren, på grund af grundvands- og naturbeskyttelsesinteresser. Selvom Gistrup er en eftertragtet bosætningsby, vil der kun være mulighed for at bygge få nye boliger på jomfruelig jord. Byrådet lægger i stedet vægt på omdannelse og fornyelse af de centernære dele af byen. Dels med henblik på at skabe mere bykvalitet ? dels for at åbne mulighed for en vis fortætning og dermed nye centernære boliger. I den forbindelse skal et egentligt forsøgsprojekt vedr. bæredygtig byudvikling overvejes. Også i Gistrup fastholdes arealer til lokal erhvervsudvikling.

Ferslev
Med sin beliggenhed tæt på motorvejen og den relativt gode serviceforsyning er Ferslev et alternativ som bosætningssted for familier, der arbejder i Aalborg, men ønsker at bo i en mindre bymæssig sammenhæng. Byrådet ønsker at sikre mindre byggemuligheder for boliger og erhverv mod nord.

Ellidshøj
I Ellidshøj er det først og fremmest det nedslidte bymiljø der er i fokus. Der lægges vægt på fornyelse omkring byens hovedgade og den tidligere station. Ellidshøj har som Ferslev en attraktiv beliggenhed tæt på motorvejen, og der skabes nye byggemuligheder i smukke omgivelser vest for banen og gennem konvertering af eksisterende byarealer. Muligheden for erhvervsudvikling mellem banen og Ellidshøjvej fastholdes.

Fjellerad
Fjellerad er et aktivt bysamfund, som til stadighed er i udvikling ind ad til, men der vurderes ikke at være den store efterspørgsel på nye boligerarealer. Med byens velbevarede landsbymiljø er det heller ikke ønskeligt med større tilføjelser af fx parcelhusområder med en helt anden karakter. To mindre arealer til boligbyggeri vurderes at sikre Fjellerad de nødvendige udviklingsmuligheder.

Vaarst
I Vaarst sættes der fokus på nybyggeri i den bynære del af grusgraven, øst for Stationshaven og sydøst for byen. Der er samtidig behov for en funktionel og æstetisk opstramning af det grønne bybånd langs det tidligere baneforløb. Et tidligere erhvervsområde mod sydøst ændres til jordbrugsparceller, og de øvrige af byens tidligere erhvervsområder ændrer status til blandet landsbyområde, hvilket åbner mulighed for en fleksibel anvendelse.

Visse
Byudviklingsmulighederne i Visse begrænses af natur- og grundvandsbeskyttelsesinteresser. Der er fortsat en boligrummelighed indenfor den eksisterende byafgrænsning, men også behov for nye muligheder. Som en naturlig afrunding af byen udlægges et nyt boligareal mod sydøst - dog med forbehold for den igangværende regionplanrevision. I Visse lægges der vægt på at byudvikling sker under hensyntagen til grundvandsbeskyttelse.

Nøvling
I Nøvling udlægges et mindre areal til boligudvikling mod nord. Her er nybyggeriets omfang og indpasning fastlagt i en tæt afvejning mellem efterspørgslen på storby-nære boliger i landlige omgivelser og bevaringshensynet i forhold til det eksisterende landsbymiljø.

Fokus på byafrunding og bevaringsværdier
Byrådet lægger vægt på at sikre Sydøst-områdets bevaringsværdier gennem kommuneplanlægningen. De beskrevne bevaringsværdige sammenhænge og karaktertræk i de enkelte byer og landskaber skal indtænkes i lokalplanlægning og byggesagsbehandling. De udpegede bevaringsværdige bygninger må ikke nedrives uden forudgående høring hos Aalborg Kommune (se Bilag I).

Et særligt hensyn er sikringen af landsbyerne som åbne grønne strukturer. Byfælleder, græsningsarealer o.l. integreret i landsbystrukturerne er væsentlige karaktertræk, som ønskes bevaret.

Byernes afgrænsning mod det åbne land er også i fokus. Det er målet at ny bebyggelse, beplantning, byporte mv. skal medvirke til at skabe klart definerede overgange mellem by og land.

Byernes udvikling og fornyelse sker med udgangspunkt i det "særlige" ved den enkelte by. I Klarup fastlægges nye byudviklingsmuligheder Gistrup skal fornyes gennem omdannelse ind ad til. I Visse, Nøvling, Ferslev, Ellidshøj, Fjellerad og Vaarst skabes mindre udviklingsmuligheder afstemt efter lokale behov og forudsætninger.

I Gistrup skal fornyelse af bymidten gå hånd i hånd med sikringen af bevaringsværdige historiske bygninger

Etableringen af en nærbanestation i Ellidshøj fastholdes som et fremtidsperspektiv.

I Vaarst trænger området omkring den tidligere station til fornyelse.

I Nøvling fastholdes en mindre byggemulighed mod nord.

I nogle byer er det bevaringsværdierne der er i fokus - andre forbedring af bymiljøet og/eller byafrunding.

Afvejning af beskyttelses- og benyttelsesinteresser
Der skal være realistiske udviklingsmuligheder for landdistriktet. Store dele af Sydøst-området dyrkes landbrugsmæssigt og der er væsentlige råstofinteresser. Den erhvervsmæssige udnyttelse af landområdet er derfor fortsat en vigtig faktor i områdets udvikling. Samtidig er det karakteristisk, at der er en mængde beskyttelseshensyn specielt i forhold til grundvand og natur.

I områder med særlige grundvandsinteresser vægtes en omlægning fra konventionel til ekstensiv landbrugsdrift eller skov højt. I Østerådalen, Brådalen, Indkildedalen og Romdrup Ådal, som er interesseområder for naturgenopretning, ønsker Byrådet også at understøtte en udvikling i retning af ekstensiv landbrugsdrift.

Hvad angår områdets råstofreserver lægger Byrådet vægt på, at udnyttelsen sker under hensyntagen til landskabet, grundvandsbeskyttelse og de efterfølgende muligheder for bearbejdning og anvendelse til nye formål.

Nye muligheder for erhvervsudvikling
Overflødiggjorte landbrugsbygninger er oplagte placeringsmuligheder for erhvervstyper med lille behov for at være knyttet op på effektiv infrastruktur. Det kan fx være IT-virksomheder eller andre videnstunge erhverv.

Også virksomheder med tilknytning til det lokale landbrugserhverv kan med fordel placeres i overflødiggjorte landbrugsbygninger. Det kan fx være en mindre gårdbutik.

Større udvidelser af virksomheder tillades som udgangspunkt ikke i det åbne land. Normalt henvises virksomhedsejeren i disse situationer til at flytte virksomheden til et erhvervsområde i en af områdets byer. Ved fravigelse af dette princip, ønsker Byrådet de nødvendige miljømæssige hensyn mv. sikret gennem en lokalplanlægningsproces.

Nye muligheder for bosætning
Overflødiggjorte landbrugsbygninger kan også omdannes til én ekstra bolig pr. ejendom. På landejendomme over 30 ha kan der endvidere opføres en bolig til brug for medhjælper eller i forbindelse med generationsskifte. Dermed er der skabt nye muligheder for bosætning i landområdet.

Som udgangspunkt skal nybyggeri placeres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse. Målet er at undgå spredt bebyggelse i det åbne land. Hensynet er særligt vigtigt i områder, hvor de rekreative og naturmæssige interesser er store, mens undtagelser - på grundlag af en konkret landskabelig vurdering - kan accepteres i andre områder.

Nye muligheder for de mindre landsbyer
Der lægges særligt vægt på, at der skal være mulighed for en økonomisk realistisk anvendelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger i de mindre landsbyer. Målet er at sikre et fortsat livsgrundlag i landsbyerne og samtidig gøre det muligt at bevare bygningsmæssige kulturværdier.

Landbrugserhvervets udviklingsmuligheder og mulighederne for at udnytte områdets råstofpotentialer skal afstemmes med natur- og grundvandsbeskyttelsesinteresser. Spredt bolig- og erhvervsudvikling i landområdet skal som hovedregel undgåes. Dog skal bevaringsværdige landejendomme søges sikret ved at give mulighed for nye anvendelser. Større udvidelser af virksomheder i det åbne land kræver lokalplan.

Øverst: Oppelstrup - Nederst: Gultentorp. Der lægges vægt på at sikre de bygningsmæssige kulturværdier i landområdet.

Varieret udbud af boliger
Den fremherskende boligform i Sydøst-området er enfamilies- ejerboliger - ca. 20% af boligmassen er lejeboliger. Gennem planlægningen er det et mål at sikre et varieret boligudbud i byerne.

I de største byer - Gistrup og Klarup - skal der være gode bomuligheder i alle livets faser. Dvs. både små lejeboliger til unge og enlige, familieboliger og ældreegnede boliger. Specielt i Klarup skal der skabes plads til flere leje- og/eller andelsboliger.

Der vurderes ikke at være behov for boliger til unge i Ellidshøj, Ferslev, Fjellerad og Vaarst. Her prioriteres familieboligerne suppleret med ældreegnede boliger.

Landsbyernes udvikling skal baseres på den eksisterende boligmasse. Byrådet lægger dog vægt på, at der skal være mulighed for at bygge enkelte nye huse, hvis de kan indpasses i eksisterende strukturer.

Fornyelse af eksisterende områder
Mange af de større oplandsbyer præges af store ensformige parcelhusområder. Målet er at sætte fokus på, hvordan de kan fornyes som levende bykvarterer med gode rammer for samvær og helhed i livet. Fx gennem strukturændringer, etablering af nye opholds- og mødesteder, fortætning og/eller ved at give mulighed for integration af andre byfunktioner (serviceerhverv, mindre butikker eller lignende). Den blandede anvendelse er en videreførelse af et typisk karaktertræk i mange af de mindre byers ældre bebyggelser.

	Forslag til boligprogram 2004-2016
Klarup	72
Gistrup	52
Visse	Fastlægges ifbm. samlet hovedstrukturrevision
Nøvling	Fastlægges ifbm. samlet hovedstrukturrevision
Ferslev	26
Ellidshøj	22
Fjellerad	19
Vaarst	26

Boligprogrammet fastlægges som en samlet prioritering for kommunen som helhed. Programmet revideres i forbindelse med Hovedstruktur 2004.

Nordøstvej i Ferslev. Mange traditionelle parcelhusområder virker monotone og tillukkede.

Der er ikke potentiale til erhvervsudvikling i stor stil i Sydøst-området. Det hænger først og fremmest sammen med at der er en række placeringsmuligheder for erhverv i Aalborg Kommune, som har en mere attraktiv beliggenhed i forhold til motorvejen, østhavnen, lufthavnen mv.

Lokal erhvervsudvikling i Gistrup og Klarup
Hvad angår lokal erhvervsudvikling, er det primært Gistrup og Klarup, der er i spil. I begge byer er der velbeliggende arealer i tilknytning til hhv. Hadsund Landevej og Egensevej. I disse områder lægges der vægt på at skabe gode muligheder for mindre virksomheder, med lokal tilknytning. Områderne er i særdeleshed velegnede placeringsmuligheder for virksomheder med behov for god tilgængelighed fra nærliggende byer, men som ikke i væsentlig grad er afhængige af at være knyttet op på motorvejen. Det kan fx være håndværks- og servicevirksomheder eller butikker med pladskrævende varegrupper. Erhvervsudviklingsområderne er angivet på hovedstrukturkortet.

Fleksible muligheder i de mindre byer
De mindre byer og landsbyer har typisk en blandet karakter - hvor fx små håndværksvirksomheder ligger side om side med boliger. Denne særlige egenart ønskes fastholdt. Ved at lægge op til blandet landsbyanvendelse/blandet bolig og erhverv i store dele af de mindre byer og landsbyer er det også målet at skabe både realistiske og fleksible udviklingsmuligheder for byerne. Miljømæssige problemer i denne forbindelse søges undgået ved at sikre, at det kun er miljøvenlige virksomheder, som kan etablere sig i de blandede områder.

Der lægges kun op til egentlig erhvervsudvikling i Gistrup og klarup

I Klarup er der allerede et veludviklet miljø for butikker med pladskrævende varegrupper.

Nøvling. I de mindre byer skal der være mulighed for blandet bymæssig anvendelse.

Den primære butiksforsyning for Sydøst-området skal fortsat findes i Klarup og Gistrup. Her afgrænses centralt beliggende butiksområder, hvor større dagligvare- og udvalgsvarebutikker skal placeres. I begge byer er dele af erhvervsområderne desuden afgrænset som områder til placering af butikker med særligt pladskrævende varegrupper. Af Bilag G fremgår den samlede rummelighed til butiksformål i de afgrænsede butiksområder.

I de øvrige byer lægges der vægt på, at nye butikker har god tilgængelighed for både biler og bløde trafikanter - og at de understøtter bymiljøet i den centrale del af byerne.

Butikkernes størrelse skal tilpasses byernes eksisterende strukturer og bebyggelser, se skema.

De maksimale butiksstørrelser er fastlagt ud fra en vurdering af, hvor store butikker de enkelte bystrukturer kan bære.
For Visse tages der forebehold for vedtagelsen af en samlet detailhandelseplan for Aalborg Kommune. Dette sker som en del af en ny samlet hovedstruktur.
"I øvrigt" dækker både over byområder, der ikke er afgrænset til større butikker og landzoneområder.

Karakteristiske landskabstyper
Landskabet i Sydøst-området kan opdeles i tre hovedtyper:

• En bølgende bakkeø med en vekslen mellem skov og åbne marker - fra Lundby Bakker og Poulstrup Sø området i nord til Vaarst og Flamsted i syd.
• Ådale som afgrænser bakkeøen ? Østerådalen mod vest, Lindenborg Ådal mod syd, Romdrup ådal mod øst og Indkildedalen mod nord.
• Et fladt og åbent fjordlandskab fra Klarup mod fjorden og storbyen.

Byrådet lægger vægt på, at planlægningen af nye bebyggelser, infrastruktur, skove mv, medvirker til at understøtte de karakteristiske landskabstyper. Det er målet, at udbygge skovarealerne på bakkeøen, i et afvekslende landskab med op til 40% lysninger, hvor udsigtskiler generelt friholdes for beplantning. Skovrejsningen har samtidig til formål at beskytte grundvandet. Ådalene og fjordengen søges generelt friholdt for skov.

Den grønne struktur
De rekreative, landskabelige og naturmæssige kvaliteter søges fastholdt og udbygget med udgangspunkt i en grøn struktur af sammenhængende naturlandskaber.

• Østerådalen, Indkildedalen, Brådalen, Lindenborg ådal og Romdrup ådal er naturskabte økologiske forbindelser, som ønskes forbedret med genslyngning af åer og reetablering af våde enge. Målet er også, at englandskaberne skal suppleres med rekreative stier.
• Sydøstskoven er et nyt fremtidigt skovområde fra Kongshøjskoven og Lundby Bakker i nord til Flamsted Bakker i syd. Målet er, at de nye skovområder både skal fungere som rekreative og økologiske forbindelser.

Rekreative muligheder i tilknytning til alle byer
Byrådet lægger vægt på, at der skal være nærrekreative naturudflugtsmål i tilknytning til alle byer ? til den daglige gå-/løbetur, naturoplevelser mv. Det kan være i form af bynære skove (fx skoven på bakkerne syd for Klarup), reetablering af tidligere råstofgrave (fx grusgraven i Vaarst) og andet.

Lundby Krat og Poulstrup Sø området har særlige kvaliteter i samspillet mellem landskab og natur. De spiller en rekreativ rolle for kommunen som helhed. Den østlige del af Lundby Bakker er fredet, mens området mod vest er udlagt som sommerhusområde. Der er behov for en regulering af sommerhusområdets bebyggelse og beplantning, hvis områdets naturkarakter skal fastholdes. Byrådet lægger også vægt på at sikre et sammenhængende rekreativt stisystem gennem bakkerne.

Den grønne struktur skal: understrege karakteristiske landskabstyper skabe nye rekreative muligheder skabe økologisk sammenhæng beskytte grundvandet Den grønne struktur tager udgangspunkt i Sydøstskoven, Østerådalen, Indkildedalen, Brådalen, Lindenborg Ådal og Romdrup Ådal.

De karakteristiske landskabstyper skal understreges.

Med skovrejsning og naturgenopretning skabes der nye rekreative muligheder og bedre økologisk sammenhæng.

Målet er at fastholde følgende tilbud til børn i den skolesøgende alder:

Klarup	Folkeskole, 2-3 spor, 0.-9. kl., DUS, ungdomsklub
Gistrup	Folkeskole, 3-4 spor, 0.-9.kl., DUS, ungdomsklub
Nøvling	Folkeskole, 1-2 spor, 0.-6.kl., DUS (landsbyordning)
Ferslev	Folkeskole, 2 spor, 0.-9.kl., DUS, ungdomsklub
Ellidshøj	Folkeskole, 1 spor, 0.-7.kl., DUS (landsbyordning), ungdomsklub
Fjellerad	Folkeskole, 1 spor, 0.-7. kl., DUS (landsbyordning), juniorklub
Vaarst	Friskole, 1 spor, 0.-7. kl., DUS, ungdoms- og juniorklub

Skolernes fremtid afhænger af elevtallet
Frem til 2007 forventes et svagt stigende antal børn i den skolesøgende alder. Herefter forventes børnetallet igen at falde. Det er hensigten, at stigningerne i elevtallet skal rummes inden for de eksisterende skolers rammer.

Hvis de små skoler skal opretholdes på længere sigt kan det vise sig at kræve et større befolkningsmæssigt grundlag. De planlagte byggemuligheder i de mindre byer har blandt andet til formål at understøtte det befolkningsmæssige grundlag for skolerne. Men skolernes fremtid afhænger også i høj grad af den lokale opbakning.

Der lægges ikke op til ændringer af skolestrukturen.

Klarup Skole - den næststørste i Sydøst-området

Aalborg Kommune har pladsgaranti for de 0-5 årige. Det betyder, at der anvises børnepasning i det "børne- og familieområde", hvor man bor. (Inddelingen i børne- og familieområder kan ses her.) Det tilstræbes, at børnene tilbydes plads i nærområdet.

Pasningen af de mindste børn (0-2 årige) er i Sydøst-området fortrinsvist baseret på et net af dagplejere. Dog er der tilbud om 0-5 års institutioner i Gistrup, Visse og Vaarst.

Børn i alderen 3-5 år tilbydes en børnehaveplads. Ud over 0-5 års institutionerne ønsker Byrådet fortsat at kunne tilbyde lokale børnehaver i Klarup, Gistrup, Visse og Ferslev samt landsbyordninger (børnehave i DUS) i Nøvling, Ellidshøj og Fjellerad.

Der er forældrestyrede legestuer for de 0-5 årige i Gistrup, Visse, Nøvling, Dall, Ferslev, Fjellerad og Vaarst.

Frem til 2014 forventes antallet af 0-5 årige at falde med op mod 1/3. Byrådet forventer dog ikke at det har betydning for institutionsdækningen i planperioden. De planlagte byggemuligheder i de mindre byer har blandt andet til formål at understøtte det befolkningsmæssige grundlag for børnepasningen. Men børnepasningen fremtid afhænger også i høj grad af den lokale opbakning.

Børneinstitioner vurderes på et strukturelt plan at have en naturlig placering i sammenhæng med bolig- og centerområder i oplandsbyerne. Ved placering af nye børneinstitutioner lægges der vægt på at sikre god trafikal tilgængelighed - via kollektiv trafik, stier og veje. Det skal også sikres, at miljømæssige gener for naboområder med følsomme anvendelser (støj mv.) minimeres.

Der lægges ikke op til ændringer af børnepasningen Eventuelle nye institutioner skal indpasses under hensyntagen til miljø og trafikal tilgængelighed.

Børnehave - Grenen i Gistrup

Antallet af ældre (over 67 år) forventes at stige kraftigt i de kommende år: I Gistrup-området vil der sandsynligvis om 10 år være ca. 1½ gange så mange ældre - i Klarup-området over dobbelt så mange! Målet er, at de ældre skal have mulighed for at blive boende i de større oplandsbyer. Den konkrete udbygning med ældre-, plejehjemsboliger mv. afstemmes løbende efter efterspørgslen.

Fremover må der forventes et stigende antal aktive og mindre plejekrævende ældre med nye typer af krav til fx boligform, kulturelle aktiviteter mv. Dette kommer eksempelvis konkret til udtryk i en stigende efterspørgsel på seniorboliger/-bofællesskaber - fx som andelsboliger.

I planlægningen lægges der generelt vægt på at sikre centralt beliggende arealer i de større oplandsbyer med mulighed for placering af ældreegnede boliger.

Mindre enheder af ældre/handicapboliger med fællesfaciliteter vil umiddelbart kunne indpasses i de fleste bolig- og landsbyområder. Større ældre/handicapinstitutioner vurderes også på et strukturelt plan at have en naturlig placering i sammenhæng med bolig- og centerområder i oplandsbyerne. Ved placering af nye større institutioner lægges der vægt på at sikre god trafikal tilgængelighed -via kollektiv trafik, stier og veje. Det skal også sikres, at miljømæssige gener for naboområder med følsomme anvendelser (støj mv.) minimeres.

Tilbud til ældre i dag. Byernes ældretilbud skal løbende tilpasses efterspørgslen

Nye boenheder og institutioner skal indpasses under hensyntagen til miljø og trafikal tilgængelighed.

Byernes kultur- og fritidstilbud knytter sig først og fremmest til et rigt foreningsliv. I Gistrup og Klarup spænder foreningslivet over en bred vifte af idræts-, spejder- og kirkelige aktiviteter, mens udbudet i de mindre byer naturligt nok er mere smalt - med lokale variationer.

Byrådet lægger vægt på at sikre gode fysiske rammer for de lokale foreninger. Der er idrætshaller i Gistrup, Klarup, Ferslev og Fjellerad, og udendørs idrætsfaciliteter i alle byer undtagen de mindste landsbyer.

I Gistrup er en udvidelse af hallen budgetlagt i 2004. I øvrigt vurderes de eksisterende faciliteter på skolerne, i forsamlingshuse, idrætshaller og udendørs idrætsanlæg at være tilstrækkelige til at dække behovet i Sydøst-området. Den lokale biblioteksbetjening skal også i fremtiden foregår via bogbus.

Der lægges ikke op til ændringer af byernes kultur- og fritidstilbud

Anlæget ved Visse Ladegaard. Byernes grønne områder, idrætsanlæg mv. er vigtige omdrejningspunkter for det udendørs byliv.

Vejreservation til Egnsplanvej
Det overordnede trafikvejnet består af motorvejen, som afgrænser Sydøst-området mod vest, Egensevej, Hadsund Landevej og Hobrovej. Områdets byer forbindes i øvrigt af mindre trafikveje. Den eksisterende vejstruktur fastholdes - dog fastlægges en arealreservation til en kommende Egnsplanvej gennem Indkildedalen. Med etableringen af Egnsplanvej forbedres trafikbetjeningen af Sydøst-området.

Et sammenhængende stinet
Kommuneplanen skal sikre sammenhængende færdselsmuligheder for cyklister og gående i Sydøst-området. Stinettet består af både trafikstier, rekreative stier og forbindelser ad fredelige veje.

På strækninger, hvor mange mennesker har et dagligt færdselsbehov, prioriteres trafikstier med fast belægning, snerydning mv. højt. Trafikstierne har til formål at skabe trafiksikre forbindelser med stor fremkommelighed mellem boliger, skoler, arbejdspladser m.m.

Strækninger, som primært har rekreative funktioner, etableres typisk som grus- eller trampestier. Målet er, at de rekreative stier skal sammenbinde smukke landskaber, kulturhistoriske seværdigheder, udsigtspunkter, naturudflugtsmål m.m.

På landet og i de mindre byer etableres der kun i særlige tilfælde egentlige stier. Her lægger Byrådet vægt på at udnytte eksisterende markveje og fredelige biveje til at sikre sammenhængende færdselsmuligheder. Et særligt indsatsområde er sikring af gadejordsarealer som stiforbindelser i landsbyerne.

Trafiksikre og opholdsvenlige byer
Trafikken i byerne skal afvikles på en måde, så byerne er til at holde ud at bo og opholde sig i. I Gistrup Center er der et særligt behov for en nyindretning af arealerne mellem husene med henblik på at skabe bedre opholdsmuligheder, torveplads og lign. I Klarup derimod er ny gadebelægning, belysning og beplantning med til at sikre et kvalitetsfyldt bymiljø i bymidten.

I de mindre byer, hvor biler gående og cyklister færdes på de samme trafikarealer lægges der særlig vægt på trafiksikker og opholdsvenlig udformning tilpasset de enkelte byrums karakter.

Der skal sikres arealreservation til Egnsplanvej Der skal sikres en sammenhængende stistruktur I byerne skal trafikafviklingen og bymiljøet ses i sammenhæng

Hadsund Landevej er en del af det overordnede vejnet.

Klarup. En bybus på vej mod Aalborg Centrum.

Den kollektive trafikstruktur i Sydøst-området er bygget op omkring bybuslinier og regionale busruter. Busbetjeningen er fastlagt i den kollektive trafikplan.

Målet er, at busserne skal være et godt alternativ til bilen. Et højt serviceniveau prioriteres først og fremmest på strækninger og tidspunkter, hvor der er stort transportbehov. I Sydøst-området udmønter det sig konkret i følgende målsætninger:

	Max. gangafstand i myldretid	Max. gangafstand i dagtimer	Max. gangafstand aften/weekend	Afgange pr. time i myldretid	Afgange pr. time i dagtimer	Afgange pr. time aften/weekend
Gistrup Klarup	400m	400m	800m	4	2	2
Visse	400m	400m	800m	2	2	2
Nøvling	400m	400m	800m	1	1	1 (teledrift)
Ferslev	400m	400m	800m	2	2	1 (teledrift)
Ellidshøj	400m	400m	800m	2	1	"½" (totimedrift)
Fjellerad Vaarst	400m	400m	800m	1	1 (teledrift)	1 (teledrift)
Landdistrikt langs indfaldsvej	1200m	1200m	1200m	1	1	1
Landdistrikt i øvrigt	Skolekørsel	Skolekørsel	-	Skolekørsel	Skolekørsel	-

Fokus på grundvandsbeskyttelse
Sydøst-området rummer kildepladser, der allerede i dag forsyner en stor del af kommunens indbyggere og erhvervsvirksomheder med drikkevand. Det drejer sig om den kommunale Vandforsynings kildepladser Vissegaard/Kongshøj, Engkilden og Brunsted samt om to private vandværker, der forsyner henholdsvis Visse og Dall Villaby.

For at sikre rent grundvand i fremtiden er der udarbejdet en delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i en del af kommuneplanområdet. Planen vil blandt andet få konsekvenser for mulighederne for at drive landbrug inden for delindsatsplanens område. Målet er, at de berørte arealer skal sikres gennem udlæg til skovrejsning, ekstensiv landbrugsdrift mv.

Store dele af Sydøst-området i øvrigt er i Regionplanen udlagt som nitratfølsomt vandindvindingsområde og område med særlige drikkevandsinteresser. Principielt skal byudvikling søges undgået i disse områder, ligesom der skal tages særlige hensyn til grundvandet i forbindelse med erhvervsvirksomhed og råstofindvinding. 

Mulighederne for et forsøgsprojekt hvor byudvikling og grundvandsbeskyttelse kombineres skal undersøges, fx i Visse.

I indvindingsoplande til vandforsyninger skal alle aktiviteter, som indebærer risiko for grundvandsforurening, undgås.

Grundvandsressourcen skal beskyttes mod forurening.

 Kildepladszoner
 Sårbare nærzoner
 Øvrigt indvindingsopland

Ifølge det forslag til delindsatsplan for Aalborg Sydøst, som byrådet har vedtaget, skal der ske en differentieret indsats for beskyttelsen af grundvandet inden for de viste zoner. 

• Nye boliger - først og fremmest i Klarup, sekundært i Visse, Nøvling, Ferslev, Ellidshøj, Fjellerad og Vaarst.
• Pilotprojekt vedr. grundvandsbeskyttelse i byudviklingsområder.
• Forsøgsprojekt vedr. bæredygtig byudvikling i Gistrup.
• Lokal erhvervsudvikling i Gistrup og Klarup.
• Helhedsorienteret byfornyelse i Gistrup bymidte og Ellidshøj.
• Skovrejsning i regionale skovrejsningsområder.
• Udbygningen af et sammenhængende stisystem.
• Fortsat naturgenopretning i Østerådalen.
• Omdannelse af bevaringsværdige landejendomme til nye formål.
• Bevarende lokalplaner for Romdrup, Dall og Volsted.
• Etablering af Egnsplanvej.